Hvor var hjælpen ?

Jeg har gået og haft det rigtigt dårligt med mig selv i flere dage. I eftermiddags blev det så slemt, jeg græd, kunne slet ikke se positivt på noget, jeg var opgivende, og tænkte.. enten søger du hjælp, eller også går det galt nu.
Efter lang tids tilløb og tage modtid, tog jeg så alene op på psyk. skadestue. Jeg har altid holdt mig for mig selv, og har derfor ingen jeg kan betro mig til. Familien slog hånden af mig for et par år siden. De havde svært ved at forstå at jeg var deprimeret, og bad mig bare om at tage mig sammen.
Jeg sidder så oppe på den psyk. skadestue. venter i ca halvanden time, før der kommer en psyk og snakker med mig.
Hun virkede træt og forjaget, og sagde til sidst til mig, at vi alle kunne blive kede af det, det var der ikke noget unormalt i.
Jeg fik et par piller, og besked på at tage hjem igen..Og havde jeg det ikke godt igen i morgen, måtte jeg bestille en tid hos lægen!
Jeg føler mig enormt svigtet her. Jeg har meget svært ved at bede om hjælp i forvejen, og bare det at tage alene afsted til en psyk. skadestue, havde jeg aldrig prøvet før.
Nu sidder jeg her..har tudet det meste af tiden, og har bestemt ikke fået det bedre. Jeg føler mig så alene i alt det her.
Jeg søger ikke melidenhed, jeg søgte bare nogen der kunne hjælpe mig lidt videre.
Er det virkelig sådan det foregår idag. Er vi deprimerede mennesker ikke mere værd ?

Jeg kan godt forstå din frustration men vejen må og skal gå omkring din læge i morgen.
Du er deprimeret og det kan der gøres noget ved, men du valgte måske en hovsaløsning ved at tage på skadestuen. forståeligt nok nå man som du er ked af det.
Men det er ikke metoden du skal gøre brug af, medmindre det er så kaotisk at du er i fare for dig selv eller andre.
Tag til din læge og få hjælp der, måske lykkepiller eller samtaler hos en psykolog kan hjælpe dig.
Held og lykke.

Det gør mig ondt du har det sådan.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage til din læge, og når de spørg hvad der er galt, så find på en eller anden løgn, om at du har ondt i knæet eller et eller andet.
Når du så sidder foran lægen, så sig hvad problemet er. Er det en god læge, sørger den for, at der sker noget.

Hvorfor dog lyve om problemet overfor lægen? Hvis hun siger det som det er, så tager lægen hendes problem meget mere alvorligt end et dårligt knæ.
TRo mig, at være depressiv er mange gange mere alvorligt end et brækket ben.

Puha hvor vækker det dog dårlige minder det der!
Det er så latterligt, at man ikke kan stole på at få nogen som helst form for hjælp på en psykiatisk skadestue, men man kan risikerer at få at vide at der ikke er noget galt, og at det bare går over *grrr*
Har du en læge du er glad for.
Altså en der gider lytte til dig, og tager dig seriøst?
Så syntes jeg klart du skal tage op til ham/hende og snakke tingene igennem.
Det kan du bruge til 1000 gange mere end en eller anden sindsforvirret psykiater der ikke har det fjerneste ide om hvad han/hun snakker om, med mindre man er virkelig psykisk syg.
Min læge har ihvertfald været super behjælpelig!

så bliver han sq ikke taget alvorligt når han når frem.
Hvad fanden bilder du dig ind at opfordre ham til at fake.

ikke været hos egen læge endnu.. ved ikke hvordan han/hun er.
har altid været bange for at ringe for en konsultation.
hvis bare jeg havde fået lov at blive denne ene nat på skadestuen, bare til i morgen, hvor jeg kunne komme videre i systemet..men hun mente ikke det var nødvendigt for mig, jeg så jo ikke så dårlig ud som hun kaldte det.
det er så svært at forklare andre, at hele ens verden er brudt sammen, og man så gerne vil have hjælp. ikke at turde være alene mere, for jeg er bange for hvad jeg kunne finde på.
måske jeg skulle have søgt hjælp lidt før jeg nåede så langt ud..men jeg er en klovn til det

Men det kunne jo ske, at vedkommende ikke mener, at lægesekræteren har behøv for at vide noget om det.

Det er en lille hvid løgn.
Hvis det er en god læge, vil han tage det alvorligt!
Slap dog af! Nogle gange er det bare lettere og ringe, og bestille tid, og så sige, at det er pga. af smerter i knæet! Og når man så er der, snakker man med lægen under 4 øjne.

Det gør mig ondt for dig at høre. Jeg har selv haft en depression, heldigvis en såkaldt moderat, men jeg ved, hvordan det føles.

Desværre er det sådan med psykiatrisk skadestue, at de kun tager imod akutte tilfælde, og som sådan betragtes en depression ikke. Imidlertid er der jo altid flere måder at gøre tingene på, og jeg forstår, at du følte dig fejet af? De burde være professionelle nok til - omend blot for et kvarter eller en halv time at give dig den omsorg og opmærksomhed, som du jo viser, at du har brug for, ved overhovedet at tage det meget store skridt, det er, at henvende sig sådan et sted.
I mit tilfælde var min læge ikke meget bedre, men jeg kom også alene med det formål at få nogle piller for det, så skulle jeg nok finde mine samtaler andetsteds. Så vær forberedt på det værste, når du taler med din læge - men håb selvfølgelig det bedste :-)
Men jeg er bekymret for dig ligenu. Hvordan har du det? Hvordan kommer du igennem natten? Det er ikke rart at være alene, når man har det som dig. Du kan evt. skrive tilbage her, eller prøve at ringe til een af de mange telefonrådgivninger, der findes, eller Den Sociale Døgnvagt (nummeret står som regel i lokalavisen).
Men giv lyd fra dig, så jeg/vi ved, hvordan det står til, ikke?
De varmeste tanker og knus
McMe

hej op med humøret, der er hjælp at hente, gå op til din læge. og spørg om du ikke kan få en henvisning til stolpegården, det er et udemærket sted. og du vil helt sikkert ikke fortryde.grunden til at jeg taler varmt for stedet. er simpelhen den at jeg faktisk selv er der for en stund.problemstillingen en anden social fobi. men deprimerede er der os en del af derude såå fat mod der er hjælp at hente.
mvh niko

Ja, det er noget værre gylle er det!
Man får helt lyst til at opfordre dig til at stå fast på at du vil blive natten over, men det er så pokkers svært at stå fast når man er så langt nede, og at den dumme psykiater ikke har været i stand til at læse dig ordentligt, er helt forrygt, da det kan komme til at hive dig et godt stykke tilbage hvad angår at søge hjælp.
Men prøv - for pokker da.... klø på, og bliv VED med at sige hvordan du har det.
Sig at du VIL have hjælp og at du er BERETTIGET til at få den hjælp!
Hvis det går helt galt, kan man indlægge sig selv.
Men søg hjælp - selvom det er pokkers hårdt at komme igang med, vil du takke dig selv for det senere hen!

- men må jeg være så fri at spørge om, hvor i landet du bor??
De kærligste tanker, Sophia

så prøv www.patientforum.dk
Det er et sted på nettet hvor alle med depression kan henvende sig.
Afhængigt af hvor i landet du bor, er der henvisninger til steder/personer/foreninger der kan hjælpe.
Du kan også gå på Netdoktor.dk og finde en del oplysninger om hvor man som depressionsramt kan henvende sig.
Held og lykke - og forsøg det - tro mig, det er det værd.

alle jeres svar.
jeg ved ikke, skal nok prøve at læse dem igennem nogle gange.. kan ikke rigtigt holde rede på det nu.
skal bare igennem natten nu.

Nej det er ikke nogen løsning at lyve uanset hvilken farve løgnen har.
Sikke dog en indstilling at have. Hvad vil du sige den dag hvor du har ondt i knæet hmmm..lægen vil bare sige du kan blive indlagt på blå papir når du ringer for at få en tid.
Det var da det dummeste jeg længe har læst, og nej din alder er ingen undskyldning

jeg synes at det er vigtigt, at du tager til lægen idag.
det kan da ik være rigtigt, du ska gå og ha det så dårligt.
det må lægen hjælpe dig med, og får du antidepressiv medicin, så er det da en god ide, at tale med ene psykolog.
eventuelt en selvhjælpsgruppe derudover.

Jeg har så knæ problemer, så skal altid have dem tjekket når jeg er der.

Hvis en læge er sådan, så er det ikke en god læge. Når jeg kommer til min læge, regner han da godt nok ikke med, at det kun er en ting jeg kommer med. Desuden kender han min personlighed, og ved, at jeg er lidt ala genert, dvs. at hvis jeg skulle ringe og bestille tid, og så det var noget meget personligt eller intimt, så vil jeg heller lade vær, end sige det i en eller anden tlf.