En bekendt af mig er alkoholiker.

Skulle lige besøge en bekendt af mig iaften.Da han åbner døren,ser jeg tydeligt øl stå på hans bord i stuen.Ham selv virker også sløvende og usamhængende,så jeg spørger om han har drukket,for så vil jeg komme igen en anden dag.Han blev direkte modbydelig og undskabsfuld på mig,og bad mig bare forsvinde,og syntes det er bedst at jeg ikke kommer mere.Jeg ved han drikker i perioder,og i den tid skal der ligesom holdes øje med ham,men efter den svale fra ham,bliver jeg væk.Jeg ved nu han drikker til han ikke kan mere,og ender på sygehuset til afvænning hver gang.Han bruger sygehuset som hjælp.
Jeg er total ligeglad om han drikker hjernen ud,for sådan en behandling gider jeg ikke finde mig i.Er det meget almendelig at fulde blive ondskabsfulde,eller er det fordi de hader sig selv for deres misbrug,og så skal det bare gå ud over andre.

Du har selvfølgelig stillet op med en "frelst" mine og derfor er han blevet sur - eller ond i sulet om du vil. Det er ikke folk som dig en alkoholiker har brug for, så din beslutning om at holde dig væk efter den "svale" 😃(det hedder svada) er nok noget du skal holde fast i.

holde sig væk fra en fuld alkoholiker som sagde at man skulle holde sig væk? Vorherre bevares,hvorfor tror du hun var frelst? Alkoholikere er sølle tosser som ikke ved hvor stopknappen sidder og som ikke kan finde ud af egne problemer,med andre ord : svage mennesker og ondskabsfuld ovenikøbet! Alkoholisme er heller ikke en sygdom,men af alkohol kan komme mange sygdomme.

Alkoholikere - og andre afhængige - gider ikke bliver konfronteret med deres problem, derfor bliver de ondskabsfulde, når man siger noget til dem.
Har selv en bekendt der er kvartalsalkholiker, og i den forbindelse har jeg haft kontakt med flere behandlingsinstitutioner. Det bedste råd jeg har fået er fra en behandler på et sted der anvender minisotakuren. Og det er: Vend ryggen til når de er nede og bliv væk. Når de er oppe, sig til dem: Jeg vil hjælpe dig med alt, men ikke mens du drikker. Der må du klare dig selv. Hvis du har brug for hjælp til at komme ud af det, så kom. Hvis du har brug for en ven, når du er ædru, så kom. Men er du fuld - så bliv væk.
Mange alkoholikere skal helt derned hvor man tror der intet er tilbage, før de forstår, at de har et behandlingskrævende problem. Min ven lå i ugevis i sin seng, hvor han både sked og pissede, mens han bare drak den ene øl efter den anden. I mange år forsøgte jeg at hjælpe ham, ved at komme med afmålte dagsrationer til ham, få ham i rent tøj, tale med ham, bare være hos ham osv osv osv. Og jeg fandt til sidst ud af, at jeg bare var hans medafhængige. Først da jeg til sidst "spærrede ham inde", simpelthen tømte huset for øl, og hindrede ham i at forlade huset i 24 timer, fik jeg ham ud på den anden side, og jeg fik fortalt ham, at fremover - så var jeg altså færdig med at være hans medafhængige.
Vi har så siden taget turen et par gange, og med glæde kan jeg konstatere, at kvartalerne bliver længere og længere. Han bryder sig meget lidt om den form for afvænning som jeg kan give ham, så han er blevet bedre til at kontrollere sig selv. Hans største frygt er ikke længere at miste sin hverdag - den er at han ryger i igen, og bliver spærret inde af mig.
Han hader mig mens det står på. Han kalder mig de grimmeste ting, han bliver små voldelig - men han er jo svag efter 2-4 uger uden andet en øl, så han er såmænd ikke så farlig - og vi skændes så det brager. Men efter et par dage efter at jeg har forladt ham, så kommer han selv og giver mig et kram der varer i uendeligt lang tid. Han kan ikke sige tak, for han føler stadig at det er et overgreb på hans frihed. Men han ved, at hvis jeg ikke gør det, så ender han på psykiatrisk afdeling til afvænning, og det er endnu værre.
Det er hamrende svært at være ven med en alkoholiker, især en af dem der ikke drikker dagligt, men kun periodisk, men så til gengæld helt igennem. De kan være de dejligste mennesker i lange perioder, de absolut bedste venner - men når de ryger ned, er de fuldkommen umulige at holde af. Men bevidstheden om at de kommer tilbage, kan få os alle til at blive ved med at kæmpe.

af for dig,for sikken et overskud du er i besiddelse af! Hvad om din ven kom på antabus?

Det var jo en "fin" velkomst som din ven gav dig, men han havde sikkert dårlig samvittighed over at du skulle se ham sådan, jeg forstår godt at du gik igen og at du nu vil holde afstand til ham, nogle bliver voldelige, men ikke alle alkoholikere bliver det, det er alt efter hvad deres "natur" er...

Alkoholisme er en sygdom som kun kan kureres hvis den som er misbrugeren af alkohol selv vil kureres, det hjælper ikke at det skal påtvinges, han skal selv ville det for at det kan lykkes og de der bliver helbredt kan ikke røre spiritus resten af deres liv, så vil de være afhængige igen, derfor hedder det tørlagt alkoholiker, en alkoholiker er det for livstid, men måske tørlagt...
MVH. Fru Laursen som har været gift med én af slagsen og derfor har sat mig ind i hvad det handler om...🙂