Konfirmation?

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal lægge det her indlæg ind henne, men tænkte det passede bedst her.
M.h.t. konfirmation, så har det helt mistet sin betydning. Folk bliver ofte konfirmeret bare på grund af gaverne eller på grund af tradition.
Jeg fik slet ikke valget, jeg skulle bare konfirmeres, mine forældre spurgte mig ikke.
For jeg ved slet ikke om jeg tror på Gud. Jeg tror ikke på nogen af de ting der står i biblen. Jeg tror at der er nogen der måske har set noget, men det har været helt normalt, og så er "fem fjer blevet til fem høns".
På et tidspunkt troede jeg at der var noget, bare et eller andet, Gud eller noget/nogen der var i stil med ham.
Nu tror jeg kun på skæbnen, men ikke overdrevet.
Men ordet konfirmation, kommer vel på en eller anden måde af at bekræfte at man tror på gud. Men jeg blev konfirmeret på grund af tradition, så hvad har jeg bekræftet?

Jeg forstår dig så godt du. Og det er så afgjort okay at du gør dig tanker af den art. Det er faktisk et tegn på at du er moden.
Ja, konfirmationen er en bekræftelse på det dine forældre sagde god for ved din dåb. Men du er sørme frit stillet, selvom det er en kirkelig handling.
Hmmm..."en fjer til 5 høns"?. Det ligger faktisk ret tæt på den indstilling jeg selv har, uden at jeg dog på nogen måde vil bekræfte dig i det du tænker. Det er ene og alene op til dig.
Der var næppe øjenvidner ved skabelses historien, og sådan kan man blive ved. Hvis du interesserer dig lidt for evolutionen, altså det måde vores planet opstod på og hvordan den udviklede sig, så står det i DIREKTE kontrast til skabelses historien.
Jesus er straks mere jordnær, også selvom han svævede derud af på Kristi Himmelfart. Men der er ikke taget Kodak billeder af himmelfærden.
Tro hvad du vil, for det er det du holder for rigtigt som bør betyde noget for dig.
Mvh MrP

en bekræftigelse af dåben.
I sagens natur er det forældrene, der vælger at døbe deres lille pode.
Der hvor jeg undre mig er, at så mange føler det er vigtigt at døbe deres børn, men ikke så vigtigt at opdrage dem i den kristne tro efter dåben.
Mange jeg har talt med syntes, at selvfølgelig skal deres børn døbes, og når jeg så spørger dem, om de er klar over, at de giver et løfte i kirken, om at opdrage dem i troen, så trækkes på skuldren og svares, at det behøver man vel ikke tage så alvorligt.
Så jeg forstår godt at børnene har svært ved at se, eller forstå grunden til konfirmationen, andet end, at så er der fest.
Og hvem vil vel ikke fejres.
Dåben er at vedkende sig den kristne tro og, hedder det at : kristne deres børn.
Meningen er så, når årene er gået og børnene er opdraget i denne tro, at de så selv bekræftiger og nu af egen vilje vedkender sig den ved at lade sig konfirmerer.
konfirmation betyder bekræftigelse.
Og de fleste børn ved da ikke, hvad de skal bekræftige, vel.
Jeg er troende, men kan ikke låse min tro fast under et kirkeligt system, med bestemte ritualer o.lign.
Min tro svinger kun på enkelte områder med den danske folkekirkes og jeg tager et løfte alvorligt.
Tager andres tro alvorligt.
Så mine 3 børn er ikke døbt, da jeg ikke vil stå og lyve i kirken.
De havde og har så valget omkring at blive døbt og konfirmeret da/når de blev/bliver gamle nok til at forstå, hvad det indebærer.
Jeg har snakket meget med dem om, hvad andre tror på, hvad jeg selv tror på.
Og ikke mindst at min holdning er, at de ikke bare skal adopterer min tro ukritisk.
Men selv finde frem til den i deres eget hjerte.
Ja det var bare min beskedne mening.

Hej igen igen "guller"
Jeg er fuld af respekt for den stilling du tager til det at blive døbt, og senere bekræfte det ved at blive konfirmeret - eller ikke.
Når jeg er sammen med nevøer og niecer for hvem tiden for konfirmation rykker nærmere, har jeg ofte en snak med dem og gud og hvermand. Det er godtnok dybtborende spørgsmål sådan nogle små størrelser har GG
Mvh MrP

Ja de har mange spørgsmål, og det har mindre børn også.
Så hvor er det dog synd, at man ikke går ind i snakken med dem også om disse ting.
Det er sgu nogen gange livets store spørgsmål de tumler med, og vi gamle kan faktisk blive en del klogere.
En lille dreng gik og så tænksom ud i skolegården, han går i 1 kl. min ven siger så til ham : hvorfor ser du så alvorlig ud, er der noget galt ?
Årh neej men jeg tænker på mit liv og på hvor jeg kommer fra.
Tja og så spiser vi dem ofte af med snik snak, ikke at jeg mener man skal tage dybe filosofiske debatter med dem, men tage dem alvorligt.