jeg har nu grædt i snart 3 kvarter og jeg ryster og føler mig som et nul, jeg har ikke lyst til at leve længere, for jeg må virkelig være et dårligt menneske....
kæresten og jeg har mange problemer i vores forhold og det har været meget on/off..
For ca 1 times tid siden spurgte jeg min kæreste om han ville passe mit barn i dag, da jeg skal til et bi jobsomtale... han sagde om jeg ikke kunne få andre til at passe mit barn, for han skulle dyrke motion, jeg sagde det vidste jeg ikke... han sagde så, hvorfor fanden jeg laver en aftale på sådan et dumt tidspunkt, hvor jeg ikke kan få mit barn passet....fordi arbejdsgiveren havde sagt, at jeg måtte komme først i køen pga, at han synes jeg lød veldig veltalende og at mit barn godt kunne være selv i en times tid....jeg har ikke vinterdæk på min bil, men det har kæresten, så jeg sagde til ham, at det var lige meget det hele, for jeg kunne alligevel ikke komme frem... han spurgte så mig, om jeg ikke kunne finde en anden dag hvor samtalen kunne finde sted, men nej, jeg har jo sagt at jeg kommer først i køen....
Så blev han pludselig modbydelig og sagde, at vi finder sikkert aldrig ud af dette forhold og jeg kunne jo bare havde spurgt ham i går om han kunne passe mit barn, jammen for helvede da, da var mit barn ikke syg og da sneede det ikke....
Nå, men han gad sgu ikke bøvle med kvinder, han ville være selv og det passede ham fint, at han kunne hjælpe alle sine venner med vennetjenester og det var alt for besværligt at skulle køre og han havde en aftale senere i dag....men den kan han sagtens nå..
jeg føler mig nu som den største kontainerplads i verden, der hvor han bare kan behandle som han vil, jeg sagde mange tak for hjælpen du dejlige kæreste, tak fordi du bliver så sur og truer mig med den mindste lille bagatel om at gøre det slut og tak fordi jeg føler mig værdsat ift dine venner.... du skal ikke hjælpe mig og undskyld jeg spørger dig om hjælp...
Inden han gik ud af døren sagde han meget sur, at han kommer sidst på eftermiddagen, for jeg skal jo have det job og så skal jeg nok aflyse mit motionscenter i dag...
kort efter han var gået ud af døren ringede jeg til ham og sagde, at han ikke skulle komme, jeg vil ikke høre på, at jeg er en belastning og skal trues med at det er slut over den mindste ting og det var fucking lige meget med det bi-job....han sagde nej, det er ej, jeg kommer uanset hvad hjem til dig senere i dag, nå ok, og så lagde vi røret på....
men som skrevet, så har jeg grædt så meget, jeg er dybt ulykkelig over at jeg åbenbart ikke er mere værd, at jeg er i vejen, at jeg er et dårligt menneske med masser af fejl, så mange, at jeg ikke kan se hvorfor jeg skal leve mere............
tilføjet af Anonym
Løb så hurtigt, du kan
Løb! Løb så hurtigt, du kan!
Det er sådanne typer mænd, som jeg går LANGT udenom!
Det er manipulerende mænd med psykopatiske træk, der foregiver, at de er kærlige. Men når de så bliver bedt om at hjælpe eller gøre noget, der ikke passer ind i deres kram, så bliver de truende. Sådanne mænd har det bedst med at have et menneske, de kan kue, for at stive deres egen manglende selvtillid af. Det kalder jeg tabermænd.
FLYGT fra ham, før han ødelægger dit liv!!
tilføjet af grædefærdig
jeg havde frygtet
at han havde psykopatiske træk, synes der er flere sider ved ham, der gør mig mistænksom og bange...det er bare så svært at forstå, for hvorfor kan han med glæde hjælpe hans venner,men bliver så sur over at han skal gøre noget for mig... jeg spurgte ham jo pænt ad og jeg spørger ikke ofte ham om hjælp... hvorfor bliver han ved med at finde argumenter for, at jeg er så dårlig på mange områder..... og at vi ikke passer sammen, jammen hvad har det lige med sagen at gøre...
Jeg vil så gerne kunne afslutte forholdet, for aldrig i hele mit liv har jeg haft en kæreste, der har fået mig til at føle, at jeg var så lidt værd og havde lyst til bare at død. Men jeg sidder fast, jeg kan ikke komme ud af forholdet, så jeg føler mig så magtesløs...
tilføjet af Anonym
Hvorfor kan du ikke slå op?
Du skriver, at du ikke kan komme ud af forholdet.
Hvad er grunden til, at du ikke kan det?
tilføjet af Pia1986
Kære du !
Jeg synes, at du meget kraftigt skal overveje om, kæresten skal have et spark.
Hvor meget vil du acceptere - det ender med at du bliver syg.
Tænk over det !
tilføjet af grædefærdig
grunden til jeg ikke
kan komme ud af forholdet er, at jeg stadig er dybt forelsket i manden, foruden, når han lige har sagt skælsord, truet med at gøre det slut osv i den grad. Men jeg føler at jag er fanget i hans spind, at jeg ikke kan klare mig uden ham, at han giver adspædelse i mit liv, at han er dejlig og fræk....
tilføjet af grædefærdig
jeg føler allerede at
jeg er ved at blive syg, sidenhen jeg ofte får den tankeog følelse, at jeg ikke kan finde ud af noget, at jeg gør og siger næsten alting forkert..
jeg havde ellers for måneder tilbage begyndt at trække mig væk fra ham, og tænke mere på en fremtid uden ham, men så blev han aggressiv og jeg blev bange og trak mig endnu mere væk, så blev han sød og manipulerende, hvor han skiftevis ville mig og ikke..
tilføjet af Pia1986
Jeg synes, at du
skulle tænke dig grundigt om. Synes du, at det er rart at have en kæreste som ikke vil hjælpe en, som synes at hans egne venner er det vigtigtste. Som jeg ser det er du bare en gang uforpligtende sex. Dit helbred og dit selvværd er da meget vigtigere. Du finder med garanti let en kæreste som vil behandle dig med respekt. Han er altså ikke den eneste mand i kongeriget.
tilføjet af grædefærdig
nej, det er bestemt ikke
rart at have en kæreste som ikke vil hjælpe mig, og næsten hver gang han hjælper mig med et eller andet, så bliver han sur..... jeg fatter bare ikke, at han gerne vil hjælpe sine venner... jeg kommer altid som nummer sidst...
jeg opfatter også mig selv som et sexobjekt, for han vil jo stort set tilbringe det meste af tiden i soveværelset...
Hold da op hvor er jeg bitter lige nu på ham og på mig selv, hvor har jeg et meget lavt selvværd, sidenhen jeg lader ham behandle mig sådan, men jeg tror ofte bare, at jeg selv er så forkert, at det hele ofte er min skyld.
tilføjet af Pia1986
Det du fortæller
viser helt klart for mig, at du har forelsket dig i den forkerte. Hvis du først har mistet selvrespekten er det på høje tid at sige slut. Der er ikke andet i vejen med dig end at du er forelsket.
At blive behandlet med respekt er enhvers ret. Se at komme videre med dit liv inden du bliver alvorligt syg.
tilføjet af grædefærdig
forelskelse gør blind
du gør mig helt bange ved at skrive, at jeg skal komme videre, inden jeg bliver alvorlig syg, men du har jo helt ret, jeg føler mig allerede noget syg og jeg kommer aldrig til at kunne leve med hans adfærd...
tilføjet af Pia1986
Jeg ønsker
bestemt ikke at gøre dig bange.
Jeg skriver fordi jeg vil dit bedste, og fordi jeg kan se at det du har gang i er virkelig dårligt for dig..
tilføjet af grædefærdig
tak for hjælpen pia
jeg tror du mener dine ord godt.
som min bedste ven siger til mig, at kæresten nok ikke vild nok med mig, sidenhen han ikke gider hjælpe mig, men gerne vil hjælpe sine venner, eller er det fordi han er psykopat, de vil nemlig gerne hjælpe sine venner, men ikke kæresten/konen, men lige meget hvad han end er, så er han fej og jeg kan ikke acceptere at han opfører sig sådan....
jeg skal nok snart komme ud ad dette helvede, for det er langtfra første gang han opfører sig upassende, det er ikke de ord jeg ikke er blevet kaldt for, og jeg har det rigtig dårligt efterhånden...
tilføjet af kap21
Nu er det ikke for at
fortsætte hans linje ...
Men nogle gange kan man blive vanvittig over hjælpeløse kvinder .. det kan sku også få mig i flint. Særligt hvis man selv har planer der skal vige fordi man skal springe til og hjælpe. Det lader til at han til sidst godt kunne se dit problem ... og gerne ville hjælpe.
Problemet er at han inden den erkendelse får svinet dig til og det er ikke ok. Bestemt ikke ...
Vil som de andre råde dig til at komme ud af det der ellers skal I i hvert fald ha en ordentlig snak om respekt. Det lader ikke til at han kan eller vil se at du som mor står anderledes og mindre fri end han. Problemet er jo dit og det lader til at han ikke har stort ønske om at hjælpe dig med det.
Måske er han ikke særlig vild med det barn ... eller den rolle hvis du forstår. Det er nok mere en hæmsko for ham. Det skal du få ham til at forstå (hvis I skal være sammen).
Det er ikke let at få ham til at "opgive" sine egne planer fordi du er afhængige af ham i sådanne situationer. Det er slet ikke let hvis han allerede har udtrykt at han ikke gider bøvlet med kvinder (underforstået at han skal hjælpe til med barnet).
Måske er du mere vild med ham end han med dig❓... måske har du mere brug for ham end han har dig ?
Ingen mennesker er værd at beskæftige sig med under sådanne forhold.
Smut fra ham .. du skal jo aligevel selv løse problemerne når det gælder medmindre du lige ønsker at blive svinet til ved at spørge ham.
tilføjet af solvei
han ødelægger dig
Hej...den mand ødelægger dig ...få en aftale hos din læge...nogle samtaler der kan åbne dine øjne...intet menneske har fortjent at blive behandlet sådan... jeg ved det...har prøvet det....var total nede og ingen rigtig at tale med...ringede til mig læge og sagde hjælp...efter nogle gode samtaler...hvor et helt andet menneske så på sagen med sine øjne...er jeg nu på vej til et bedre liv...tag skridtet...slut forholdet og derefter tager du små skridt af gangen... og tro mig du får der meget bedre... noget dage er et helvede...men intet i forhold til den tryghed du finder i at begynde at stole på dig selv :-) håber du er stærk og tænker på dig selv men ikke mindst dit barn... knuz
tilføjet af kvinde1234
Jeg kan se ..
det er noget tid siden du har skrevet. Men hvordan står det til nu? Skred du fra ham? hvis ikke, hvor mange gange siden har han pådraget dig denne følelse? for hvis du stadig er sammen med ham, så ved jeg, at det er sket igen og igen og igen.
Jeg har selv for to uger siden smidt min kæreste ud. vi var sammen i halvandet år, heldigvis ikke længere, men det var RIGELIGT! Vold, trusler,trusler, trusler, smadrede ting og smækken med dørene, evig manipulation , selv når han havde slået mig -bagfra-så jeg ikke havde en chance,kunne han bilde ind, at det var min egen skyld.
JEg kan kun sige, det bliver AAALDRIG bedre, kun værre! De kan ikke ændres. Kom væk fra ham, tag tudeturen, den varer en uges tid. Om ikke andet så for dit barns skyld!!! Med ham er det een lang ulykkelighed, uden er det bare en uge du skal igennem. Hvis han bliver truende, ring til politiet og GØR det. Lad være med at diskutere med ham, du får intet ud af det, i ender med at sige det samme igen og igen og så læneg han har kontakt med dig er han tilfreds, negativ eller positiv- det handler om intet andet end kontrol fra hans side. Få et nyt (hemmeligt) nummer, det er et meget klart signal at sende plus at man ikke får ondt i maven, hver gang tlf siger en lyd. HVer konsekvent og husk det er ikke den slags kærlighed du ønsker, der er bedre mænd og ham der har ikke fortjent dig.