En afvist gave

Jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg skal behandle dette problem!
For knap 5 år siden gav vi (min mand og jeg) vores datter og svigersøn et gavebrev i bryllupsgave til en weekend med alt betalt - et godt hotel her i landet.
Det har nu vist sig, at de ikke har brugt det - svigersønnen synes åbenbart ikke, at man kan tage til provinsen i Danmark - iflg. min datter. Måske er grunden en anden; jeg ved det ikke, men jeg er da rigtig ked af, at en gave, man havde tænkt sig skulle give glæde (og for en gang skyld ikke noget materialistisk), åbenbart negligeres på denne måde.
Skal jeg sige noget til dem, eller bare acceptere, at vores gave bliver afvist på denne måde. Om ikke andet kunne de jo have givet udtryk for, om gaven ikke kunne byttes eller lignede. Det har de ikke!
De har heller ingen børn, så det er ikke derfor. De har været på masser af andre ferier og weekender, så tid har der været nok af.
Det øger jo ikke ligefrem lysten til at give dem gaver fremover.
Hvad mener I, kære SOL-debattørere

- har I ikke været "på gave" de sidste 5 år, da?
- Tjaa, hvis den stadig kan indløses, så kan du jo tilbyde dem at tage den tilbage, så de ikke har den at slås med. Jeg går ud fra du og din mand ville synes, det kunne være en god oplevelse og så er den da ikke helt spildt.

Så syntes jeg du bare skal acceptere det, det er jo trods alt en gave du har givet dem og ikke noget de selv har sagt de gerne ville have og du så har givet dem.
Jeg mener ikke man på den måde skal gå og bestemme hvordan andre skal modtage de gaver man giver. Hvis man giver en gave så må man også acceptere at man måske ikke lige har ramt plet med hensyn til folks ideer om hvad de gerne ville have hvis du forstår.

Jo, selvfølgelig har de da fået gaver ved de normale lejligheder, hvor man giver hinanden gaver.
jeg er bare så skuffet over, at man afviser en gave på den måde; det er da ok, hvis de ikke synes om gaven, men hvorfor pokker har de så ikke sagt det - nu er det næsten for sent at bruge den (5 år - udløber i juni).

Det er jo ikke en t-shirt til 80kr fra H&M.
Det ville være ærgerligt at spilde den. Jeg vil sige - spørg ind til om de har tænkt sig at bruge den og hvis ikke vil du gerne have den igen, så den kan blvie brugt i stedet for bare at være spild af penge osv.
Nok er det en gave, I har givet dem, men helt ærligt... et hotelophold... det ville være synd at gå glip af.

er der noget, der siger mig, at du ville være blevet dybt skuffet, hvis de havde vist deres utilfredshed over jeres fine gave.
Jeg tror bare, at de ikke har ønsket at såre jer.
Men jeg forstår heller ikke helt, hvad du vil konfrontere dem med? De ved (eller din datter ihvertfald) at i ved osv. Du er såret, men ønsker ikke at blive såret. Hvad er det så lige, de skal gøre for at få dig på højkant igen?
jette-

jeg skrev jo lige netop, at vi ikke vile blive skuffede - vi mente bare, da vi fandt på gaven, at de ville jo få et hav af materielle ting, og derfor ville vi give dem en gave, som var andlerledes og kunne give dem en oplevelse i stedet for.
Det ville da være aldeles ok, hvis de ikke var enige; det jeg ikke forstår er: hvorfor har de ikke meldt ud, at gaven ikke faldt i deres smag. Hver gang, vi har spurgt til den, har vi fået at vide, at "snart; så måtte de også se at komme afsted".
Det har været en rigtig dyr gave, men den er jo også faldet gevaldigt i værdi nu: hvad man fik for x antal kr for 5 år siden, vil jo ikke være det samme i dag. Dengang var det luksussuiten og flere gourmet-middage - i dag er det vel kosteskabet og en gang frikadeller.
Jeg er bare interesseret i at få at vide, hvordan andre ser på sagen. Jeg ønsker ikke at konfrontere nogen, men er bare nysgerring efter andres mening. Min datter og svigersøng har jo ligesom afgivet deres mening for længe siden.

men hvorfor dog smide gode penge ud af vinduet?
Det er det, jeg ikke forstår - de kunne da bare have fået byttet det til noget andet. Jeg vil ikke bestemme, hvad der er godt for dem - jeg ved bare, at jeg selv ville blive glad for en sådan gave - og er det ikke sådan, man giver gaver? Det, man selv ønsker sig - det er det, man giver væk!

- når tingene er givet af et godt hjerte, men skynd dig at snuppe den og pak din mand sammen til en herlig weekend i provinsen.

- inden for tidsfristen. Det er ikke normalt at pristalsregulere gavekort, medmindre det er antal kroner.

Det er muligt, at jeg ikke forstår filosofien bag et gavekort. Hvis jeg f.eks. har købt et gavekort og betalt kr. 5.000,- for gavekortet for 5 år siden - så ville jeg for 5 år siden få "ydelser" for kr. 5.000,-
Gavekortet er jo netop på et antal kr.
Jeg mener, at hvis jeg for 5 år siden havde det beløb at "købe" en middag m.v. for - så vil jeg da i dag få en mindre og dårligere middag for det samme beløb - alt er jo steget siden.
Kortet giver ret til ophold, fine middage osv., men tror du ikke, at det helt automatisk vil blive en tand dårligere end for 5 år siden?

.... og dermed ude af verden!
Er en gave modtaget, er den ikke afvist!
Gaven tilhører dermed modtageren, som derefter kan gøre med den, som han/hun/de vil.
Hvis modtageren river gavechecken i småstumper og smider den i hovedet på dig, kan du se det som et tydeligt udtryk for foragt over for enten dig eller gavens karakter.
Men det er jo slet ikke tilfældet her!
Gaven er modtaget, og samtlige taksigelser og høflighedsfraser er formodentlig udvekslet.
Så sagen er sådan set ude af verden for dig. Du kan glæde dig over at gaven er modtaget, og din velvilje er blevet registreret.
En helt anden ting er om modtageren kan BRUGE gaven.
Havde du i god tro og med de bedste intentioner givet mig et askebæger med påmalingen "Hilsen fra Himmelbjerget", så ville jeg have smilt pænt og takket. Og når du var gået, lagt askebægeret laaaangt væk oppe på loftet. For DET kunne jeg altså ikke bruge.
Og jeres datter og svigersøn kan åbenbart ikke finde ud af at bruge et gavebrev til et weekendophold. Synd for dem!
En let anvisning til svigersønnen om, hvordan man faktisk kan få noget glædeligt ud af et weekendophold med konen, vil være på sin plads. Men lad være med at presse på!
Og sørg for ikke at lade det blive et problem for DEM, at du ikke synes, de har brugt gaven ordentlig.
Held og lykke med det!

Jeg har faktisk ikke sagt nogen som helst til de om det - kun to gange i løbet af de 5 år.
Min fornemmelse er, at det er min svigersøn, der afviser gaven - min datter vil gerne, men kan ikke få ham med!
Er det et udtryk for, at han dermed vil (undskyld udtrykket) "skide på os og vores gaver"
- de skal afvises, fordi han ikke lige bryder sig om os? Eller hvad?

Eller for at glæde?
Mvh. Blindebuk

jeg giver da gaver, for at modtageren skal blive glad for gaven. Hvad har ros med det at gøre?
Vi kunne da godt have givet dem støvsuger nr 4, blender nr. 3, eller diverse andet "ragelse", men valgte altså en mindre materilistisk gave - ikke for at få ros, men fordi jeg ved, at min datter normalt ikke er så materielt indstillet (og jeg troede det samme om ham).

Hvis i ellers har et godt forhold til jeres svigersøn, så lad være med at tage det så personligt.
Jeg ved ikke hvorfor du opfatter det som en afvisning af jer som personer, hvis jeres svigersøn ikke har interesse i et weekend-ophold i provinsen. Der er rigtig mange skønne steder i Danmark, men jeg har f.eks. heller ikke interesse i sådan et ophold. Hvis nogen forærede mig det, ville jeg føle mig stærkt forpligtet til at tage afsted på et ophold som ikke siger mig ret meget. Et luksusophold sådan et sted er sådan lidt...for "pænt" på en måde, og sådan er der mange yngre mennesker der har det.
Det er jo muligt at din svigersøn (som f.eks. mig) er mere interesseret i et weekend-ophold i en storby i udlandet; London, Stockholm, Budapest eller lignende. Det betyder ikke at han ikke kan lide jer, men at jeres horisonter er forskellige og det er der ikke noget galt i.
Det er selvfølgelig stort at bruge 5000,- på sådan en gave, men omvendt havde det måske været smart at forhøre sig om, hvilken type rejser de kunne tænke sig. Særligt, hvis de slet ikke havde ønsket sig rejser overhovedet?
Et gavekort til en storbyweekend eller et åbent gavekort til et bestemt rejseselskab havde nok været mere brugbart i deres tilfælde, og så må i altså acceptere at de ikke har lyst til at bruge det.
Hvad din datter og han vil hver især er deres interne sag - det er overhovedet ikke noget i skal blande jer i, og jeg synes ikke det er hensigsmæssigt at stikke ham motiver i skoene som i reelt ikke ved at han har.

Havde du spurgt dem på forhånd om det var noget de ønskede sig?
Med mindre du har givet gavet for selv at opnå noget, så skal du da slet ikke give næring til den der grimme følelse du giver udtryk for i dit indlæg - man fornemmer klart at du i hvert fald gerne vil tørre lorten af på svigersønnen. Det kan da være at de unge mennekser ikke gider den slags gammelmandsaktiviteter og sådan er det så bare.
Man skal ikke have givet en uønsket gave og så blive skuffet over ikke at få ros for den ;-)

blande dig i hvad gave bliver brugt eller ikke brugt til... Når man giver en gave så er den ikke i dine hænder bagefter, sådan er det bare!

Problemet er vel den ikke er brugt og pengene hældt ud ad vinduet.

Kunne man forestille sig, de har solgt den og ikke tør sige det til Jer. Enhver kan jo komme på røven.

men hvis de havde det, så ikke noget problem fra vores side - så var den da brugt til noget fornuftigt i stedet for bare at ligge i en skuffe.

Jo, måske er der en lille mistillid til svigersønnen, der ind imellem dukker op mellem linjerne.
Da han sad varetægtsfængslet, støttede jeg min datter fuldt ud; jeg sagde til hende, at for mig var han uskyldig, indtil andet var bevist (ikke nogen voldssag, så var jeg stået af). Han fik en mild dom, og så var den ikke længere.
Det værste er imidlertid, at vi ved et møde på et hospital, hvor vi skulle snakke familiemæssigt om, hvordan det er at have et handicappet barn, og hvordan man skal forholde sig til det: der fik vi at vide af ham, at det var vores skyld, at han var handicappet, og at hvis han bare havde fået nogle bank, da han var mindre, så ville han være rask i dag!!!!!!
At min datter så sad og sagde, at hun var fuldstændig enig med ham, var lidt af en spand koldt vand i hovedet. Jeg må indrømme, at der lige gik et stykke tid, førend vi var sammen med dem igen, og at det er derfor, at forholdet nok ikke er liiiige så godt, som det kan/kunne være.
Desuden var de hhv. 36 og 33, da de blev gift, så det er jo ikke "børn", vi taler om.
De har fast ejendom, så det med økonomien tror jeg ikke på.
Jeg blander mig aldrig i deres forhold og forsøger at holde mig neutral over for ham; vi er da sammen til de obligatoriske familiesammenkomster osv; giver hinanden gaver osv.
Alt dette er stadig uvedkommende: Hvorfor har de ikke bare sagt, at gaven ikke var interessant, og om de ikke kunne få den byttet?
Det er det, jeg stadig ikke forstår.....
Jeg kan da være så inderlig ligeglad med, hvad de vil med vores gave - jeg synes bare, at den skal/skulle bruges - om de så havde sat den til salg på qxl eller givet den videre - ligegyldigt for os.

Når du køber en gave har du ikke mere patent på den OVERHOVEDET, hvis du vil gå og blande dig i om den bliver brugt så lad være med a give sådan en gave... Det er så latterligt med de folk der bliver ved a kommenterer de gaver de har givet. LAD VÆRE hvis i stadig har patent på dem!!!!!

helt ligegyldigt kan det tydeligvis ikke være eftersom du sætter det op i et debat forum... Og det er os ok du føler sådan, men prøv at slippe det du har givet væk, for det er ude af dine hænder, ude a dit liv, intet med dig a gøre mere. Goddag

Uanset er det ikke en "hverdagsgave". Det er immervæk flere tusinde kroner, der er på vej til at gå til spilde. Det ville da være ærgerligt, hvis det gavekort ikke blev brugt.

for jeres input.
Jeg har nu fået gavekortudstederen til at forlænge kortet, så at vi to gamle kan bruge det selv i forbindelse med en tur, vi alligevel skulle på.
Datteren og svigersønnen får selvfølgelig så beløbet udbetalt i stedet for af os.
Så må de købe, hvad de synes, de har brug for (og nej, jeg er ikke sur, men stadig lidt skuffet over, at de ikke turde/ville/kunne fortælle, at gaven måske "ikke lige var sagen" - men det holder jeg for mig selv!