17tilføjet af

Planten perikum er ligeså effektiv mod depression som receptmedicin

Fra Politiken online:
Naturlægemidler med udtræk af planten perikum virker mindst lige så godt mod selv svære depressioner som depressionspiller på recept. Og så har de færre bivirkninger.
Det er påvist i en ny tysk undersøgelse, hvor perikum er sammenlignet med stoffet paroxetin, der herhjemme bl.a. sælges under navnet Seroxat. Tidligere undersøgelser har vist, at perikumprodukter kan afhjælpe lette og moderate depressioner, men det er første gang, at en videnskabelig undersøgelse har dokumenteret virkningen på svær depression.
Præparater sælges i Danmark
Faktisk viste undersøgelsen, at halvdelen af patienterne med moderat til svær depression oplevede en bedring i deres tilstand med perikumekstrakten, mens det kun gjaldt en tredjedel af de patienter, som fik paroxetin, som til gengæld rapporterede over 50 procent flere bivirkninger.
Undersøgelsen offentliggøres på tidsskriftet British Medical Journals netsted 'online first'.
I Danmark er 11 forskellige perikumpræparater godkendt som naturlægemidler, og de kan købes frit i en hvilken som helst helsebutik. De er ikke godkendt til behandling af depression, men må kun sælges mod »nedtrykthed, modløshed og tristhed«.
Fra lægeside lyder der imidlertid en kraftig advarsel mod, at folk med depressioner begynder at medicinere sig selv med naturlægemidler - selv om de virker.
»Der er en grund til, at der ikke må stå 'depression' på midlerne«, siger læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer, der har skrevet flere bøger om naturmedicin.
»Jeg vil stærkt advare alle mod at behandle sig selv for noget, som er alvorligt, uden samråd med lægen. Det gælder depression og alle andre sygdomme«.
Bivirkninger
»Mange mennesker har den opfattelse, at ethvert middel, der kommer fra naturen, er mildt og uskadeligt. Det er slet ikke tilfældet. Jo bedre et middel virker - jo større er også risikoen for bivirkninger«.
Perikumpræparater har tidligere vist sig at nedsætte virkningen af en række andre lægemidler, herunder visse former for hjertemedicin, astmamedicin, blodfortyndende midler, hiv-medicin og p-piller. Også derfor er det vigtigt, at ingen på egen hånd begynder på en behandling med perikum.
»Men det er spændende, at den nye undersøgelse for første gang viser en virkning af perikum på svær depression. Det betyder, at der er et godt alternativ til dem, der er betænkelige ved de almindelige depressionsmidler, blandt andet på grund af bivirkninger«, siger Jerk W. Langer.
Lægemiddelstyrelsen har ikke noget overblik over forbruget af perikumpræparater, fordi salg af naturlægemidler ikke er omfattet af indberetningspligt til styrelsen.
»Men vi har netop sat et projekt i gang med henblik på at få statistik også på salget af naturlægemidler«, siger kontorchef i Lægemiddelstyrelsen Per Helboe.
Selv svære depressioner kan behandles med naturlægemidlet Perikum, viser tysk undersøgelse. Men tal altid med lægen først, lyder advarslen fra dansk ekspert.
Ifølge PsykiatriFonden lider cirka 140.000 danskere af moderat til svær depression, mens andre 120.000 danskere har lette depressioner.
I 2003 var 248.000 danskere i behandling med depressionspiller af typen SSRI, som de mest almindelige, men disse midler bruges også mod andre diagnoser end depression, for eksempel angsttilstande og tvangshandlinger.
tilføjet af

OBS! LÆS HER:

http://www.sundhedspartiet.info/
Det er vigtigt for mig i den forbindelse at spørge hvem fanden kan stå bag det forbud, der bliver en realitet efter 01.08.2005, som fjerner stort set alle kosttilskud, og naturlægemidler fra den danske handel?
Gøt jer selv den tjeneste at læse hvad de skriver i sundhedspartiet og skide nu være med politikken i det, men tag stilling til spørgsmålet om rimeligheden.
Det vil sige at man efter denne dato gør sig skyldig i kriminalitet, hvis man indfører disse naturlægemidler i Danmark. Tænk lige over det.
tilføjet af

undskyld

hvis jeg spørger lidt dumt, men er perikum og perikon det samme?
tilføjet af

ja.

...
tilføjet af

Tak for'et Huip !!

Jeg spurgte, fordi jeg har noget Perikon te liggende.
Det skulle virke betændelseshæmmende, men så må det jo også virke beroligende?
tilføjet af

Øh bøh, men altså....

Min veludviklede fornemmelse for snyd, svindel, bedrageri, humbug og bondefangeri fik sig da godt nok en ganske gevaldig overdosis da jeg læste udgydelserne fra det selvbestaltede foretagende der kalder sig for sundhedspartiet.
Min umiddelbare indskydelse sagde mig at den paranoide tone i manifestet bare mindede mig helt utroligt om noget der kommer fra $cientology-relaterede miljøer, uden at jeg dog kan påvise dette.
Men jeg ved dog at mistænkeliggørelse af medicinalindustrien i almindelighed og psykofarmaka i særdeleshed er en af $cientologys kæpheste, og jeg ved også at mange af $cientologys tilhængere opererer i de alternative miljøer, hvor de kan finde
nemme villige ofre til deres bedrageriske forehavende.
Om så Sundhedspartiet er en $cientology-front eller ej skal jeg ikke kunne sige, men det er da ihvertfald vand på $cientologys mølle, ligeså vel som det er for alle andre plattenslagere, svindlere, bondefangere osv, osv, der ikke bryder sig om at nogen kigger deres forehavender efter i sømmene så de ikke bare uhindret kan lænse gud og hvermand for deres surt optjente spareskilinger.
Hvad er der galt ved at der bliver ført kontrol og tilsyn med hvad der bliver tilbudt fra det alternative miljø?
Det er første gang jeg hører om codex alimentarius, men umiddelbart synes jeg ikke der er nogetsomhelst ved dette man kan have det mindste imod, medmindre man ikke har rent mel i posen.
Den person der tegner sundhedspartiet hedder Robby Curdorf, og jeg prøvede at slå ham op på Googles søgemaskine, hvorved jeg fik en hel del interessante links der til fulde viser hvilke videnskabelige belæg han har for sine påstande.
Blandt andet denne:
http://www.sufoi.dk/artik-un/1998-404.htm
men prøv selv.
Og hvad angår glukosamin har det jo da også vist sig at medicinindustriens skepsis har vist sig at holde stik, idet glukosamin kan give forhøjet kolesterol tal.
Fornylig så jeg filmen "Lorenzos Oil" med Nick Nolte og Susan Sarandon, og jeg synes bare den film giver en god ide om hvad rigtig videnskab drejer sig om, og hvordan en sand videnskabsmand arbejder, og hvorfor det videnskabelige system kan virke så trægt som det gør.
Der er faktisk mange gode grunde til det, blandt andet at holde sådanne platugler, bondefangere, snydepelse, svindlere og bedragere som $cientology og Robby Curdorf i ave.
Hilsen
TGAck
tilføjet af

Fuck Scientology! Frem til pointen

Det skal sgu nok passe at de har en finger med is pillet, men det anser jeg for mindre vigtigt...(I øvrigt er Robby Curdoff en dame) Jeg fik kensskab til det her ved at høre en radioudsendelse med hende, og jeg blev pisseoprørt over at det allerede uden foregående debat er vedtaget at forbyde alle sådanne nogle almindelige kosttilskud som fiskeolie o.lign.
Og jeg synes virkelig det er for galt, at offentligheden ikke en gang er klare over det, og at det igen er forringelser af vores værdier fordi vi skal undelægges regler og bestemmesler i EU! Jeg synes det er udemokratisk at fjerne sådan noget for snuden af os, for vi er da mange, der bruger alt sådan noget kosttilskudsknald!
Men i forhold til dit meget gode og intelligente svar har jeg ikke så meget at sige, andet end selvfølgelig skal der være kontrol med tingene, det er bare ikke altid at den kontrol, der udføres er uvildig.
Du ved.....mange medicinalfirmaer bekoster feks. selv de kontrolundersøgelser der udføres på deres produkter, eller læger modtager provision under en eller anden form for at udtale sig positiv til aviser og tidsskrifter om effekten af specielle prparater. Har du ikke også hørt om læger, der inviteres på gratis golfkurser (med ægtefælle), finasieret af medicinalfirmaerne? Efter et afsluttet og succesfuldt kursusophold i luksus, er de natuligvis venligt stemte overfor særlige medicinalfirmaer og deres produkter.
Det kan man jo vælge at lukke øjnene for, men ikke desto mindre har jeg denne oplysning fra et foredrag jeg en gang var til med Peter Quortrup Geisling, som havde et anerkendt engelsk lægetidsskrift med, hvor afsløringerne var beskrevet. Så det må man jo gå ud fra er sandt...og fortæller bare mig...at sandheden ikke er til at gennemskue for os almindelige mennesker...der skal sgu da kæmpes hårdt bare for at få denne smule indsigt....
Så hvad ved vi om de produkter vi kan købe i helsekostbutikkerne? Og hvilke af de præparater det i fremtiden er forbudt at importere er forbudte fordi de er farlige? Og hvilke er forbudt af konkurrencemæssige årsager bestemt af EU?
Med DEN skrubskøre politik, bliver det tvivlsomt om indsigt i mekansimerne bag sådan et forbud, afslører et forhold mellem godt/ skidt, giftigt/ og hebredende, eller rigtigt/ forkert.
tilføjet af

BOINK! Rettelse!!!

http://www.aquarius-hj.dk/arrangementer/0304/20040308/
Robby Curdoff er eddemame hankøn...EXCUSÉ MOI ***røde ører*** han lød sgu ikke som en mand. Den dame der interveiwede ham havde da en mørkere stemme....hm!....Men det flytter stadig ikke pointen...den viden han sad inde med var vigtig. Handlede om indholdet af vitaminer og mineraler i vores planter og den jord de vokser i...og ikke mindst manglen på samme. Det er nogle af grundene til at der opstår så mange allergitilfælde, nye sygdomme som ikke har været kendt tidligere...mange af dem er mangelsygdomme eller fejlernæring.
Derfor er det vigtigt at vi får adgang til og mulighed for koststilskud...og så er det jo under al krtik at disse bliver forbudt med et pennestrøg!
Uanset om han støtter den ene eller den anden overbevisning, så er indholdet af det han siger sgu da vigtigt at debattere...for at finde frem til sandheden.
Jeg ved godt at Scientoligy er frygtelig emsige og i særdeleshed overfor psykiatri og psykofarmaka....og det kan man have en masse meninger for og i mod...det er jeg lige nu skide ligeglad med.. for det, det handler om for mig er, at jeg vil have lov til at købe fiskeolie til min knægt, for det er godt for ham...Set ud fra den mest snævre vinkel af alle, ens egen lille verden, men det er altså en væsentlig mulighed for mig at være en god forælder, der bliver fjernet!
tilføjet af

Jamen kæreste bette ven dog!

Er der ikke et eller andet ved det her som simpelthen bare har blokeret din ellers sunde og fornuftige dømmekraft, så du bare slet ikke er i stand til at se hvad det her er.
Jeg kan som sagt ikke umiddelbart påvise en direkte forbindelse til $cn, omend dette på ingen måde ville undre mig.
Men en ganske let granskning af mr. Curdorf iøvrigt synes jeg jo altså bare fortæller mig ganske klart hvad for en ka'l han er, nemlig en pseudo-videnskabelig fusentast der lever højt på at fremstå som ekspert på sit område (naturmedicin m.m. ) uden iøvrigt overhovedet at have nogensomhelst dokumenteret belæg for sine påstande.
Og kan det lykkes for ham at få en eller anden moder til at tro på at han kan helbrede hendes syge barn, mod fyrstelig betaling naturligvis, er hans (og kun hans) lykke gjort.
Det undrer mig at du kan tage sådan en ensidig kommunikation fra "Sundhedspartiet" for gode varer før du har sat dig ind i hvad det egentlig er det her drejer sig om.
For mig at se drejer det sig bl.a. om at det for eksempel ikke længere må være tilladt at påstå at en daglig dosis på 500 mg C-vitamin kan helbrede alle former for kræft ( kendt eksempel fra naturmedicinsk platugle).
Jeg kan ikke forestille mig at det på nogen måde kan betyde at du ikke længere kan købe fiskeolie til din søn. Hvorfor i alverden skulle det dog det, men prøv lige at læse om sagen fra anden side end "Sundhedspartiet".
På mig virker de mildest talt som utroværdige i tredie potens. Den herre er udelukkende ude på at beskytte sit egen lukrative svindelforetagende.
Hilsen TGAck
tilføjet af

Jamen altså..

Fra
http://www.plantedir.dk/Default.asp?ID=2085
får jeg følgende forklaring på havd Codex Alumentarius er:
"Codex Alimentarius

Codex Alimentarius er et samarbejde mellem FN-organisationerne FAO og WHO om at udarbejde anbefalinger og retningslinier for fødevarer. Retningslinierne udarbejdes bl.a. i en række permanente Codex komitéer, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af fødevaresikkerhed, f.eks. tilsætningsstoffer og forureninger, rester af veterinærmedicin, hygiejne og mærkning. Retningslinierne har til formål at sikre en høj kvalitet og sikkerhed af fødevarer og derved beskytte folkesundheden. Ensartede retningslinier for fødevaresikkerhed, har desuden stor betydning for den internationale handel med fødevarer. Codex Alimentarius har verden over skabt stor opmærksomhed om fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.
I alt 171 lande er medlemmer af Codex Alimentarius. Herudover er tilknyttet en lang række organisationer, fx. EU-kommissionen og interesseorganisationer som World Trade Organization (WTO/OMC), Grain and Feed Trade Association (GAFTA), International Feed Industry Federation (IFIF) og Consumers International (CI). Disse har dog kun observatørstatus ved de møder, der jævnligt afholdes. Codex Alimentarius Kommissionen er den højeste myndighed."

og jeg kan altså bare ikke med min ondeste vilje se hvad pokker man skulle have imod det, med mindre man har en eller anden skjult dagsorden der ikke tåler at komme frem i lyset.
Helt konkret, hvad er det så det nye fødevaredirektiv går ud på, er der andre kilder til disse påstande end sundhedspartiet.
Hilsen
TGAck
tilføjet af

Måske måske ikke

Tror det ikke. Har selv haft den te, synes ikke det virker. Jeg tror ikke du får nok af "det aktive stof".
tilføjet af

Perikon te virker IKKE betændelseshæmmende

hverken mod bakterier eller inflamation.
Den er beroligende.
Vær opmærksom på, at den kan nedsætte virkningen af anden medicin- tal med lægen før brug.
Den kan også give lysfølsomme personer reaktioner af ubehagelig art.
tilføjet af

svar til TGAck

Hej,jeg har med interesse fulgt med i debatten,og nu synes jeg at det er tiden at give mit bidrag. Ved du at der siden 1960 er kommet 76 000 tilsaetningsstoffer til, tror du saa ikke at det er klogt at der er nogle der raaber vagt i gevaer, der findes ingen paa denne klode der kender resultaterne ved sammenblanding af disse stoffer, men det mener du maaske er ligegyldigt? Jeg er en almindelig forbruger der ser mig om i min hverdag, og maa konstatere at menneskene omkring bliver mere og mere syge, selvom naesten alle paastaar at videnskaben,laegerne og pharmaindustrien bliver dygtigere og dygtiger, hvordan haenger det sammen??
Bamsefar
tilføjet af

P-piller

Jeg har læst på jubíi's debat, at perikon/perikum skulle nedsætte p-pillers virkning - eller måske endda ophæve den. Det var der i alle fald en debatør som have oplevet på egen krop !
Men hvor videnskabeligt det er, ved jeg ikke.
tilføjet af

Både skidt og godt

Nu er der jo sjældent noget der er så skidt, at der ikke også er noget godt ved det.
For det første jeg synes jeg det rigtig skidt, at man vil begrænse retten til oplysning om kosttilskud - det har man forøvrigt allerede gjort. Hvis grønthandleren siger eller skriver at hvidløg er godt for helbredet, skal han kunne bevise det. Og det mest fantastiske er, at hvis han kan bevise det, skal de bedømmes af lægemiddelstyrelsen - og giver de ham ret, så er hvidløg pludseligt et lægemiddel ! Og så er det som udgangspunkt receptpligtigt. Hvad synes du om det ?
Det andet aspekt er, at fabrikanterne af kosttilskud tvinges til at stå inde for, at deres produkter indeholder præcist det der står på etikketen, og at midlet er aktivt - sådan er det ikke idag (eller var). Man kan altså risikere at købe et præparat med højst forskellig virkning fra gang til gang. Det er undersøgt i USA, hvor yderpunkterne svingede fra 0 (nul !) til over 400 %. Der håber jeg, vi er enige om, der trænger til at strammes op.
tilføjet af

Robby Curdorf

Robby Curdorf er god nok. Jeg kender ham personligt og jeg kan kun beundre manden. Han har viet sit liv til at skabe en bedre verden, hvem er jer derude har gjort det???
tilføjet af

Hmmmm - glucosamin og kolesterol

Jeg har 2 spørgsmål - som jeg vil bede om di ærlige svar på TGAck.
1.Kender ikke resultatet af glucosamin undersøgelsen som forhøjende faktor for kolesterol - hvem har lavet den videnskabelige undersøgelse,, og hvem har betalt for den ?
2. Hvad er din profession TGAck
tilføjet af

robby curdorf

Det er jo mangfoldigheden der gør livet spændende,hvis vi alle var ens, hvad der er mange der prøver på at være, vil det da være et kedeligt sted at her på denne klode.
jeg glæder mig til at begynde på kursus past lives coach hos robby og dennis
bedste tanker til jer alle[s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.