Den tungeste besked

Måske hører indlægget ikke hjemme her, i så fald undskyld men jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af det og jeg håber nogle læser det og tænker og spreder glæde for andre, bare fordi vi har hinanden !.

----------------------brev fra virkeligheden --------
Nå Andreas..nu nærmer tiden sig hvor jeg ikke længere skal være ibland jer alle.
Jeg er så træt nu og jeg tror og håber ikke det varer sålænge.
Jeg håber du kan klare resten af vejen uden mig og får stor succes,rejse rundt i og hils galapagosøerne fra mig🙂 Hvis der findes noget andet og jeg har muligheden vil jeg sidde der og følge din gang i livet.
Morten og lille Line vil få det svært og jeg beder dig tænke på dem også her bagefter og prøv om du kan være til støtte for dem som du var for mig, det ville betyde en verden til forskel for mig.
Det er tid at gøre status og vægtskålen hænger trods alt nogenlunde lige, jeg er bange - bange for mørket, bange for dødens klamme favntag og bange for det uvisse, alligevel længes jeg for at frigøres for smerten og angsten for hvornår det sker og fordi jeg ikke har flere kræfter tilbage at kæmpe med.

Dage siger de, måske kun timer, ialtfald bliver dette mit sidste brev til dig i denne verden, jeg håber vi mødes en dag igen i et andet liv.
Pas på dig selv Andreas og tak for dit venskab, tak for både godt og ondt, tak for alt
Din Nanna - Signing off

- Jeg ville forfærdelig gerne trøste dig, men med hvad? Måske det kan være lidt af en trøst, at hun har haft så meget gavn af dit venskab og værdsætter det så højt, at hun gerne vil "give dig videre".
Hun lyder al for ung til at skulle afsted.
Min dybeste kondulance, Andreas.
Dulkis

Pas godt på dig selv. Du har min sympati og medfølelse.

Det var da ganske forfærdeligt. Hvad tænker du omkring det her? Må jeg spørge hvad hun fejler og hvor gammel hun er? Jeg blev virkelig trist, da jeg læste det. Kram fra Laura.

Jeg sender dig min dybeste medfølelse og familien det samme.
Hatten af for Ninna! Som efterladte har vi en tendens til at have fokus på om VI fik sagt farvel, men Ninna har gjort dét at hun har fundet energien til at sige farvel til de der betyder noget for hende her på jorden og har sikret sig en rolig afgang ved at lade hendes behov og ønsker være kendt til jer. Jeg har en fornemmelse af at hun har været en MEGET stærk kvinde hele livet, en god mor, en god kone og en god veninde der støttede vennerne i nødens stund - og det gør hun faktisk også med det brev. Men jeg kan godt forstå at det er tung læsning. JEg håber at jeg har den samme fornødne styrke når det engang bliver min tur.
Du / I har nu et minde der kan bærer jegr igennem den tunge tid der kommer og Ninna vil aldrig rigtig forlade jer sålænge at brevet eksistere.
Venlige hilsner til jer fra Kontormusen
Endnu engang: min dybeste medfølelse til jer der kendte denne fantastiske kvinde.

Tak for jeres kommentarer, det vigtigste for mig er dog at få budskabet ud på "tryk" og endnu engang bede alle give et kram til jeres kære som i endnu har hos jer, nu mens i kan.
Jeg kan ikke og vil ikke udlevere detaljer omkring denne historie som alligevel ligner så mange andre som bærer på en dødelig sygdom, jeg ville blot fortælle jeg at jeg nu kender et aspekt af ensomhed jeg aldrig før har kendt. En ensomhed der er så uendelig stor og så uendelig svær at bære og som aldrig mere kan ændres med dette menneske.
Jeg fatter det simpelthen ikke.

Hold da op ! Det var alligevel et brev der kan mærkes.. Endda selvom man ikke kender Nanna..
Synes det er en god idé at hun har skrevet et brev til dig, så du har et godt minde, når hun engang er "kommet afsted"
Jeg håber VIRKELIG for dig, du vil bearbejde det ved at få talt med en masse søde folk om det.. Det hjælper i hvert fald ikke at lukke det inde i dig selv.
Jeg føler med dig.. Har haft en del dødsfald omkring mig, så jeg ved godt hvordan det føles :-/

Naturligvis hverken kan eller skal du udlever noget - hvad din veninde er syg af er også sagen uvedkommende. Resultatet er jo som dét er.
Ensomhed i denne forbindelse er en byrde der er umenneskelig.
Jeg håber for dig at du har nogle gode venner - gerne som ikke er så tætte på denne veninde som du, og som kan hjælpe dig igennem indtil smerten er til at leve med (jeg vil ikke forsøge at bilde dig ind at den vil forsvinde, for det gør den IKKE).
Hold brevet tæt på din krop og hjerte, besavr det gerne og evt. giv det med til begravelsen. Tillad dig dig selv at føle også vrede og afmagt og vid at din veninde ALTID vil leve i dit sind og i dit hjerte. JEg ved ikke om det kun var mig det hjalp da jeg stod i en ligende situation - dvs, noget brev fik jeg aldrig, men jeg fik den verbale besked og kunne ganske enkelt ikke rumme den samtale. Svarene i mit sind kom da det var forsent.
Jeg føler med dig og vil sige til dig at Kontormusen er her hvis du har behov for at rase igennem.
Undtagelsesvis vil jeg sende et kæmpe kram der holder ved til en anonym.

Der kommer en opstandelse af alle dem der er i mindegravene, og Nanna vil sandsynligvis blive oprejst til liv i den nye verden. (Johannes 5:28-29)
Med venlig hilsen og dyb medfølelse, ftg.

Det er bare så hårdt,og vi vænner os nok aldrig til det. Synes det er et flot brev fyldt med kærlighed. Også flot og vigtigt at du vælger skrive her. At skrive, og dele med andre er en god måde at komme videre på. Håber du har nogen du rent fysisk kan dele din sorg med.
Tror de fleste af os mangler ord i sådan en situation, så må endnu engang bare nøjes med at sende dig de varmeste tanker
Kærlig hilsen
Carmen

........ære.
Det største ved denne ensomhed er, at den er unik og at der reelt intet er vi andre kan gøre, udover at trøste og kundgøre vor medfølelse.
Vi kan alle lande i den situation, hvis ikke vi alle allerede har været der under en eller anden form.

snøft, suk, host, støn.......får sgu helt tårer i øjnene.
Den er hård, og går lige i maven......
;o( Molle.

KÆMPE kram til dig! Håber du klarer den, det er godt nok et hårdt brev.. Fik sgu lidt tårer i øjnene.. Men hvis det på nogen måde er en hjælp så fik det mig til at tænke over hvor glad jeg egentlig er for at have mine venner.. Så tak, hvis man kan sige det. Og du skal være velkommen til at sende en mail hvis du har brug for at tale med en om det.. Jeg er god til at lytte..

Jeg føler med dig.
jeg har selv været ude i ligne situation, ikke brev men en samtale.
jeg synes det er utrolig flot af dig at du ønsker at dele det med andre. Dybt respekt for dig.

dette er et meget hårdt brev.. men det er rigtig flot af dig nanna at du har taget dig sammen og skrive dette brev med dine sidste krafter.. for jeg ved godt at man ikke har flere kræfter tilbage nårman er nået så langt i det forløb ssom du er nået.. det sværre.. jeg ville gerne kunne hjælpe dig..men det kan jeg det sværre ikke men du må ikke være bange for det som der venter på den anden side..
jeg mistet en af mine venner af kræft og han sagde da han blev genoplivet hvorfor lod i mig ikke bare dø for det var nået af det mest fredligste det var det som han havde oplevet på sin vej imod døden..
knus nytkrebsen lotte

Tak for jeres respons og medfølelse og husk nu at værdsætte hinanden derude.
Nanna døde d 29 Jan kl 13.