En gammel morgenseddel
Jeg kan mærke på mig, roen falder, og igen, jeg på dig kalder
Kalder, så du skal komme, inden dagen er omme.
Hvorfor blev jeg så stille, og følte mig så lille,
Lille som en mus, og så dig som et uopnåeligt hus.
I dit hjerte jeg tror, kærlighed til mig bor,
Min kærlighed til dig er stor, om du vil ha’ mig, dig beror.
Dine øjne er smukke, mit hjerte, du ej må slukke,
Når du mig kysse, jeg føler den rene lykke,
Mit hjerte hopper og håber du aldrig stopper.
Jeg er så bange, for dig at miste, for blot at stå, på en alenlang liste
Bliv hos mig, jeg elsker dig.
*FB*
Kalder, så du skal komme, inden dagen er omme.
Hvorfor blev jeg så stille, og følte mig så lille,
Lille som en mus, og så dig som et uopnåeligt hus.
I dit hjerte jeg tror, kærlighed til mig bor,
Min kærlighed til dig er stor, om du vil ha’ mig, dig beror.
Dine øjne er smukke, mit hjerte, du ej må slukke,
Når du mig kysse, jeg føler den rene lykke,
Mit hjerte hopper og håber du aldrig stopper.
Jeg er så bange, for dig at miste, for blot at stå, på en alenlang liste
Bliv hos mig, jeg elsker dig.
*FB*