Elsker to kvinder - er meget frustreret

Jeg er 42 og har været sammen med min kone i 22 år har søn på 13 og datter på 17. Vi har altid plejet og dyrket vores forhold, snakket åbent og været på romantiske udflugter mm uden børnene. Vi har god sex sammen 2-5 gange om ugen, selv om der efter så mange år er opstår en vis rutine, så er det skønt og dejligt for os begge. Kort sagt et utroligt stærkt og godt ægteskab. Min kone er en skøn, smuk og stærk kvinde som jeg elsker dybt.
Alligevel, er det "lykkedes" mig at falde for en anden kvinde. Hun og jeg har haft et intenst hemmeligt forhold i 6 månder. Forholdet bygger på stor gensidig respekt og åbenhed, og har udviklet sig til meget meget mere en blot til hed sex. Lige fra første gang vi mødtes har hun vist at jeg var gift og ikke ville forlade min kone.
Hun har fået en "rigtig" kæreste nu... (i 1,5 måned) men vi har stadig kontakten og ses ind imellem. Jeg havde på en måde håbet at hun ville bryde forbindelsen pga. kæresten, men hun siger, at hun vil dumpe ham på stedet hvis jeg forlader min kone.
Siden hun har fået kæreste har vi kun været i seng sammen een gang. Når vi mødes hemmeligt snakker vi, fletter finger, kysser og krammer... vi får ofte blanke øjne af at se på hinanden.
Jeg er meget forelsket i min elskerinde, og det føles meget dybt. Der er ingen tvivl om at hun også har meget stærke følelser for mig. Indtil for en måned siden var jeg ikke i tvivl om at jeg ville blive ved min kone... men nu er jeg på gyngende grund.
Jeg ved godt jeg har været uærlig ovefor min kone jeg elsker så dybt. Men at skulle forlade hende og børnen er en uhyggelig høj pris, og jeg kan ikke bære tanken om at skulle såre hende så dybt og brutalt.
Hvad sker der med min elskerinde og jeg når det bliver hverdag... er der noget at bygge på... eller er det blot en blind forelskelse som fader ud efter et stykke tid, så jeg ender med at stå alene.
Min kone er meget stærk, så hvis jeg forlader hende skal hun nok klare sig, og vil sikkert finde en ny sød mand efter et års tid. Min datter er også stærk og stor nok. Men knægten på 13 vil helt sikkert få det svært.
Er der nogen der har været i en lignende situation, eller kender nogen der har, som kan fortælle om tanker og handlinger det endte med?
Gode råd er meget velkomne.
Hilsen
En i klemme

Det er grove løjer du har gang i.. Du er tydeligvis i panikalderen - og er godt og grundigt i gang med at ødelægge din familie. Du har løjet for din kone i et halvt år - og har pisset højt og flot på dine børn. mit råd er, at du er nødt til at skelne mellem, hvad der blot er forelskelse og hvad der er kærlighed. For der er en meget stor forskel på de to begreber!!!

At du har haft brug for en slags forandring i dit liv :)
Så jeg mener ikke du er decideret forelsket i din elskerinde, men det er enormt hyggeligt, og vi mænd om vi vil være ved det eller ej, bliver altid tiltrukket af noget nyt.. Nu har du været sammen med din kone i MANGE år.. Og derved fremkalder det en ny "ungdom" ved at du render rundt og leger teenager, for det er jo i princippet det du gør.
For mig, lyder din kone som det rene HIT.. Det ikke mange der har så GODT et ægteskab efter så mange år.. Tænk lige over den ! :)
Er ret sikker på at når det blev dagligdag med din elskerinde, så ville det slet ikke være lige så spændende.. For det er spændinge i det forbudte, som gør at du føler dig i live osv.. Men inderst inde, så burde du vide at det ikke er DET du skal satse på.
Vær ærlig overfor dig selv, for svarende dem har du..
Vælger du det nye og spændende ?? Eller vælger du det trygge og det sikre ?? Det nok der den ligger.

Din situation du beskriver, er mig bekendt. Jeg er "den anden kvinde" og han er gift. Vi mødes så tit vi kan, han siger han skal arbejde over, hvilket er meget troværdigt overfor konen da hans arbejdstider svinger meget. Vi tager på romantiske weekendture sammen, snakker om alt mellem himmel og jord, også hvis der har været småproblemer mellem ham og hans kone. Alt dette har medvirket til, at vi er kommer meget meget tæt psykisk på hinanden. Jeg var bevidst om fra starten at han var gift, og som dig sagde han at han ikke ville forlade sin kone, pga et langt ægteskab og 2 små børn. Som tiden er gået, har det udviklet sig i sådan en grad, at vi ikke kan undvære hinanden. Han siger tit, at han ville ønske han havde mødt mig før hans kone. Jeg bliver glad, men samtidig får jeg det så dårligt. Det er jo i sidste ende mig (og ham) der faktisk ødelagde de følelser osv der var fra starten mellem ham og hans kone. Vi har prøvet at ligge det hele på hylden, men efter 1 måned måtte vi bukke under, og mødes igen og igen og igen og....
Nu er vi kommet dertil hvor han overvejer hans ægteskab. Man lever kun 1 gang, vi har kun dette liv. Vi alle er mennesker, og laver gode såvel som mindre gode ting. Men med tiden finder man ud af hvad man vil med sit liv, og hvad der mangler. Mit råd til dig vil være, at sætte dig ned og fundere over, helt konkret og uden filter, hvad du mangler, og hvad du kan få, hvad du vil miste. Er du parat til det valg at forlade din kone? Jeg ved hvor svært det er, da min "partner" går igennem det samme. Jeg vil råde dig til, at tænke tingene igennem uden at indvolvere nogle parter, og føl efter inde i dig selv hvad der er mest rigtigt for DIG. Ikke andre men DIG SELV. Det er DIT liv...

DU er da det dummeste svin,hvordan kan du være dig selv bekendt?møgsvin.

Det jo ikke meningen vi skal svine folk til.. Har du set BT den anden dag over 52 % af alle forhold er der involveret utroskab.. Så det jo mere en halvdelen der er nogle såkaldte møgsvin..
Alle kan jo risikere at blive forelsket, hvor det ikke er planlagt.. ikke ?

Prøvede det samme, mødte en anden mand, blev forelsket, skilt og mine børn måtte blive hos deres far. Kunne jeg gøre det hele om kunne jeg ikke undgå at blive forelsket, men jeg var blevet hos min mand og mine børn. Lyder som en floskel "for børnenes skyld" - men det er sandt!!! intet har gjort og gør så ondt, som at se børnene lide, store eller små, så er vi forældre deres eneste sikre holdepunkt og vi bærer ansvaret for at deres opvækst bliver så god som mulig - også når prisen er ikke at få den man elsker. Elsker man, så kan man vente til børnene er flyttet hjemmefra. Min far ventede 30 år på den han elskede, jeg ventede 6 år - og den ventetid kan jo så netop vise dig, om den anden er den rigtige. please gør det ikke! bare tænk på børnene juleaften - uden far OG mor sammen!!! hyg dig alt du kan, men tør ikke omkostningerne af på dine børn - hilsen fra en der har fortrudt så inderligt!!!!

du elsker kun én: Dig selv!

Har du set filmen "Elsker dig for evigt" med Mads Mikkelsen og Sonja Richter?
Hvis ikke, kan jeg anbefale dig at se den, for den kan måske få dig til at se på din egen situation i et andet lys.
Hvor ser du dig selv om lad os sige 5 år?
Ser du dig selv leve sammen med hende din elskerinde, få besøg af dine børn et par gange om ugen, og kun have ganske lidt kontakt til din nuværende kone, som da højst sandsynligt lever sammen med en anden mand...
Eller..
Ser du dig selv leve nogenlunde det samme liv, som du gør lige nu, med din kone og dine børn, men UDEN din elskerinde?
Det kan godt hjælpe lidt, at se det hele for sig.. Jeg kan godt se, at senarie nr. 2 virker mindre spændende end nr. 1.. For der er der jo ikke rigtigt sket nogen forandring i forhold til hvordan du lever nu..
Vil det være muligt for dig at skabe forandring/spænding i dit liv på en anden måde end ved at have en elskerinde? Kan du rejse til udlandet med hele din familie/skifte job/ få dig en ny, spændende hobby? for tit er det dét, det drejer sig om, når man pludselig får sig en elsker/elskerinde: det er jo fordi man mangler noget i sit liv! Men hvad er det, du mangler? er det kærlighed, sex eller spænding?
Håber du finder ud af at tage det rette valg for dig. Kan godt se, at det, lige meget hvad du vælger, drejer sig om et stort fravalg.. så det er simpelthen ikke til at komme uden om at det bliver hårdt lige gyldigt hvad du vælger!!!
Men jeg synes virkelig du skulle prøve at se den film, for den kan helt sikkert hjælpe dig til at se på din egen situation lidt udefra..
Mange hilsner
en ung pige

når man behandler andre på den måde er man sgu et møgsvin,han svigter kone og børn og ikke mindst sig selv,og fordi 52% er utro berettiger sgu at ´man opfører sig på den svinske måde,og han har jo vist det i 6 mdr.og syntes du ikke han sviner sin familie til?DET SYNTES JEG,føj for satan.

Godt konstruktivt svar🙂I øvrigt er det RIGTIG god den film.. som viser tingene fra begge sider.. Både det nye spændende, og smerterne ved at blive forladt, børnenes reaktion osv osv.. :)

For utroskab er noget af det værste i verden.. Men han får jo INTET ud af at høre han er et møgsvin..! (tror jeg godt han ved)
Han skriver vel herinde, fordi han er pisse meget i tvivl om hvad fanden han har gang i.. Og hvad han skal stille op.

Kære dig
Jeg kan kun forestille mig hvilket helvede du har været igennem... og så kan det være nok så selvforskyldt.
Dit indlæg betyder meget mht. at holde fast i mit udgangspunkt, nemlig at blive ved min kære dejlige familie.
Jeg skal lige forstå... gik der 6 år fra du blev forelsket i en anden til du blev skilt?.... Det virker ikke overilet, men som noget du må have været ret sikker på?
Varm hilsen

Kære dig!
Jeg har selv været ude for det samme, godt nok ikke at jeg var ham utro men at jeg ikke ku forlade ham..
Jeg tror at grunden til at du nu er blevet så meget i tvivl om dig og din kones forhold er fordi at din elsker har fundet sig en kæreste, og jeg tror et eller andet sted at du er blevet lidt jaloux, for det var jo ikke kun sex i havde sammen, eller hvad?? følelserne var der jo også....
Mit råd: Drop din elsker, dine børn og din kone er vigtigere...
Hilsen mybunny

vil snart løse sig af sig selv, når din dejlige kone finder ud af, at du har løget for hende og bedraget hende. Tro mig, jeg har selv stået i situationen, hvor jorden skred under mig, fordi den jeg stolede allermest på, viste sig at leve et dobbeltliv. Det satte sig sine spor for resten af livet, og selv om jeg forsøgte aht. børnene, økonomi mv. at tilgive, kunne jeg ikke komme over leden og afskyen over løgnene og bedraget. Tog derfor beslutningen om at gå, og det var det eneste rigtige - idag har jeg kun foragt tilovers for hende.
Kære ven - din kone skal nok tage beslutningen for dig!!

- der gik 6 år, fra det TÅBELIGE sidespring og forelskelse, til vi fik hinanden. Jeg blev skilt OMGÅENDE, blev afsløret af en sms mens jeg sov, han gik fra konen der truede ham med selvmord 3 gange (ingen børn). Det var hårdt for hende okay, hårdt for os okay - men det var og er børnene der betaler prisen! GØR DET IKKE!! DU VIL FORTRYDE SOM JEG! Gør dig lige så meget umage overfor din kone og dine børn - som du ellers ville have været overfor kæresten! Tænk på hvad du faldt for ved hende, tænk på hvor glade dine børn er når I laver noget rart sammen, hold fokus!!!! man kan ikke gøre for at man bliver forelsket, men man kan gøre for at familien går i stykker!

Dert lyder flot og rigtigt, at dit udenoms forhold bygger på tillid og respekt og meget mere, er du klar over, at din kone som du elsker dybt, bliver ført bag lyset, og hverken får tillid eller respekt!! hele spørgsmålet går på, hvordan du og din elskerinde kan indrette Jer, så I ikke mister noget, sikre Jer at have en ægtefælle og en kæreste i reserve!! er du rigtig klog mand, hvad tænker du på!! kan du så få ryddet op og gjort rent bord over for din intetanende hustru, så kan det næste problem måske blive om hun vil have dig!! så bliver hun nok pludseligt mere attraktiv igen. Jeg tror oven i købet du forventer vores medfølelse og omsorg???

... respektere din kone... og gør rent bord.. så har hun da et valg. Hvorfor skal hun snydes for at finde lykken med en som virkelig elsker hende❓Du kan sgu ikke være det bekendt.
Har du overhovedet en samvittighed eller er du psykopat og et "offer" i klemme ?
...tag dig for fanden sammen og vis du er en mand!! spil med åbne kort !!

Jeg har en masse spørgsmål til dig... men vil gerne stille dem privat. Sender du ikke en mail?
Hilsen
I Klemme

de andre indlæg, men finder det lidt interessant at det først er EFTER at elskerinden har fået kæreste at du er blevet forelsket i hende.
Er det ikke lige så meget et mageligheds spørgsmål? Du er bange for at hun stopper med dig og så kan du ikke fortsætte dit lille spil?
Tag dog en beslutning eller lad i det mindste din kone selv bestemme om hun vil blive i forholdet på de præmisser du stiller.
Du kan ikke være bekendt at gøre andre mennesker til statister i dit liv...

Tusinde tak for Jeres svar.
Elskerinden: Tak for at dele dine oplevelser, håber I finder den bedste løsning, hvis den findes.
Elway: Tak for din empati og for at åbne mine øjne for det guld jeg er gift med.
Fortrudt: Du åbnede virkligt mine øjne med din egen oplevelse... håber inderligt du trods fortrydelsen har det godt med den mand du har nu
Vanilla: Jeg har set filmen ”Elsker dig for evigt” og det var bortset fra det med ulykken, næsten som at se en film jeg selv deltager i. Tak for din empati og for de gode tip om at få spænding i tilværelsen uden elskerinde.
Jackie: Jeg vil undgå at fortælle min kone noget. Jeg finder det krysteragtigt at komme krybende... jeg har gjort noget dumt... jeg må tage den dårlige samvittighed.
Mybunny: Tak for rådet... ja... jeg har nok været lidt jaloux selv om det ikke rigtigt er en følelse jeg kender.
Og til:
Noget, Arimorten, Solio, Meter Jacob, målløs, Anonym:
Tak for de drøje huk.... de gjorde indtryk.
Moster grete: du tager helt fejl... jeg elsker mig selv for lidt... måske det er en del af problemet.
Det er første gang jeg ”bruger” debat.sol... og det kommer positivt bag på mig hvor mange dejlige mennesker der bruger stedet.
Jeres input har været væsentlige for min beslutning om at blive ved min elskede dejlige kone, og lade være med at stå i vejen for min eks. elskerinde der endelig har fundet en mand der ser ud til at være fremtid i.
Kærlig hilsen
I klemme

- det var også det jeg håbede på!
Det er synd, du elsker dig selv for lidt; og måske skulle du tænke lidt over om det er derfor du også - indtil nu - har elsket din kone for lidt! Koner elsker at blive elsket, de blir sgu så kønne af det!

med Jackie, når hun skriver, at du glemmer at tage misteltenen i ed.
Før eller senere vil din utroskab blive afsløret, og det vil blive ganske forfærdeligt for din kone. (Mærkeligt egentligt, at hun ikke allerede har fattet mistanke!?)
Det værste for den bedragne er at have levet på og med løgn, så jeg tror ligesom Jackie, at du er nødt til at tage tyren ved hornene og fortælle sandheden. Det vil give hende en mulighed for igen at komme til at stole på dig.

Min kone er meget smuk, og hun er ikke i tvivl om at hun bliver elsket... og det har jeg heller aldrig været i tvivl om.

Jeg har været estremt diskret... nærmest paranoid... så der er meget lille risiko for at min kone opdager det (tænk også på at der er gået næsten 8 mdr). Men det du siger gør indtryk.
Jeg havde tænkt mig, at hvis hun skulle få nys om det, og så spørger mig om jeg har været utro... så vil jeg straks indrømme det... hvordan lyder det i dine erfarne "ører"?
Hvis du skal være helt ærlig og føler godt efter, tror du så at du var blevet hos din partner hvis han/hun var kommet krybende og havde fortalt dig det, ville det ikke alligevel have ødelagt forholdet?
Er du mand eller kvinde?

Hvilken glæde har din kone af at du nu åbner op EFTER du har truffet beslutning om at du bliver ved hende. Hun har jo hele tiden troet at du var ved hende. Og det er du jo nu fordi du holder af hende.
At tro at man kan gå gennem hele livet uden problemer er en løgn. At tro der er den eneste ene er yderste sjællent. Men man vælger! Og du har nu valgt at blive, så gør det og gør det fuldt! Lad være med at genoptag kontakten til elskerinden; sig pæn tak og farvel. I har nydt det, og tag så erfaringen med ind i dit forhold. Lad dit forhold få ny luft. Hvorfor skulle din kone få noget af vide?? Det forstår jeg ikke! Elskerinden er ikke intereseret idet hun selv har en ny fyr! Hvorfor?
Og nej til dem som er uenig med mig, jeg har ikke selv været utro. Jeg tror min eks har været det!

og de mennesker der besvarer spørgsmålene ikk`?
Jeg fx besvare jo ikke alle tråde der omhandler samme emne, derfor vil du finde de forskelle i besvarelserne... det er ikke noget du kan danne en konklution ud fra som hedder sig, at der er forskel på, om det er kvinder og mænd, som er utro og så henvise til en anden tråd.
sorry... men det er ikke holdbart.
vh anonym

Ja, det bliver hverdag. Ligenu så får I kun det gode fra hinanden. I tror i har mødt jeres soulmate, fordi I taler så dybt. I skal bare være opmærksomme på 1 ting og det er, at I flygter fra jer selv.
Mange utro mennesker føler, at de har mødt den rette i elskerinden, men det er slet ikke HENDE det handler om. Du er ikke tiltrukket, fordi det HENDE og at hun er noget ganske særligt. Du er tiltrukket, fordi hun repræsenterer noget du mangler i dig selv. Derfor er det ikke HENDE, men kunne være en hvilken som helst anden kvinde du var faldet for. Det er ikke HENDE, men det hun minder dig om, der gør udfaldet.
Jeg vil virkelig råde alle utro mennesker til at gå ind på www.imago.dk og læse artiklen " Vi var engang så tæt" Her vil I se forklaringen på, hvorfor I bliver tiltrukket af et andet menneske.
Jeg tror I er utro, fordi I ikke ved, at det her handler om noget større end bare at I har mødt "den rette".
Elskerinden er ikke nødvendigvis et bedre match end jeres kone derhjemme.
Jeg ville ønske at vi dog alle ville holde op med at flygte væk og istedet tage ansvar for vores liv. Den ene partner er ikke bedre end den anden, for det handler om noget indeni dig.
Når I flygter fra konen over til elskerinden, så går der en tid og så er "temaerne" tilbage - måske i en anden forklædning, men det underliggende tema vil være det samme.
I skylder jer selv og hinanden at forsøge at se det her i et større perspektiv.
Jeg håber du vil læse artiklen, og melde tilbage om den gav dig en større forståelse for din situation.

Peter har den udfordring i hans liv, at han ikke kan åbne sig i de tætte relationer. Det ved Peter ikke selv, men han ved, at han længes efter nærhed og intimitet, men han ved ikke hvordan han skal få den. Måske tror han, at han og konen er ved at glide fra hinaanden måske noget helt andet. Måske er han slet ikke bevidst om, at han mangler noget.
Ikke før den dag, hvor HUN står der. Åh, hvor føles det rigtigt. Han kan lige pludselig åbne sig - føler han er kommet "hjem" han er beruset i hendes arme. Nu føler han en mening med livet. Det er bare så rigtigt at ligge tæt sammen med hende, for hos hende kan han åbne sig. Han begynder at drømme om et liv sammen med hende, elskerinden.
hvad Peter ikke er vidende om er, at det intet nytter, at han skifter modellen ud. For problemet er ikke Peters kone. Peters udfordring er jo, at han ikke kan åbne sig i tætte relationer....
og hvad sker der så, når det bliver hverdag i hans nye liv med elskerinden. Ja, så lukker Peter igne, for nu er det elskerinden der er hans tætteste relation...
Kan du se hva jeg mener? Temaet kan jo være hvad som helst og behøver ikke have noget med åbenhed at gøre - er bare et eksempel.
Du skylder dig selv og din kone og børn, som elsker dig, at kigge ind i dig selv.
Hvor ville livet være skønt, hvis vi alle så parforhold som et lærings-miljø, hvor vi kunne blive klogere på os selv og hinanden*S*
Hilsen Hannah

Jeg har fulgt din opfordring, og er helt enig i at dialog er et vigtigt - uundværligt fundament for et parforholds positive udvikling.
Min kone og jeg har ikke haft magtkampe gennem vores 22 årrige samliv... kun små diskusioner og justeringer af adfærd. Der har været mange dialoger, også nogen gange efter en fast dagsorden jeg fandt i en artikkel. I fredags tog jeg initiativ til en snak i to timer der drejede sig om intensiteten i vores parforhold, og hvordan vi sikrer at den holder. Min kone havde ikke tænkt på at vi var gledet lidt fra hinanden, men de efterfølgende intime timer vi havde, både morgen og aften, fik en meget kraftigere intensitet. Jeg tænker her ikke på avancerede positioner og legetøj, det var bare MEGET mere lidenskabeligt og varmt. Jeg er gift med den mest vidunderlige kvinde!
Min eks elskerinde og jeg har gennem de sidste 3 mdr. holdt kontakten via mail og ses stadig, men på en "venskabsmåde" - og uden sex. Jeg ved ikke om det er holdbart i længden, men vi tager en uge af gangen.

Det er ikke magtkampene jeg ville ligge så meget vægt på i den artikel, men mere det der skrives om intensiteten og nærværet man kan opleve med det menneske man elsker og lever sammen med.
Super dejligt at høre, at du har sluppet din elskerinde...sådan næsten da*S*
Jeg ved godt det er svært at give slip. Jeg har bare været igennem det samme som dig bare med omvendt fortegn.
Min mand havde også en "veninde" jeg intet kendte til. Engang før min tid havde de haft en kort affære, men derefter var det kun venskab. Lige indtil en dag, hvor hun følte at hendes mand ikke længere sagde hende noget mere, så blussede det op igen. Hun havde meget brug for at vide, at min mand var der for hende, for de var jo venner. det gjorde hun et stort nummer ud af.
De mailede kun, men desværre faldt jeg over deres mail kort tid efter vores datters fødsel og vores bryllup faldt jeg over en mail fra hende.
Og det er så 1 1/2 år siden nu og jeg er stadig ramt. Hvad der ligenu føles som en lille flirt eller rar ting kan skade dit forhold flere år frem i tiden. hvis din kone af uransagelige årsager pludselig finder ud af din kontakt til hende, så er tilliden ødelagt - måske for evigt.
Efter vores grimme oplevelse med hans mentale utroskab, så snakkede vi selvfølgelig om grænser i.f.t. utroskab. Hans mente ikke det var så slemt, hvis jeg var mentalt utro, men langt værre hvis jeg havde sex med en anden f.eks. efter en julefrokost.
Men du skal bare vide, at mange kvinder ser omvendt på det. Vi kan meget bedre klare, at du har sex engang med en kvinde du ikke kender end at du har et venskab med en anden kvinde. Kvinder vil altid have følelser med i spillet og derfor vil din kone sandsynligvis ikke hæfte sig så meget ved hvor meget se xi havde, men langt mere på det du har følt for din veninde. Det vil ramme hende langt hårde at vide, at du har delt dine inderste tanker med en anden kvinde end selve sex-delen.
Og det betyder, at det du laver ligenu vil se meget slemt ud i en kvindes øjne. Du deler dit inderste med en anden kvinde. Din kone vil højest sandsynligt stille spørgsmålstegn ved om du har elsket din veninde mere end hende.
Noget andet jeg tænker er: Har du egentlig overvejet hvad du vil med din veninde? hvorfor skal hun være i dit liv?
Du tænker måske at du slet ikke kan undvære hende, men det er som at holde op med at ryge. Du ved det ikke er godt og hvad er formålet egentligt? hvorfor gør du det.
Du har kendt hende i 6 mdr og kan ikke undvære hende nu. Men har du tænkt over, at det ikke bliver nemmere om 6 år? Du forsøger at undgå den smerte der følger med et brud, men skal hun være i dit liv resten af dit liv? hvad er din plan egentlig.
Jeg er måske lidt hård nu, men det var en af de ting der siden hen undrede min mand meget. Han havde aldrig tænkt på hvor lang tid hans veninde egentlig skulle være en del af hans liv. Han nægtede at kigge på det, for det var alt for uoverskueligt for ham.
Det var lige før du skulle have en snak med min mand. Han ville sikkert kunne forstå dig mere end jeg gør*S*
Men det glæder mig at høre, at du og konen havde en dejligt oplevelse sammen*S*
Men du må nok proaktiv og træffe et valg vedr din veninde istedetfor at være reaktiv og lade stå til. For hun kan jo ikke være i dit liv til den dag du dør,vel*S*
Så hvorfor ikke stoppe nu inden din kone finder ud af noget. Du skåner jer begge for en masse smerte.

Kære Hannah, du har virkeligt givet mig noget at tænke på. Jeg beundrer dig for din empati og konstruktive form, når man tænker på hvad du har været igennem.
Ja, hvor længe vil jeg fortsætte med en hemmelig veninde.... ved godt jeg burde "trække stikket ud" nu. Har også forsøgt.... men det holdt kun nogle dage. Nu forsøger jeg med "nedtrapning".
Jeg skal også gøre det ordentligt over for veninden... både fordi jeg ikke vil såre hende mere end nødvendigt... men jeg vil heller ikke havne i en situation hvor hun kunne blive så såret og gal, at hun ville hævne sig ved at afsløre det overfor min kone.

Hvis jeg var en lille engel, så ville jeg bevæge mig ned til dig nu - tage din hånd og føre dig ind i min verden.
Jeg ville vise dig, se du selv kunne se og forstå - at det her ikke handler om, at du har mødt den eneste ene i din veninde, men at mødet med hende fremkalder noget i dig selv du kan arbejde med. Du har fået en fortryllende mulighed for, at se nærmere på dig selv og den bagage du har med fra dit lange liv. De følelser du har for din veninde afspejler sider i dig selv du kan arbejde med. Du behøver hende ikke længere. Hendes opgave er afsluttet. Du har ikke længere brug for hende set i det store perspektiv. Jeg ville støtte dig og give dig modet til at afbryde noget, som uværligt vil ende galt, hvis det får lov til at fortsætte.
Jeg ville vise dig, at du ville få meget mere ud af at arbejde indenfor dit ægteskab og at du besidder modet til det. Jeg ville henvise dig til steder, hvor du kan søge inspiration, f.eks. www.udviklingshuset.dk - www.skabditliv.dk - Ole vadum dahl" at vokse sammen" eller "Kærestebilleder" af Hanne Hostrup
Du ville opdage, at du er afhængig af kontakten til hende - ligesom man bliver af cigaretter, stoffer. Du ville opdage og få viden der viser dig, at når du legr med ild på den måde, så sker der også en kemisk reaktion i hjernen. Der bliver frigivet serotonin (mangel på samme stof giver depression). Vise dig, at du er blevet serotonin-junkie.
Jeg ville også flyve hen til din kone, for at beskytte hende. Jeg ville sørge for, at hun ikke fatter mistanke. Jeg ville forsøge at skåne hende for den store smerte det er, at opdage at hendes liv er en illusion. At hendes liv bygger på en løgn.
Og så ville jeg trække i de tråde der fører til, at du med et kan se det hele i helikopter-perspektiv. At du forstår, at det intet har at gøre med din veninde, men alt at gøre med dig og dit indre.
Jeg ville give dig modet til, at stoppe kontakten og aldrig nævne det for din kone. Og så skulle du have noget hjælp, for at undgå, at samme tema optræder igen om kort tid, fordi der ikke er blevet arbejdet med det grundlæggende problem. Kald det bare personlig udvikling. Det kan man også blive høj og afhængig af*S*
Øv, der ikke lige var sådan en engel til mig dengang. Det havde da været superskønt*S* Men det førte også til, at vi idag arbejder meget med vores forhold - tager på weekend-kurser sammen ,feks. Imago og på udviklingshuset, men også weekendture på hoteller i Danmark eller i Europa. Jeg har aldrig været lykkeligere, men skulle jeg selv vælge, så ville jeg ønske, at min mand havde stoppet kontakten - at jeg aldrig havde fået noget at vide - men at han af sig selv havde taget initiativ til det vi gør idag og på den måde lukker vores forhold for andre mennesker.
Du skal tænke over, at skaden er allerstørst, hvis din kone selv finder ud af det, for du vil have meget svært ved at overbevise hende om, at du faktisk ønskede at stoppe kontakten med veninden, som jeg faktisk tror du inderst inde ønsker, men ikke har formået endnu.
Selvom din veninde skulle kontate din kone, så står du klart langt langt stærkere, hvis det bliver opdaget, fordi du vil stoppe kontakten. Så kan din kone selv se, at du valgte hende frem for veninden. Det vil hun aldrig kunne vide, hvis hun selv opdager det.
Så vil din kone - som jeg gjorde - spørge dig: Hvor lang tid havde du egentlig tænkt dig at lade mig leve på en løgn? Hvor længe havde du tænkt dig, at hun skulle være en del af vores liv?
Og lige meget hvad du vælger at sige, så vil hun ikke tro dig. Det vil hun have langt nemmere ved, hvis hun med egne øjne kan se, at du har sagt farvel til hende.
Det er der forskellen ligger.
Jeg vil ønske dig held og lykke og mod til at afslutte noget som ikke længere tjener dig*S* Det er ekstemt stressende at leve som du gør.

jeg er gået hen og blevet meget nysherrig over og hører hvad der er sket med dig, konen og elskerinden❓:)