Kærlighed vest for storebælt

Hej jeg er en glad pige på 42 år fra Midtjylland der har mødt en rigtig dejlig mand på Frederiksberg over nettet, problemet er bare at vi ikke kan ses så tit på pga. det er meget dyrt at rejse med tog frem og tilbage, men også fordi han har været alene i mange år og har svært ved at vænne sig til at leve med et andet menneske, selvom jeg giver ham meget frihed og lader ham gøre hvad han selv har lyst til.
Er der nogen her på sol der har nogen erfaringer om et parforhold, hvor evt. den ene part har været single i mange år, eller stor afstand, hvad gjorde I for at vænne jer til hinanden.
De sødeste hilsner fra Erna

hvad det er, han har lyst til at bruge al den frihed på som du så villigt giver ham.

Uddyb dig lige lidt mere, det som han får lov til at gøre er det, som han gør når han er alene, spille et pc spil eller pusler med hans hobby, syntes du det er forkert, vi laver jo også mange ting sammen

Men hvert eneste valg indeholder jo også et fravalg. Så det du skal lægge mærke til er dybest set hvor ofte du bliver valgt fra og hvor ofte du bliver valgt til.
Der er måske en rigtig god grund til han lever alene. At han ikke kan rumme et andet menneske tæt på. Det kan han jo ikke gøre for.

forhold, hvor min kæreste boede på Amager, og jeg selv i Sydjylland. Vi havde det fantastisk - og havde ikke problemer med at skulle vænne os til hinanden, selv om vi måske kun sås 2 weekends om måneden. Det betød faktisk, at vi var meget mere "tændte", når vi så sås. Efter 1 års tid valgte han at flytte over til mig - men vi havde først hver vor lejlighed - før vi så efter et par år flyttede sammen i noget nyt.
Hvor længe har I kendt hinanden?
Hej

Jeg forsøger at gøre hvad jeg altid har gjort.
Men ser nu mange ting i et andet lys......-hans inflydelse tror jeg.
Men det er med at holde tungen lige i munden. Der er jo et hav imellem os og forskellige skikke.
Men dejligt er det at tænke på den anden, at danse sammen.
Kan godt være lidt nervøs for styrken i det, og forsøger lige nu at finde en slags fodfæste i det.
Tror ikke jeg sårer min samlever med dette. Han har det godt med mit overskud, og lever desuden i og med sine egne drømme.
Forholdet til denne nye kærlighed må der arbejdes med,for at få det indlemmet som en del af min hverdag som den er nu.
Det er et mærkeligt foretagende at skulle gøre dette når man ikke er sammmen.
Har meget med drømme at gøre tror jeg.
Men når det fylder op i sindet, må det jo have en plads i tilværelsen.
Men det er det bedste der er hændt mig, jeg fortryder det ikke, koncentrerer mig bare om at få det på plads.