Hej, og tak fordi I vil lytte med, og evt hjælpe.
Jeg er en pige på 16 år, som går i gymnasiet på 1. årgang.
Igennem hele folkeskolen har jeg fået gode karakterer, og jeg har altid ligget i toppen i alle fag.
Jeg har i de sidste to måneder haft det rigtig elendigt. Jeg græd dagligt og ofte flere gange hele januar, og min elendighed resulterede i et lægebesøg i slutningen af måneden. Hun kunne så konstatere, at jeg nok skulle til psykolog - her har jeg så min første tid på fredag.
Dog har jeg i løbet af hele februar ikke grædt på samme måde, jeg har nærmest hulket og hyperventileret og går rundt med en konstant dårlig følelse i kroppen (dette gælder også hele ferien), men grædt har jeg ikke mere end ca. en gang om ugen.
Jeg tror grunden til depressionen er, at jeg presser mig selv for hårdt i alle fag og gerne vil ligge på toppen i alt. Nu er det så bare kommet så vidt, at selvom jeg laver ALLE mine lektier og giver mig god tid til afleveringerne, som så resulterer i en god karakter, bliver jeg ikke glad. Jeg har simpelthen mistet glæden for den gode respons. Jeg er helt udkørt når jeg kommer hjem fra skole og tvinger mig selv til at lave samtlige lektier, så jeg er 2 afleveringer foran hele tiden. Hvis jeg en dag ikke har særlig meget, og der derfor er god tid til at slappe af, kører jeg på mig selv helt psykisk indtil jeg laver lektier, af hvilken som helst form.
Jeg var lige ved at græde, da vi fik at vide, vi skal have en prøve i næste uge - jeg kan simpelthen ikke magte det (også selvom det sikkert ikke er et problem, og det formentlig nok skal gå udmærket - jeg kan ikke overskue tanken).
Det er umuligt for folk at se det på mig, for udadtil virker jeg mere glad end nogensinde, jeg er konstant smilende, selvom jeg føler for at bryde helt sammen.
Men i dag er det bare gået af sporet. Har nok grædt ud for hele måneden, og jeg har været mere træt end nogensinde og alligevel har jeg presset mig selv til at lave tre afleveringer. Jeg magter ikke mere.. Ved godt jeg skal til psykolog om et par dage, men jeg kan virkelig snart ikke klare mere.
Er der noget, jeg kan gøre. Noget der vil hjælpe?
tilføjet af chinc
Depression, mangler hjælp!
Motion og sollys kan muligvis hjælpe...
Motion udløser nogle signalstoffer, der gør at man får det bedre.
tilføjet af Megaprofilos
Depression, mangler hjælp!
Motion og sollys kan muligvis hjælpe...
Motion udløser nogle signalstoffer, der gør at man får det bedre.
Motion udløser endorfiner, hvilket er en kortvarrig fornøjelse, som er vanedannende. Derfor virker motion ikke på depression, og det viser flere studier.
Sollys er kun gavnligt, såfremt personen lider af "vinterdepression", hvilket næsten altid viser sig i efteråret, og ikke på nuværende tidspunkt.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af Megaprofilos
Depression, mangler hjælp!
Hej, og tak fordi I vil lytte med, og evt hjælpe.
Jeg er en pige på 16 år, som går i gymnasiet på 1. årgang.
Igennem hele folkeskolen har jeg fået gode karakterer, og jeg har altid ligget i toppen i alle fag.
Jeg har i de sidste to måneder haft det rigtig elendigt. Jeg græd dagligt og ofte flere gange hele januar, og min elendighed resulterede i et lægebesøg i slutningen af måneden. Hun kunne så konstatere, at jeg nok skulle til psykolog - her har jeg så min første tid på fredag.
Dog har jeg i løbet af hele februar ikke grædt på samme måde, jeg har nærmest hulket og hyperventileret og går rundt med en konstant dårlig følelse i kroppen (dette gælder også hele ferien), men grædt har jeg ikke mere end ca. en gang om ugen.
Jeg tror grunden til depressionen er, at jeg presser mig selv for hårdt i alle fag og gerne vil ligge på toppen i alt. Nu er det så bare kommet så vidt, at selvom jeg laver ALLE mine lektier og giver mig god tid til afleveringerne, som så resulterer i en god karakter, bliver jeg ikke glad. Jeg har simpelthen mistet glæden for den gode respons. Jeg er helt udkørt når jeg kommer hjem fra skole og tvinger mig selv til at lave samtlige lektier, så jeg er 2 afleveringer foran hele tiden. Hvis jeg en dag ikke har særlig meget, og der derfor er god tid til at slappe af, kører jeg på mig selv helt psykisk indtil jeg laver lektier, af hvilken som helst form.
Jeg var lige ved at græde, da vi fik at vide, vi skal have en prøve i næste uge - jeg kan simpelthen ikke magte det (også selvom det sikkert ikke er et problem, og det formentlig nok skal gå udmærket - jeg kan ikke overskue tanken).
Det er umuligt for folk at se det på mig, for udadtil virker jeg mere glad end nogensinde, jeg er konstant smilende, selvom jeg føler for at bryde helt sammen.
Men i dag er det bare gået af sporet. Har nok grædt ud for hele måneden, og jeg har været mere træt end nogensinde og alligevel har jeg presset mig selv til at lave tre afleveringer. Jeg magter ikke mere.. Ved godt jeg skal til psykolog om et par dage, men jeg kan virkelig snart ikke klare mere.
Er der noget, jeg kan gøre. Noget der vil hjælpe?
Det er meget vanskeligt at vide, hvad der er årsagen til denne mulige depression. Oftest er et af problemerne ved en middel til svær depression, at folk netop ikke græder, da de er ude af kontakt med Deres følelser.
Umiddelbart lyder det som om, at du er opdraget til at være perfekt i det du gør. I folkeskolen/privatskolen har du sikkert, som du beskriver, ligget i toppen, og været den bedste. Der har lærerene et mere intimt kendskab til dig som person, og har formodentlig "klappet dig på skulderen" når det gik godt.
Du er derfor tilvænnet denne umiddelbare personlige feedback fra underviserne, som du oplevede tidligere. Den får du ikke på gymnasiet i samme omfang. Dels er der i sagens natur flere dygtige elever, så du skal kæmpe meget meget hårdere for, at være en af de bedste. Og dels har lærerne ikke det intime/personlige kendskab til dig, som de har haft i folkeskolen/privatskolen, hvor de måske har kendt dig gennem mange år.
Du befinder dig på overgangen til at tage ansvar selv. Det er ikke længere dine læreres pligt at motivere dig med personlige peptalks. Du skal indse at du ikke længere får anderkendelse for dit arbejde. Du skal indse at du gør det for dig selv og din egen fremtid.
Det kan være svært når man kun går i 1.g, men det vil psykologen sikkert hjælpe dig med.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af chinc
Depression, mangler hjælp!
Og alligevel siger stort set alle professionelle man opsøger altid, at det er vigtigt at komme ud i sollys og at få dyrket noget motion, for at se om det ikke kan afhjælpe problemet.
Og det hjælper faktisk på nogen, så hvis man skal bruge her og nu løsninger, er det da en klar mulighed at forsøge sig med at komme ud i lys og luft, og få dyrket noget motion...
For mit vedkommende har det godt nok ikke virket, men stadig...
tilføjet af olechr
Depression, mangler hjælp!
Hej, og tak fordi I vil lytte med, og evt hjælpe.
Jeg er en pige på 16 år, som går i gymnasiet på 1. årgang.
Igennem hele folkeskolen har jeg fået gode karakterer, og jeg har altid ligget i toppen i alle fag.
Jeg har i de sidste to måneder haft det rigtig elendigt. Jeg græd dagligt og ofte flere gange hele januar, og min elendighed resulterede i et lægebesøg i slutningen af måneden. Hun kunne så konstatere, at jeg nok skulle til psykolog - her har jeg så min første tid på fredag.
Dog har jeg i løbet af hele februar ikke grædt på samme måde, jeg har nærmest hulket og hyperventileret og går rundt med en konstant dårlig følelse i kroppen (dette gælder også hele ferien), men grædt har jeg ikke mere end ca. en gang om ugen.
Jeg tror grunden til depressionen er, at jeg presser mig selv for hårdt i alle fag og gerne vil ligge på toppen i alt. Nu er det så bare kommet så vidt, at selvom jeg laver ALLE mine lektier og giver mig god tid til afleveringerne, som så resulterer i en god karakter, bliver jeg ikke glad. Jeg har simpelthen mistet glæden for den gode respons. Jeg er helt udkørt når jeg kommer hjem fra skole og tvinger mig selv til at lave samtlige lektier, så jeg er 2 afleveringer foran hele tiden. Hvis jeg en dag ikke har særlig meget, og der derfor er god tid til at slappe af, kører jeg på mig selv helt psykisk indtil jeg laver lektier, af hvilken som helst form.
Jeg var lige ved at græde, da vi fik at vide, vi skal have en prøve i næste uge - jeg kan simpelthen ikke magte det (også selvom det sikkert ikke er et problem, og det formentlig nok skal gå udmærket - jeg kan ikke overskue tanken).
Det er umuligt for folk at se det på mig, for udadtil virker jeg mere glad end nogensinde, jeg er konstant smilende, selvom jeg føler for at bryde helt sammen.
Men i dag er det bare gået af sporet. Har nok grædt ud for hele måneden, og jeg har været mere træt end nogensinde og alligevel har jeg presset mig selv til at lave tre afleveringer. Jeg magter ikke mere.. Ved godt jeg skal til psykolog om et par dage, men jeg kan virkelig snart ikke klare mere.
Er der noget, jeg kan gøre. Noget der vil hjælpe?
Din situation er ikke holdbar, men heller ikke slem, hvis du søger hjælp. Du er en fin pige, men skal lære dig selv bedre at kende. Tal med dine forældre, med mindre de er helt uduelige. De forstår meget mere end du tror, for de har prøvet det meste og har erfaring. Desuden kender dig bedst, elsker dig, og vil gøre alt for at hjælpe dig.
Hvis dine forældre ikke er egnede til at hjælpe dig, så betro dig til et/andre ældre familiemedlem(er), f.eks. dine bedsteforældre. Du vil også gøre dem glade. De vil føle sig nyttige, og være glade for det. Lærerne på skolen forstår dig også, og vil meget gerne hjælpe dig. De er oven i købet uddannet til, at forstå og løse den slags problemer.
tilføjet af Megaprofilos
Depression, mangler hjælp!
Og alligevel siger stort set alle professionelle man opsøger altid, at det er vigtigt at komme ud i sollys og at få dyrket noget motion, for at se om det ikke kan afhjælpe problemet.
Og det hjælper faktisk på nogen, så hvis man skal bruge her og nu løsninger, er det da en klar mulighed at forsøge sig med at komme ud i lys og luft, og få dyrket noget motion...
For mit vedkommende har det godt nok ikke virket, men stadig...
Det har du ret i. Det skyldes at grænsen mellem "almindelig" modløshed og nedtrygthed, og så let depression, er hårfin. Så når lægerne sidder med patienter, de føler befinder sig på den grænse, starter de med at udelukke almindelige årsager, som kan forårsage nedtrygthed mm. Hvis patienten så vender tilbage, kan der være tale om en depression og nødvendighed for behandling med antidrepresiva samt psykolog mm.
MVH
Megaprofilos
tilføjet af pernille96
Depression, mangler hjælp!
Hej alle sammen og mange tak for svarene:-)
Jeg skal til håndboldkamp i aften, så nu må vi se, hvordan det går.
Jeg har en lang periode, hvor mit "problem" har stået på, været til min sport on/off, men somme tider, hvor jeg rent faktisk er dukket op, har jeg virkelig selv under træningen været ved at bryde sammen og haft en elendig følelse i kroppen, jeg ville på daværende tidspunkt faktisk bare have det overstået - og for at være ærlig har jeg ingen idé om hvorfor.
Samtidig har jeg også idræt i skolen en gang om ugen i 80 minutter:-) Dette er jeg dog med til - for i sammenhæng med mit "problem" kan jeg slet ikke klare tanken om fravær i øjeblikket.
Jeg kan ikke prale af at modtage det vilde sollys, da jeg sidder i skolen fra 7:30-14:30 hver dag, dog får jeg det sol, som trænger gennem vinduerne, og jeg opholder mig da også udenfor i 45+ minutter om dagen. Ved godt, det ikke er det vilde, men det er en ret kold periode her for tiden, og jeg tenderer til at få iskolde fødder og hænder - og det tager meget lang tid før jeg opnår varme i dem igen.
Vil også lige påpege, at da jeg skrev, jeg havde hulket i den sidste måned, mente jeg, at det var for at prøve at få grædt denne dårlige følelse ud af kroppen, men det kan jeg simpelthen ikke. Jeg render rundt med en konstant følelse af tomhed - og ved slet ikke, hvad jeg skal stille op, jeg føler mig helt opgivende på en måde - bare tom og uden energi. For jeg føler virkelig, at jeg er klar over mit problem, men alligevel kan jeg intet gøre - jeg bliver ved med at køre på mig selv helt psykisk, selvom jeg ved, det er forkert.
Hilsen Pernille
tilføjet af Jaqueline
Depression, mangler hjælp!
Har du nogensinde forsøgt,at skrive smerten ud?ført dagbog?
..ved det hjælper for nogle! [f]
..lader til du presser dig selv endog meget hårdt!vær tålmodig!