Effekten af utroskab

Hvad siger I til denne artikel, er den holdbar efter jeres egen erfaring?
--------------------
Effekten af Utroskab afhænger af, hvordan det bliver opdaget.
Adskillige undersøgelser viser, at utroskab i parforhold er ret udbredt,
samt at det ofte fører til ødelæggelse af parforholdet. Nu viser en undersøgelse
af tre psykologer fra universitetet i Pennsylvania i USA, at den ”ødelæggende effekt”
af utroskab i høj grad afhænger af, hvordan den bedragne opdager utroskaben.
De tre psykologer fik i første omgang flere hundrede yngre mennesker
til at svare på et lille spørgeskema om, hvorvidt de havde oplevet utroskab
hos en nuværende eller tidligere kæreste. Det viste sig, at 26%, eller i alt 74,
af de yngre mennesker havde været ude for denne triste begivenhed.
Disse 74 yngre mænd og kvinder blev derefter bedt om at udfylde
to andre spørgeskemaer om måden de havde opdaget utroskaben på
og specielt om den efterfølgende virkning på parforholdet.
Ud fra resultaterne kunne forskerne
inddele ”opdagelsesmåden” i fire kategorier:
1) "Taget på fersk gerning" betegner selvfølgelig de tilfælde,
hvor den bedragne direkte greb kæresten i gang med utroskaben.
Det gjaldt i ca. 10% af tilfældene.
2) "Afsløret af en udenforstående tredieperson", f.eks. en ven
eller bekendt, der har fortalt den bedragne om kærestens utroskab.
Det forekom i ca. 40% af de undersøgte tilfælde.
3) "Indrømmet efter opfordring" betegner de opdagelser,
der er foregået ved, at den bedragne har fået mistanke, og så
efter en intens opfordring til kæresten om at fortælle sandheden
har fået den triste besked: "ja - du har ret, jeg er dumbet i".
Den måde at opdage det på forekom i 20% af tilfældene.
4) "Indrømmet uden opfordring" er den sidste kategori,
der handler om de tilfælde, hvor den utro person selv – og uden opfordring
har indrømmet sin utroskab. Det forekom i ca. 30% af tilfældene.
Spørgeskemaet, der handlede om effekten af utroskab
på forholdets videre skæbne, omfattede nogle spørgsmål om,
hvorvidt parforholdet blev bedre eller værre efter afsløringen af utroskab.
Det blev ikke overraskende dårligere i stort set alle tilfælde, men graden
af forringelse afhang i meget høj grad af opdagelsesmåden:
Den ødelæggende effekt var tydelig, men dog mindst, efter de tilfælde
hvor partneren uopfordret indrømmede sin utroskab (0,7 på en 3-punktsskala
fra 0: ingen forringelse til 3: total ødelæggelse af parforholdet). Ødelæggelsen var
noget større, når partneren først indrømmede utroskaben efter ”forhør” (1,1),
Den var størst, når den bedragne tog bedrageren på fersk gerning (1,3),
eller fik det at vide af en tredje person (1,3).
Det ser altså ud til, at et tilfælde af utroskab
gør rundt regnet dobbelt så meget skade på parforholdet,
hvis den bedragne erfarer om utroskaben fra anden side eller ved selvsyn,
sammenlignet med de tilfælde, hvor den skyldige selv indrømmer sit sidespring.
Man kan derfor konkludere, at det kan betale sig at indrømme utroskab,
hvis der er risiko for opdagelse.
Spørgsmålet om effekten af utroskab handlede om,
i hvor høj grad den bedragne var i stand til at tilgive synderen.
Her viste det sig tilsvarende, at der var størst chance for tilgivelse
ved ”uopfordret indrømmelse” og mindst ved ”taget på fersk gerning”
og ved at opdagelsen kom fra en udenforstående.
Endelig blev de 74 personer spurgt, om de stadig var i det parforhold,
hvor utroskaben havde fundet sted. Det viste sig, at langt de fleste,
78% var helt ude af det pågældende parforhold.
Disse 78% blev så spurgt,
om det omtalte tilfælde af utroskab havde været udslaggivend
for parforholdets opløsning, og hertil svarede (67%) bekræftende.
Utroskab går altså ikke blot ud over parforholdets kvalitet,
men også dets holdbarhed – dog i en grad der afhænger af,
hvordan man opdager utroskaben!
Referat ved Thomas nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2001, 10(4))

Det, der har været værst for mig er løgnene, og jeg opdagede min mands utroskab, fordi han brød sammen.
Hvis man selv erfarer utroskaben er løgnene kørt ud i yderste konsekvens uden at manden har følt en forpligtelse til at være ærlig, så der kan være noget om snakken.
Men jeg tror der er andre faktorer i det. Dels hvem vi selv er, og hvad vi lægger i utroskab, og hvor længe ens forhold har varet.
Jeg hæfter mig ved, at der her er tale om yngre mennesker, dvs. mennesker, der ikke har et meget langt ægteskab bag sig. Jeg vil umiddelbart tro, at jo flere år, man har været sammen, des mindre er den statistiske sandsynlighed for, at ægteskabet går i stykker p.a. utroskab, fordi der er meget, der binder ægteskabet sammen (ikke kun kærlighed)
Endelig tror jeg også der kan være forskel på, hvorfor man er utro, og afhængigt af, hvad grunden er, er der naturligvis større risiko for, at et ægteskab går i stykker, hvis den utro har været det, fordi han/hun ville ud af ægteskabet.
Mvh
Ulykkelig

for alt det pis om at utroskab skulle styrke et parforhold, min bare røv. Det er da kun de utro der kan komme med den slags ønsketænkning.

Og jeg kender heller ingen forhold, der er blevet lykkeligere af det. Kun forhold, der enten er endt i skilsmisse, eller som fortsætter med store ridser i lakken.

Jeg har også kun samme erfaring både i eget hjem og set i omgangskredse. Der er ingen og jeg skriver ingen, der er kommet ud på den side og er blevet mere lykkelige. Ridserne i lakken dukker op og bliver vendt af og til, selv stilhed kan virke larmene i disse hjem. kender I ikke det man sidder som på synåle og har bare mest lyst til at forsvinde nok man kan mærke parret imellem sidder og kæmper for ikke at svine hinanden til eller kommer med denne her, den tager vi når vi kommer hjem. Det er pinligt at være i sådan i hjem eller sagt på en måde jeg føler mig pinlig berørt når jeg er i de hjem.
Det er træls, at folk ikke ved hvornår et ægteskab er slut, men fortsætter med at kæmpe uden opnåelse af et egentlig resultat når det kommer til stykket, som tiden går går alting tilbage til samme gænge, og så er der de få som vitterlig formår at kæmpe sig tilbage til hinanden har jeg hørt om, men ikke erfaret.
Jeg tror undersøgelsen har sin berettigelse uanset alder, og så kan det godt være man bliver mere maglig med alder og at minderne binder folk sammen, så de ikke får gjort noget ved deres situation, men gad vide om det er minder eller om det er frygten for hvad fremtiden bringer, hvis man ikke har været alene i flere år.

vi har været sammen i 21 år, med års emmelrum har der altid været utroskab men vi er stadig sammen, elsker hinanden og er hinandens soulmates..det har styrket vores forhold, emn vi ahr været utro da vi måske har haft nogle kedelige eller dårligere perioder og så har vi ladet os friste... sådan er det også--
kh

spørgsmålet om undersøgelsens resultat er troværdigt. Om måden utroskab bliver opdaget på, har nogen effekt på det videre forløb.
Ja, det tror jeg har en afgørende betydning. Og jeg tror også det undersøgelsen peger på, er meget sandt. Generelt set. Det stemmer jo også nøje overens med, at løgnene og bedraget, for den utrosramte, fylder mindst lige så meget som selve utroskaben. Og jo mere løgn og bedrag, jo værre. Det vil altid være en bedre forudsætning, hvis den utro ikke bliver ved med det, men indrømmer eller endnu bedre holder op af sig selv.
Jo, jeg tror, det generelt giver et godt billede af nogle overordnede konsekvenser.

Selvfølgelig giver utroskab ridser i lakken, - vedvarende! Men det gør livet jo. Vi lever med ridser vi selv er skyld i, som andre har påført os, og nogle mere vilkårlige,som ulykker, sygdom og død, udefrakommende, så jeg forstår ikke hvorfor utroskabens ridser i lakken skulle betyde mere end andre vilkår vi møder på vores vej gennem livet.
Nogle gange er utroskaben lige den ridse når får folk til at indse at deres ægteskab ikke står til at redde, at det er på tide at skilles, men det må da være noget meget individuelt og også afhænge af hvad man 'lærer' af utroskaben, både den aktive og den passive, - og specielt afhænge af hvordan man bearbejder denne ridse.
Du skriver at ingen bliver mere lykkelig og det har du bestemt ret i, men 'mere lykkelig' antyder at man var lykkelig før! Hvilke par er lykkelige før utroskab? Jeg kender ikke nogen. Lykken ligger noget langt bagud i tid for den der VÆLGER at være utro og respektløst lyve for sin partner; det er vist kun engangsknald i mega-fuldskab, der kan medføre utroskab for en LYKKELIG og LYKKELIGT gift person. Jeg tror ikke den utro er lykkelig; utroskab er en udpræget underskudshandling jf. min research. Ofte er den utro en person, der vælger at fortrænge sin usikkerhed, ufølsomhed, panik, manglende selvværd med et larmende storhedsvanvid.
Jeg tror du på en måde har ret i at man bliver mere magelig med alderen, men forstået på den måde, at der er FOR MEGET at sige farvel til, FOR KORT TID til at opbygge en ny tilværelse, erkendelsen af at KÆRLIGHEDEN er så mange ting, der slet ikke har noget at gøre med økonomisk tryghed eller vaner, - og så findes der stadig mennesker, der trods vildspor som utroskab, mener at ægteskab OGSÅ er en viljesag, - at man har forpligtet sig til at elske hinanden og TILGIVE hinanden. Det vil mange opponere imod, men der behøver ikke være noget negativt i at VILLE kærligheden selv om mange tror den skal komme og gå helt af sig selv.
Artiklen som er oplægget synes jeg lyder meget fornuftig. Selv var jeg så heldig, at min mands affære var afsluttet fra hans side inden jeg vidste noget eksakt. Desværre opdagede jeg den selv, hvilket gav helt unødige problemer, da han som de fleste mennesker helst ikke vil såre nogen (eller påføre sig selv problemer) og forsøgte at lyve om forskellige ting, der senere kom frem. Var han gået til mig i det øjeblik han indså at utroskaben var en fejltagelse fra hans side, havde alt været meget nemmere. Løgnen er ødelæggende. Et er at en utro lyver mens det står på; det er vist en del af gamet. (Mit indtryk er at elskerinder må lægge øre til ligeså mange løgne som bedragne koner), noget andet er at den utro, der virkelig fortryder og kun ønsker at redde sit ægteskab, skulle gøre sig den tjeneste at holde op med at lyve. Resultatet bliver altid at selv den mest hensynsfulde løgn afsløres og problemerne for partneren bliver ti gange værre end en ubehagelig sandhed ville være blevet.
Alt det der med jalousi og tanker om den utros liv med elskerinden er bestemt slemt og vanskeligt at bearbejde, men det går over; men det at ægtefællen har løjet for en og så det mærkelige at et menneske man har elsket og respekteret og haft meget høje tanker om, måske beundret, har skuffet en så dybt er langt værre og noget der bliver ved at komme op til overfladen en gang i mellem. Dilemmaet er om man kan give plads til at det virkelig er sket, at denne utroskabshistorie er en del af den elskede. Ikke at man skal kunne acceptere utroskaben, men elske det hele menneske. Det er svært og tager år.

Jeg mener også at undersøgelsen generelt set er sandfærdig.
Det jeg så sidder og tænker er, at de ægteskabet som stadigvæk eksisterer efter utroskab, selvom de ved at manden/konen har løget, bedraget og konen/manden har ydermere stået med beviser i hånden fra ægtefællens side, og den utro stadigvæk lyver for sin ægtefælle, hvorfor bliver sådan koner/mænd i deres ægteskab. Vælger de simpelthen at ligge alt ansvaret uden for ægteskabet, for at kunne leve i ægteskabet eller hvad får folk til at blive?
I mit univers er det helt uforståeligt, at et ægteskab kan overleve på så meget løgn, så kan man kalde det kærlighed, men kan man helt inde i sit hjerte virkelig elske sådan en person eller er det ens selvværd der er så lavt, at det er bedre at have en mand/kone end ingenting at have, hvorfor vælger disse mennesker at nøjes med en mand/kone som ikke har respekt for dem. Jeg forstår det ikke 😮 Overhovedet ikke 😖At være utro er en ting, men at lyve for sin mand/kone, hvis de får spørgsmålet om ægtefællen er utro og det stadigvæk er vigtigst at lyve, hvad binder så ægteskabet sammen.

så en anden diskussion. Og så alligevel.
Hvis du lægger mærke til dine sidste to linjer, så er det vist også lige dem, du nævner, der netop ville blive skilt ifølge undersøgelsen.
Dvs. som undersøgelsen også viser: Det er dem, der lyver mest og længst og som tager mindst ansvar, der bliver smidt ud af konen eller manden.
Deraf følger så også, at ægteskabet kan overleve, hvis der tages et ansvar fra den utro. Og at løgnene stopper.
Det ses jo, må man sige. Og folk er forskellige.
Personligt tror jeg, der er mange ting, der spiller ind på ægteskabets opløsning eller overlevelse efter utroskab. Ægteskabet bliver vel heller aldrig det samme. Men at folk ligefrem altid "nøjes", hvis de bliver, det tror jeg ikke på. Det er lidt vel arrogant af andre at mene.
Der hvor jeg står helt af med forståelse, er hvor utroskab sker igen, og måske igen igen.
DET fatter jeg ikke en dyt af. Og der kunne jeg godt tænke mig, at høre noget om, fra nogen, der har prøvet det.