3tilføjet af

Hjælp mig med et godt råd

Kære Solveig
Jeg har sådan brug for et råd fra dig. Det handler om, at jeg - en moden kvinde - via en netdating side har mødt en supersød og dejlig fyr. Vi havde utrolig god skrivekemi fra start og efter en uges skriveri og telefonsnak med god kemi besluttede vi at mødes - og wauuh - jeg var solgt fra starten. Mit problem er nu, at jeg ikke kan tolke hans signaler ift. at det måske kan blive os. Han har været single det meste af sit liv og har indenfor de sidste 6 år for første gang boet sammen med en anden kvinde, som han var gift med i 2 år, hvorefter hun dumpede ham. Det er kun 3 måneder siden for hans vedkommende og vi har talt åbent omkring vores sårede følelser ift. at jeg også er blevet ramt af utroskab fra min x's side, og derefter skilt (det er nu 1 år siden).
Problemet for mig er, at jeg ikke føler, at jeg kan nå helt ind til ham den nye, superdejlige fyr. Han vil gerne mødes, holde i hånd, nusse, snakke og dyrke dejlig sex. - Men jeg er fx ked af, at han ikke vil kysse sådan rigtigt :-) hvis jeg forsøger mig, får jeg et "sammenknebet" kys - hans krammere er lidt "slatne" og kejtede og han virker helt vildt genert og "knudemandsagtig". Samtidig skriver han de sødeste sms'er om at jeg er sød og dejlig og i denne uge, hvor min søn er på ferie med sin far har han inviteret mig til at bo hos ham - være på ferie, som han kalder det. Det tog jeg så afsted til i går og blev mødt af en glad, smilende og lækker fyr, der havde lavet lækker mad, dækket bord og vi havde en fantastisk hyggelig og skøn aften.
Men lige så snart, jeg kommer "lidt for tæt på" - enten med ord eller kærtegn, så forvandler han sig med lynets hast til den der kejtede, generte træmand, som jeg ikke lige kan kapere.
Er det mig, der er naiv og dum og slet ikke ser, at han måske kun vil ha mig, fordi han mærker, at jeg er glad for ham og indtil videre accepterer, at tingene også skal ske i et tempo, hvor han følelsesmæssigt kan være med?
Hvad er din umiddelbare reaktion, når du læser dette kære Solveig - eller I andre?
Er det håbløst at tro på, at det kan blive et godt og tæt forhold? Kan man gøre noget for at få ham til at ændre adfærd ift. at være genert, kejtet og træmandsagtigt?
Stiller jeg for store krav, når jeg bare gerne vil have ømhed, nærhed og mærke, at han er fuldstændig vild med mig? - Vi er jo i starten af vores forhold, hvor tingene set fra mine lyserøde briller burde være sådan, at vi begge svæver 20 cm over jorden - og her er det kun mig - for han svæver nok ik mere en 1 cm?
Hvad skal jeg gøre - droppe ham og lade være med at bruge energi på det?
Kommentarer og råd modtages med kyshånd 😉
tilføjet af

Spørg ind...

Kære Lettere Forvirret
Det er ikke nemt, når man selv føler sig ramt af Amors pile og den anden tilsyneladende ikke gør.
Der er nok ingen tvivl om, at han synes du er dejlig, siden han skriver det til dig. Men det er kun 3 måneder siden, at han kom ud af et forhold, hvor han stod som taberen. Og han har tilsyneladende ikke den store erfaring i brudte forhold, eller forhold i det hele taget. Han har gjort den fejl, som rigtig mange - specielt mænd - gør, nemlig at kaste sig ud på en dating site, uden at være afklaret og følelsesmæssig klar til et nyt forhold.
Man kan sagtens oprette en profil, men når man ikke er klar, skal man gøre den anden opmærksom på det fra start. Ellers havner man i den situation, som du er i nu. Du vil gerne det hele, men det kan han slet ikke honorere følelsesmæssigt endnu.
Du skriver, at I har dejlig sex...hvordan hænger det sammen med sammenknebne læber og slatne kejtede kram? Har du prøvet at spørge ham direkte om, hvad det er, der sker og om han måske slet ikke bryder sig om tungekys? Det kunne måske være en god idé, for det vil måske også give dig svaret på, om du skal satse på en fremtid med ham. Hvis du elsker at kysse og han ikke gør, kan du så leve med det måske resten af livet?
Under alle omstændigheder er han ikke klar til en dybere relation og slet ikke, når han har dig tæt på. Så får stillet ham spørgsmålene og så finder du ud af, om du skal videre eller om du skal vente tålmodigt på ham. Er han værd at vente på, så spørg ham, hvad det gør ved ham, når du prøver at kysse og komme tættere på. Det vil få gang i kommunikation mellem jer og give dig indsigt i, hvad der sker i ham.
Jeg ønsker dig alt det bedste for dig....
Mange kærlige hilsner og tanker
Solveig [s]
tilføjet af

Har ændret sig

Kære Solveig
Nu er det jo noget siden jeg skrev mit første indlæg og siden er der sket det, at han har løsnet meget op - han krammer dejligt nu - men kysseriet er stadig ik helt det, jeg gerne vil - men tak for rådet om at spørge direkte - det vil jeg prøve.
Og ja, vi har dejlig sex - (dog uden dybe kys) - han forandrer sig totalt når "det" er aktuelt, er sød, kærlig, omsorgsfuld og dejlig.
Og han er begyndt at komme med forsigtige hints om, hvorvidt jeg nogensinde har overvejet, om jeg igen vil flytte sammen med en jeg elsker - så jo, der er sket meget og han er også begyndt at sige og sms'e, at han savner mig og glæder sig til at se mig igen.
Jeg har spurgt ind til, om han selv føler, at han er klar til et nyt forhold, hvilket han bekræfter og virker rimelig overbevisende.
Så lige nu overvejer jeg seriøst - for jo bedre jeg lærer ham at kende, jo mere synes jeg om ham og så må jeg jo få afklaret det der med kysseriet og tænke over, hvad det betyder for mig.
Men foreløbig tak for svaret.
Knuzer fra mig
tilføjet af

Dejligt..

Kære Lettere Forvirret
Det lyder rigtig dejligt...
Jeg har gået et stykke tid og tænkt på, om der mon er en sammenhæng mellem at kysse og oralsex. Forstået på den måde, om dem der er gode til at kysse og elsker det, også er dem der er gode til at give oralsex...og det gælder både for mænd og kvinder.
Det kan du måske komme med et kvalificeret gæt på? For kan din kæreste lide at give dig oralsex og er han god til det? Undskyld min nysgerrighed, men det er bare min egen lille undersøgelse af spørgsmålet..
Mange kærlige hilsneer
Solveig [s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.