Dødsstraf for mobning!

http://www.berlingske.dk/article/200906 ... /90604058/
En 12-årig dreng har begået selvmord pga. mobning!
Mobning er dermed yderst farligt, og børn VED GODT AT DE IKKE MÅ MOBBE for det har rundkredspædagogerne jo sagt til dem!
Men der findes altså stadig mobning! Og det sker ikke ved at det er en enkelt person, for mobning kommer af ordet "mob" som betyder gruppe/bande, altså er det flere der går sammen om at forfølge en person!
Jeg mener helt klart, at der bør indføres dødsstraf til samtlige medlemmer af en mobbegruppe!
Og jeg er fuldstændig fucking hamrende ligeglad med om de så er mindreårige! Mobbere skal dø, de skal pines ind i døden!

for sjovt at jeg støtter dødstraf i Iran.....

Du er da mere end almindelig dum at høre på.......

Mobberne er nogle ynkelige og mentalt svage
mennesker, der aldrig burde få børn. Kort sagt
folk nogle svage gener.
Det burde skolerne undervise i, og hvordan
de skal forholde sig indbyrdes. Åben viden
på området er den bedste forebyggelse. 😉

Viden er ikke nok. Det er bedre helt at fjerne mobberne, helst før de når at få børn, så de ikke giver deres gener videre!

Sidder og tænker på hvor ensom og forpint den dreng må have været. Er en voksen mand men for helt tåre i øjnen når jeg tænker på hvor trist det er at en 12årig bliver jaget til døde. Håber denne sag vil vække alle de involvered parter til at tage nogle seriøse skridt hen af den svenske nul tolerance over for mobbning

hvis denne bevidst ikke stopper mobberi i en klasse i opløbet. Det er et voldsomt overgreb imod de børn det går ud over og det må klart forventes at lærerne på en given skole som minimumsansvar har at de børn denne skole har i sin varetægt et vist antal timer om dagen ikke lider overlast mens de befinder sig på skolens område.
Men omvendt skal lærerne så også gives nogle flere beføjelse til at bortvise eller opsplitte grupper af negativt stærke elever.

Mobbeofferet må vel være tilgivet sin vanvittige holdning på samme måde, som forældre til ofre for pædofile ønsker svinet klynget op i den nærmeste lygtepæl uden rettergang. Den forurettede må altid indrømmes sin velbegrundede harme og hævnfølelse. Men bortset fra det er det selvfølgelig tåbeligt, både retsmæssigt og indholdsmæssigt.
Ja, der findes meget lort her i verden, og mobning er bestemt af det onde. Men mon ikke det mere er en pædagogisk opgave end det er at genindføre guillotinen?

- de beføjelser, der kan hindre mobning?

Det er vist ikke nødbendigt. Jeg tror udmærket ungerne kan finde ud af at mobbe.
De behøver ikke ligefrem at blive oplært

- og man må jo spørge sig selv, hvor det kunne gå så galt. Skolen har selvklart et ansvar, skolebestyrelsen også, men det undre mig da lidt, at forældrene nu siger de vil undersøge, hvor meget han egentligt er blevet mobbet. Set i lyset af, de har et ældre barn, der er blevet mobbet så meget, de har flyttet ham på specialskole, så undre det mig dobbelt!! Det virker som om samtlige beskyttelsesfunktioner har været fjernet fra den dreng. Det jo rædselsfuldt.
- Hvad gør I, som forældre, for at sikre jeres børn ikke bliver mobbede? Gør dem stærke? Klæder dem "pænt" på? Giver mange lommepenge? Taler med de andre børn og deres forældre? Hvad gør I?
- Jeg sagde til mine om at stikke dem, der forsøgte sig (man prøver sig jo frem, for at se hvor det virke) et par på skrinet, de kunne huske et stykke tid. Det har altid været nok.

Du mener ja?
Hvis du har ret, hvorfor f..... bruger de dem så ikke...😮

Åben viden om mobning i form af forskning på området viser - desværre, kan man sige - at mobbere ikke tilhører en særligt ondskabsfuld race, og at de slet ikke kan kategoriseres. De er vidt forskellige, og deres motiver ligeså. Nogle mobber, fordi de er helt klar over, at deres egen plads i hierakiet er så lav, at de selv ville stå for tur, hvis de ikke førte an i mobningen af en anden. Andre er socialt velfungerende børn med en høj status, og får af tilsyneladende uforklarlige årsager et "kick" ud af at demonstrere deres styrke på den mest primitive vis. Atter andre mobber, fordi Far og Mor skal skilles - fordi mobningen er blevet normen i en klasse - fordi de ikke kan fordrage offeret - og så videre og så videre.
En foredragsholder på en konference om mobning, jeg deltog i for nogle år siden, sagde noget meget tankevækkende: Mobbere er IKKE blottede for empati. Hvis man ikke har empati, giver det ikke mening at udføre systematisk mobning, da man så ingen fornemmelse vil have af, HVOR ondt, det gør. Det er NETOP, fordi man - i kraft af sin empati - kan mærke indeni, hvad man gør ved andre, at man gider mobbe. Psykopater mobber ikke - det får de ikke nogen gevinst ud af i sig selv - de opfører sig "bare" hensynsløst, men ikke på samme målrettede og systematiske facon.
Det, vi kan undervise i i skolen, er altså meget langt fra din opfattelse - hvis vi vel at mærke skal forholde os til fakta. Derimod kan og skal vi undervise i, at det er en forkastelig, ondskabsfuld og først og sidst helt igennem uacceptabel adfærd, som vi ikke vil tolerere - og at det slet ikke står til diskussion.
Jeg har selv været mobber som barn - og har intet at sige til mit forsvar. Vi var en hel klasse, som systematisk og som en efterhånden indgroet vane fik en klassekammerat helt ud over kanten. Det stod på i ni lange år. Hun er alvorligt psykisk syg den dag i dag. Det gør mig naturligvis forfærdelig ondt, og jeg har vendt hver en sten for at forstå, hvordan jeg kunne medvirke til noget så grusomt - skyldtes det fx, at jeg selv havde store problemer derhjemme, hvor jeg blev udsat for systematisk forfølgelse af min stedfar? - Jeg aner det ikke, og som nævnt kan jeg ikke forsvare, forklare eller forstå, hvordan det kunne gå til. Jeg kunne sagtens græde som en pisket ved læsningen af bøger om børn, der blev mobbet - og rase over, at nogen kunne være så onde. Men med min klassekammerat var det noget helt andet - sådan var det bare. Jeg var altså ikke blottet for følelser, og jeg var heller ikke dårligt begavet - så det forbliver et skræmmende mysterium for mig, hvad der dog kunne få mig til at være så dårligt et menneske.
Jeg har tilladt mig at føre mine gener videre OG at uddanne mig til skolelærer med ansvar for børns og unges trivsel. Mine børn mobber ikke og er ikke blevet mobbet - og jeg har grebet ind med brask og bram, når jeg har erfaret, der fandt mobning sted blandt mine elever. Jeg tror ikke på lange forklaringer og forsøg på at vække en fortrængt samvittighed blandt mobberne - det virkede heller ikke på mig. Nultolerance og klare signaler om, at vi BARE ikke vil ha´ det, er det eneste, jeg tror på - men nogen patentløsning findes desværre ikke.
Som en svensk mobningsforsker har sagt: "Vi voksne skal ikke et sekund bilde os ind, at vi ved, hvad der foregår, når vi vender ryggen til børnene". Det er desværre langt hen ad vejen rigtigt - derfor tror jeg heller ikke på dette med at proklamere "mobbefri skole", og "her finder mobning ikke sted". Vi voksne har et kolossalt ansvar for at følge med i, hvad der sker bag vore rygge - og det forvalter vi med skiftende held. Derfor kan jeg heller ikke sværge på, at jeg som den gode klasselærer altid ved, om nogen bliver udsat for mobning i det skjulte - men den erkendelse får mig i det mindste til altid at være på vagt og aldrig læne mig tilbage i troen på, at alle trives, og at alt er godt.

Puuh ha, ja, hvis bare andre forstod, der skal gribes ind med brask og bram, så var meget nået. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis ikke man havde alle disse "rundkredsmennesker". De, som bare snakker og intet gør.

nej, ikke på den måde, det bliver praktiseret. Det skal være kontant, slut færdig med at mobbe. 😕

Jeg har da læst, det var broderen, der var blevet flyttet !!!!!!!!!!!!
Men jeg giver dig ret i, hvorfor gjorde forældrene intet. Skolen kan forældrene ikke magte, men drengen kunne være flyttet til en anden skole, som broderen var blevet det.

og slet ikke tidligt i processen.
Min datter blev mobbet af drengene i de små klasser i folkeskolen. Da hun blev større, kunne hun bedre forsvare sig mundtligt. Men jeg har altid lært mine unger, at de ikke må slå, og da de så mødte andre, der ikke havde samme indstilling, da slog min søn igen, mens min datter blev mobbeoffer.
Jeg snakkede med forældrene til den værste mobbebølle, men de syntes ikke, der var noget problem. Jeg snakkede med klasselæreren, men hun syntes ikke, der var noget problem. Jeg snakkede med buschaufføren, der kørte børnene til og fra skole, og HUN kunne og ville gøre noget.
I den aktuelle tragedie undrer det mig, at skolelederen totalt afviser at kommentere - får hun virkelig lov til det ?

så forvent ikke megen forståelse fra den kant. De er vel sociale tabere kunne jeg forestille mig.
Men at skolelederen og klasselæreren ikke gider tage sagen op er da forkasteligt. Havde de været i en privat virksomhed var de blevet fyret på stedet som følge af deres uduelighed og arbejdsskyhed.

Det har systemet selv, fordi de ikke har
sparet for meget på skoleområdet. Der er
snart ikke flere mandelige lærer på gymnasierne, og
så ender det hele i kvinde pædagogik. 😮
Mænd er meget mere håndgribelige, når det
drejer sig om handling.

Jeg anvendte bare nogle psykologiske værktøjer, så
mobberne ikke fik noget ud af deres forhavende.
Den dag i dag griber jeg hårdt ind, hvis
børn begynder at mobbe hinanden. De får
ganske enkelt en hård påtale i det offentlige
rum, så de føler sig ganske flove. 😉