SuperDebat.dk > Sex & Erotik > Fri debat: Sex & Erotik
1tilføjet af ferieflirt
Eksotisk eventyr
Hej,
Er der nogen kvinder, der har prøvet at have en ferieflirt eller et kærlighedseventyr på et eksotisk rejsemål som Jamaica eller Gambia? Så vil jeg meget gerne høre om jeres erfaringer. Hvordan finder man ud af, hvor man skal tage hen, hvis man vil ha sådan en oplevelse?
Ferieflirt
tilføjet af EDTA
Safari i Tanzania
Jeg må sige at jeg ikke selv har prøvet dette da jeg selv er lykkeligt gift, men jeg har et par veninder (48 og 51) som et par gange om året rejser til Tanzania. Det er blevet mere og mere åbenlyst som årene er gået hvorfor de rejser derned, og lad mig bare sige det på denne måde: det er ikke for at se på giraffer!
Der hvor de kommer, ferierer de som almindelige turister/badegæster og de første par år, tror jeg bare de fandt tilfældige mænd som ville med dem hjem til hotellet. De seneste år er det blevet mere fast og jeg vil nærmest kalde det langdistanceforhold, til en bestemt mand hver. Jeg kunne godt forestille mig at disse mænd egentlig var gift, men det er ikke noget vi taler om. Til gengæld betaler mine veninder for børnenes skolegang, tøj, osv. Så vidt jeg kan bedømme ud fra de fotos jeg har set, er disse mænd imellem 30 og 40 år og ganske pæne at se på.
Mine veninder er ikke specielt åbne omkring det, måske især overfor mig, som er gift med en herboende afrikaner. De er måske bange for at han vil se det, som om de udnytter disse mænd. Sådan tror jeg nu ikke vi ser på det, nærmere at det er en forretning til begge parters fordel. Jeg tror egentlig at de har fået etableret et ægte og varmt venskabsforhold til disse mænd, men kærlighed eller forelskelse tror jeg nu ikke det er.
Hvis jeg ikke havde en dejlig mand, ville jeg sikkert rejse med mine veninder og nyde et eksotisk eventyr!