Elsker og hader min ex

Kender I det?
På den ene side er jeg jaloux, når han fortæller om sin nye veninde. Men på den anden side, så ønsker jeg ham ikke tilbage, når han ringer og har fortrudt, at han rejste.
Jeg kan sagtens se paradokset - enten vil jeg have ham, eller også vil jeg ikke. Altså i princippet..... men i realiteten vil jeg gerne, at han savner mig meget, og kun vil have mig, selvom jeg udemærket ved, at vi aldrig kan være sammen igen. Jeg tror ikke på, at man kan gå tilbage til en fuser, og i virkeligheden var det forhold ikke ubetinget sundt for mig. Så når han ringer og siger, at han savner mig, føler jeg mig bare kold (og en smule skadefro), for jeg giver ikke være kæreste med ham igen.
Så kender I det - jalousi over en ex, som man i virkeligheden ikke helt vil have anyway? 😉

Der ryger en masse energi på det der teen ager fis.
-Jeg vil ha ham, -jeg vil ikk ha ham og -ingen anden må få ham.
Hvis du ikke vil have ham så lad dog ham smutte og få en der gerne vil have ham og han fortjener.
Græsset er altid grønnere på den anden side.
Du er ikke klap forsmået. Du vil bare ikke give slip på ham for der var jo en anden der vil have ham. Så er han interesant. Men sad han og sumpede i et eller andet hjørne. Så havde du sikkert ikke noget problem med at slippe ham og være skadefro oveni.
Få dog et liv...

kender det godt. Det er ikke noget unormalt fænomen tror jeg. Da jeg slog op med min ex var det så dejligt at vi stadig var gode venner og snakkede meget i tlf. stadig. Der er langt i mellem os. Vi snakkede begge om hvordan vi ville have det hvis den anden fandt en ny. Vi var begge enige om at det ville være underligt. Efter 2 år fik han en ny som siden er flyttet ind hos ham. Han skrev det til mig i årets julekort. Det var en underlig følelse. Ikke at jeg elskede ham, men det var rarer at vi begge var alene og kunne snakke når det passede os begge.
Jeg har fået det på plads nu og vi snakker da stadig sammen, bare ikke så tit. Der er dog ingen tvivl om at jeg altid ville kunne ringe til ham, hvis jeg var langt ude i et eller andet.
Så bare rolig du er helt normal. 😃

Jeg tror din jaluxi bunder i at du ikke selv er videre i dit liv, fordi han er med sin nye veninde.
Lyder også som om du nyder når endelig han giver dig opmærksomhed - og ja det er ikke sundt for dig i længden, hvis det er sådan det er.
Dine reaktioner på dette brud er et normal fænomen, men det lader til det bunder i en form for ejerskab over anden person og at du ikke er ovre ham.
Kom videre i livet og lad vær med at spild mere krudt på ham, livet er for kort til den slags.

fordi du var for umoden til at kunne nyde det. Du forstod sikkert ikke ham og, vigtigst, du forstod ikke dig selv og lavede sikkert en masse dumme ting og troede en masse som ikke passede og det fik store konsekvenser uden at han på nogen måde kunne gøre fra eller til, fordi alting foregik henover hans hoved.
Du er sikkert typen som stoler alt for meget på din omgangskreds og ikke har nogen rygrad til at tænke en selvstændig tanke og derfor ender du altid ud i noget, som du ikke kan stå inde for. Også selvom du ikke kan pege på noget konkret som din partner har gjort forkert, personlighedstræk som du ikke bryder dig eller noget som helst. Du opfandt et lille fantasiunivers omkring dig og ham, godt hjulpet på vej af dine venner, og fandt først for sent ud af, at virkeligheden så anderledes ud. Så beklager, du kan vist kun bebrejde dig selv at det blev en fuser...

Måske er hun umoden når hun stadig bærger nag og jalusi til ham❓who knows??
Gætter du eller kender du hende IRL??

selvom det lyder som om du ved alt om mig????? 😮 Lyder mere som om du selv sidder og brænder inde med noget?
Pointen i mit indlæg (som du tydeligvist ikke har fattet), er den konflikt der kan være mellem hjerte og hjerne, når et forhold stopper. At man ikke bare kan lukke dagen fra dag 1, men at processen er gradvis, og at man kan have nogle følelser, der ikke har nogen foruftig berettigelse. Men at turde indrømme sine følelser, også dem, der er "forbudte", tror jeg giver en stor selvindsigt.
At kærligheden ikke bare stopper på kort tid viser, at vi har haft et stærkt kærlighedsforhold - hadet og jalousien kommer pga. følelsen af at blive svigtet, da det gjaldt om at stå sammen, og det at skulle komme videre.
Hjernen siger nej ,nej, nej, men [l] ............ siger ind i mellem stadig en lille smule ja 😕

Det lyder som om knud er bitter og noget..hmm..
Vi holder pr automatik ikke bare op med at elske, vi er jo kun mennesker...Kender godt selv til det med svigt, jeg har også både følt had og kærlighed til personen på samme tid og det sku en mærkelig følelse at få. I sådan en situation er det bare svært at være en si og sortere det gode/dårlige fra.
Hvis et andet menneske får dig til at føle sådan, er det vidst på tide selv at sadle om og komme videre (også selvom det er svært).

næsten tro du kender hende mere end en det hun skriver her på siden. Jeg syntes nok du er noget strid!
Med kærlighed gør vi mennesker mærkelige ting. Det er fordi vi ikke bruger hovedet.
Du kan jo ikke vide hvordan det forhold har været. Som skrevet forstår jeg hende godt. Selvom jeg slog med min kæreste, så var det stadig underligt da jeg blev "erstatet" efter 2 år. Som om man er er glemt. Det ved jeg så godt jeg ikke er. Jeg ved godt hvad problemet i mit forhold var, så det kommer ikke bag på mig at det ikke blev ham og mig.
Så klap lige hesten.

Har du haft et godt forhold, er det kun naturligt at du føler noget, når du har blandede følelser. For hvad hjernen fatter, det gør hjertet ikke. Det er en hellingsproces. Det er kun fint, for så ryger du nok ikke på hovedet i et nyt forhold. 😉