19tilføjet af

lærerigt!!!

Det har været en lærerig oplevelse at deltage i rygedebatten.
Jeg har lært at det er fløjtende ligegyldigt, om man forsøger at argumentere seriøst eller blot kaster om sig med floskler og beskyldninger.
Jeg er i den korte tid jeg har deltaget blevet beskyldt for alverdens ting af mennesker, som intet ved om mig, udover at jeg er ryger. Og det er et gennemgående kritikpunkt, at jeg ikke har åbnet en profil. Hvorfor skulle jeg det? Alle kan jo tegne en profil som svarer til det man gerne VIL være og ikke det man ER. Men jeg skal da med glæde løfte lidt af sløret omkring min person.
Og lad mig med det samme sige: hører du til dem som bagefter har tænkt dig skrive et besk svar om, at du da er fløjtende ligeglad med mig som person, så gå bare videre til næste indlæg i stedet for at læse videre på dette. Det sparer både dig og mig for irritation.
Jeg er i denne debat blevet kaldt både idiot,dum og uintelligent. Nu er det sådan, at jeg har papir på, at jeg ikke tilhører den del af befolkningen med den laveste IQ. Jeg har flere uddannelser - også indenfor sundhedssystemet - og IKKE som SOS-hjælper!
Jeg er blevet kaldt et svin! Jeg er en person som sætter pris på at der er rent og pænt omkring mig. Jeg kunne ikke drømme om at kaste affald i naturen og bruger ikke stanniol til børnenes madpakker. Men ok - jeg lider ikke af hysterisk angst for at komme i berøring med andre mennesker og flipper ikke ud hvis én spilder en øl ned ad mit tøj, så det stinker når jeg kommer hjem. Jeg hører nemlig til dem som både går i bad og vasker mit tøj.
Jeg er blevet kaldt ignorant: Jeg er både åben og påvirkelig for andres synspunkter, hvis der argumenteres på et seriøst og tolerant plan. At jeg holder fast i mine synspunkter er ikke det samme som at lukke øjnene for andres argumenter.
Jeg er blevet kaldt en pestilens for mine omgivelser. Det kan jeg naturligvis ikke argumentere imod da jeg i den henseende er subjektiv. Men det er mit indtryk at de mennesker jeg i det daglige omgiver mig med, befinder sig udmærket i mit selskab.
Jeg er stødt på den påstand at mine børn lever en kummerlig tilværelse med mig som far.... Tja eftersom jeg selv har lagt krop til graviditeten og fødslen af alle 4 så mener jeg, at jeg er berettiget til at kalde mig selv for mor!
Og de trives ganske udmærket alle sammen. Trods min rygning har de alle vejet omkring 8 pund ved fødslen, har ikke været gule, og er stort set aldrig syge. Deres intelligens ligger på normalt niveau og de har hverken astma eller allergi.
Nu er det jo sådan, at selvom jeg er ryger og argumenterer for rygeres rettigheder til at være her, så behøver det vel ikke være ensbetydende med, at jeg er hensynsløs ryger! Jeg har altid respekteret rygeforbud - og hvor der ikke er forbud spørger jeg først, om det generer nogen hvis jeg ryger. Er det tilfældet, går jeg udenfor eller venter til senere. Jeg nyder også at møder, kurser o.l. holdes røgfrit, men forventer, at der er et sted hvor jeg kan ryge i pauserne UDEN at skulle høre på ikkerygeres beklagelser og formaninger. Jeg har, siden jeg valgte at begynde at ryge for snart 30 år siden, selv betalt mine cigaretter med penge, jeg ærligt har tjent.
Og sidst men ikke mindst - jeg har en udpræget retfærdighedssans og mit temperament slår gnister når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Det gør jeg i rygersammenhæng og derfor farer jeg i flint når jeg beskyldes for alverdens ting i en debat, som vel i bund og grund går ud på at alle kan komme til orde.
Held og lykke i den videre debat!
tilføjet af

Søde det er kun ord

og kan ikke gøre dig noget..... tag en smøg og slap af....
tilføjet af

Giver dig fuldstændig ret

Vi bliver alle, ligemeget om vi er anonyme eller har en profil, svinet til på den ene eller anden måde!
Kan godt forstå du lukker din profil.
Nogle sviner en til, fordi de ikke er enige, eller er rygklappere, så skal de lige hjælpe. Andre gør det uden en grund, og det er sgu ligeligt fordelt mellem anonyme og folk med profiler.
Jeg synes sgu osse, det er træls, men lad blot folk tro, hvad de vil. Du ved hvem du er!
tilføjet af

Hmm...

Røg du virkelig under graviditeterne? - Hvorfor dog det, hvis man må spørge? Når nu det er påvist, at det er skadeligt for dit barns sundhed (selvom du skriver det modsatte...)
tilføjet af

ja, jeg røg under graviditeten

Fordi jeg ikke kunne holde op. Ved jordemoderkonsultationerne fik jeg at vide at det var mindre skadeligt for barnet, hvis jeg reducerede mit forbrug mest muligt, end hvis jeg havde det psykisk dårligt ved helt at stoppe.
Til gengæld rørte jeg ikke spiritus, hverken under graviditet eller amning. Med den nyeste forskning indenfor alkoholskader på fostre/børn er jeg glad for at jeg har valgt en alkoholfri tilværelse frem for en røgfri.
tilføjet af

næ nej

jeg har ALDRIG påstået, at det ikke er skadeligt for barnets sundhed. Det er da ikke sundt at ryge og det HAR skadevirkninger. Jeg har bare påpeget, at det er der andet, som også har og som folk bevidst fylder deres dag med, vel vidende, at det er sundhedsskadeligt. Jeg har så i mit liv valgt at ryge,trods risikoen, og til gengæld fravalgt andre ting som jeg mener er mindst lige så skadelige.
tilføjet af

godt at man er udover den alder

hvor man skal have børn, da jeg var ung måtte man det hele... altså med måde...
i disse tider må man ikke ryge, drikke, spise for meget fisk, tømme kattebakken, skal holde sig væk fra kaniner, når så det stakkels barn kommer må man ikke give det kamillete, honning, ko mælk osv... ja det er sgu ikke nemt...
skal lige sige at min datter er så ganske perfekt
så intet problem der...
tilføjet af

Ok...

Det bedste ville jo være at holde sig fra begge ting. Idag må det da også være ret svært at ryge, mens man er gravid, når der står, at det er farligt for barnet med KÆMPE bogstaver på pakken.
Men jeg har aldrig røget, men kan da godt sætte mig ind i, at det må være svært at stoppe. Det er jo fyldt med ting man bliver afhængige af.
Men alligevel....
tilføjet af

ditto

jeg vil da lige tilføje at jeg er 42 år. Min ældste er 16 og den yngste er 1 1/2 år. Alle 4 er planlagte ønskebørn og nu er det slut - jeg ER steriliseret. Trods alle videnskabelige undersøgelser om rygningens skadelige virkning på kvinders frugtbarhed har det vist sig at jeg stadig er yders frugtbar, idet den næstyngste er 2 1/2. Begge gange var der gevinst i første forsøg. Helt godt gået af en ryger i min alder ik' :o)
tilføjet af

det blev kun det een

storken kunne ikke finde min adresse efter jeg var flyttet..... jeg fik min datter da jeg var 19år og jeg er idag den heldige mormor til Tulle på 3 år...
alt efter hvor mange smøger jeg ryger, forventer jeg da at blive oldemor om 15-20 år *GG*
tilføjet af

i ryger debatten

er de gode manner og den gode tone i en debat gået op i røg... ligesom i sådan mange andre debatter. Man (dvs jeg) lærer at overse de debattører der ikke kan fører en sober tone.
Jeg syntes ikke du skal lade dem knække dig - du har noget at sige, og som bekendt har vi ytringsfrihed her i landet...
tilføjet af

Ytringsfrihed

Ja det har vi her i landet.
Og når jeg mener at rygere stinker, så siger jeg det. Og så er jeg sådan set ligeglade med hvor følsomme, hensynsfulde og tolerente rygerne er. I stinker stadig!
tilføjet af

du må vel give mig ret i

at det er der sådan set mange - både rygere og ikkerygere der gør??? Hvad har det med rygerdebatten at gøre???
tilføjet af

Nej

Det er faktisk de færreste ikkerygere der stinker af gammelt askebæger.
Så det kan jeg ikke give dig ret i.
At det rygerene så stinker af, desuden er giftigt, gør det ikke bedre.
At min nabo stinker af hvidløg og/eller gammelt sved er ikke rart - men det er ugiftigt.
Kan du se forskellen?
Rygere stinker, og deres stank er giftig. FØJ!
tilføjet af

kan du ikke

lide lugten i bageriet så skrid. Du forpester luften mere end alle rygere tilsammen med dine giftige udledninger.
tilføjet af

Ufatteligt!!!

Du er så snæversynet og kategorisk at det er en gåde du overhovedet gider debattere. Men DET gør du - hvorsomhelst i debatten og altid på samme bedrevidende facon. Det går vist aldrig helt op for dig hvor ualmindelig træls og irriterende folk finder dig her. Det kræver nemlig evnen til og selvransagelse - evner du er totalt blottet for. Gå du hellere ud og vask dine hænder inden du smider den næste sten i hovedet på en sagesløs her på debatten
tilføjet af

Sagesløs?

Er en ryger nu sagesløs?
Så en ryger må gerne BÅDE ødelægge mit helbred OG kalde mig alverdens ting, men jeg må ikke nøjes med verbalt at fortælle ham at han er en nar, der ødelægger tilværelsen for tusinder?

Hmm - mon ikke du skulle revidere din opfattelse af hvem der er sagesløs her?
tilføjet af

Hæ hæ

Det lader lidt til, at det bliver rygerne der må skride.
Sååå ... hvem er det lige der ikke kan med lugten i bageriet?
tilføjet af

som ryger

bliver jeg nødt til at spørge dig.. ud over nogle sandheder (på lige fod med dem du fyrrer af) hvem har så svinet dig til????
tilføjet af

Læs debatten

Så vil du opleve at rygerne igen og igen kalder ikke rygerne de mest bizarre ting.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.