Elsker du din elskede?
Ja, den er sådan set åbenlys.
Grunden til jeg spørger er at jeg indenfor 24 timer har fanget en af mine veninders kærester i at stå og RÅsnave en anden pige i en trappeopgang, mandens bedste ven overraskede konen og en anden i seng - på hans fødselsdag, to af mine perifære vennepar er gået fra hinanden fordi en af parterne havde en anden. En af dem var et forhold der var opstået i weekenden ved en julefrokost, nu var de forelskede, skulle giftes på rådhus, om en uge. Det andet par har et nyfødt tvillingepar, han synes ligesom ikke hun var sig selv efter fødslen, her 2 mdr efter.
Jeg er fuldstændigt rundt på gulvet, føler mig som et skilsmissebarn der ikke fatter hat og nu begynder jeg at tænke over det her fænomen, hvorfor er man sammen med en hvis man leder efter en anden?
For jeg har levet i nok år til at vide at sex ikke bare opstår, der er flirten, en optakt, et kys, holden i hånd inden. At det er et valg man træffer, inden man begynder på det. Jeg er selv den lykkelige indehaver af et styks mandfolk, han giver mig stadig kilder i maven når jeg ser ham efter en lang dag, han kan stadig få mig til at grine helt hysterisk og vi har bare det frækkeste sex, jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle knuse hans hjerte ved at være ham utro, selvfølgeligt er jeg da fristet, det ville være underligt hvis jeg var helt kold når jeg var udenfor og det sker da at jeg støder ind i en i metroen og det bare slår gnister. Men når jeg så begynder at tænke over den samtale jeg skulle have med min elskede, fortælle ham at jeg har rørt ved en anden, kysset med ham og ladet ham tage mig - ja så synker hele mit mellemgulv.
Er troskab begyndt at blive uddateret?
Har vi fået skabt os et samfund, hvor sex er så frit at det er unaturligt at dyrke det med kun en?
/Forvirret og ked trådstarter.
Grunden til jeg spørger er at jeg indenfor 24 timer har fanget en af mine veninders kærester i at stå og RÅsnave en anden pige i en trappeopgang, mandens bedste ven overraskede konen og en anden i seng - på hans fødselsdag, to af mine perifære vennepar er gået fra hinanden fordi en af parterne havde en anden. En af dem var et forhold der var opstået i weekenden ved en julefrokost, nu var de forelskede, skulle giftes på rådhus, om en uge. Det andet par har et nyfødt tvillingepar, han synes ligesom ikke hun var sig selv efter fødslen, her 2 mdr efter.
Jeg er fuldstændigt rundt på gulvet, føler mig som et skilsmissebarn der ikke fatter hat og nu begynder jeg at tænke over det her fænomen, hvorfor er man sammen med en hvis man leder efter en anden?
For jeg har levet i nok år til at vide at sex ikke bare opstår, der er flirten, en optakt, et kys, holden i hånd inden. At det er et valg man træffer, inden man begynder på det. Jeg er selv den lykkelige indehaver af et styks mandfolk, han giver mig stadig kilder i maven når jeg ser ham efter en lang dag, han kan stadig få mig til at grine helt hysterisk og vi har bare det frækkeste sex, jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle knuse hans hjerte ved at være ham utro, selvfølgeligt er jeg da fristet, det ville være underligt hvis jeg var helt kold når jeg var udenfor og det sker da at jeg støder ind i en i metroen og det bare slår gnister. Men når jeg så begynder at tænke over den samtale jeg skulle have med min elskede, fortælle ham at jeg har rørt ved en anden, kysset med ham og ladet ham tage mig - ja så synker hele mit mellemgulv.
Er troskab begyndt at blive uddateret?
Har vi fået skabt os et samfund, hvor sex er så frit at det er unaturligt at dyrke det med kun en?
/Forvirret og ked trådstarter.