Hejsa...
Jeg skal holde noget fødselsdag for et par veninder med påhæng, men jeg runder jo et lille skarpt hjørne (30) og skal ikke holde nogen fest. Jeg synes dog ikke det skal være som det plejer.
Vi plejer at spise lækker mad, tøserne snakker i sofaen og gutterne spiller kort.
Vi har ikke de store muligheder for at gå i byen, så kom med alle Jeres kreative ideer.
Hilsen lilies
tilføjet af dulkis
Hvad med en temafest
- så snakken og kortspillet er glemt for denne gang?
Det kan sagtens gøres uden 100 menneskers medvirken. Lækkert mad kan sagtens indtages selvom man er klædt ud som Hollywood-stjerne.
tilføjet af ditte_b
tema fest er en god idé...
Og hvis det er snart, kunne du jo passende vælge halloween..
Spøg og skæmtforretningerne er proppet med kunstig spindelvæv og masser af sjov inspiration..
Kan holdes uden de store ekstra omkostninger;
-spindelvæv
-appelsiner som lysestager (tegn græskar-lygte-ansigt på dem med en sprittusch og skær hul til fyrfadslys i toppen...
-rød eller grøn velkomstdrink (sprut med rød eller grøn sodavand og en håndfuld kunstige øjne, fra en spøg og skæmt forretning..)
osv..
Skriv endelig hvis du vælger denne idé, og vil have flere fif... ;o)
tilføjet af BLN
Så har du her et par tips
Jeg er jo selfølgelig ikke klar over, hvordan mulighederne er for disse, og du kan jo selv vurdere dem.
Men da jeg blev 30, inviterede jeg venner og søskende ud at bowle i 2 timer på min regning, da jeg ikke havde økonomi til den store fest, som andre normalt holder, jeg syntes dog også dengang at jeg burde gøre et eller andet, og mange steder har man jo tilbud på bøf og bowl, men det så kun en time, hvilket jeg syntes var for lidt, så kommer man jo kun lige igang hvis man er 4 pr. bane, men så er der jo også mad selvfølgelig.
Du kunne jo også invitere dem ud at køre gocart, eller med til paintballgame.
Det hyggeligste jeg ville finde på, understreger lige hyggeligste, var at bage en omgang boller, og et par kager, lave en god middag med en udsøgt god rødvin, efterfulgt af lækker dessert, og så ellers bare holde mig til lidt hjemlig hygge med de nærmeste venner eller søskende eller hvad du nu har lyst til.
Nu ved jeg godt eftersom jeg snart runder igen, at man tænker nok lidt anderledes når man kun er 30,og gerne vil have der sker lidt mere. Og så var jeg nok uheldig at have fødselsdag en dum dag, der var i hvertfald mange afbud.
Jeg synes nu alligevel held i uheld fulgtes pænt ad, for jeg var da også så heldig at det var på min fødselsdag. ha ha.
Har du en have, og penge nok, kan du jo også leje et festtelt, og invitere til helstegt pattegris, det er bare guf.
Ideerne er der, vurder selv om det var noget. Hav en god dag og god fornøjelse under alle omstændigheder, med held og lykke.
tilføjet af dulkis
Det er altid sjovt, hvis man kan få folk til selv at klæde dig ud
- det har i reglen den virkning, at de "spiller" en anden rolle end deres sædvanlige. Din ide er god.
- Næsten gratis kan det gøres, hvis det er jagt-tema. Så kan alt hentes i skoven og om I skal spise vildt eller anden god mad er nok prismæssigt det samme.
tilføjet af Anonym
Hvis man ikke har mulighed for at komme ud
Hvad gør man så? Lejer din bowlingbane? Hvad f...skal hun med et festtelt og en pattegris til få udvalgte gæster.
læste du indlægget inden du røg i skrivetøjet?
tilføjet af BLN
Til dig Annonym
Ja det gjorde jeg faktisk, og der stod også at alle kreative ideer var velkomne, og hvis du ellers har læst mit, så vil du opdage at jeg faktisk hele to gange skrev at det var forslag og man kunne bruge dem eller lade være.
Jeg så i øvrigt ikke noget antal af gæster !?
Jeg skrev i øvrigt også mht. bowling at det var jo hvis man havde muligheden, der stod noget om, ikke at skulle i byen, og ikke holde en fest men det var jo en ide. Og det var ideen at det skulle være det, jeg har ikke snakket om nogen tvang. Det kan tolkes på flere måder, enten som byen, eller discotek, eller halbal, ol. Og ja det kan også tolkes som en der bor på landet og ikke kan komme derfra, men jeg kan jo ikke vide det, kan du ?
tilføjet af Sørens
En stor pose spille/legeforslag
Så I bliver fem? Og halvdelen af selskabet elsker at spille... Hvad med et brætspil som triviel, pictionary, eller din helt egen hjemmelavet quiz (en kategori kunne være om kortspil, en anden om dig, en tredje om din by osv), den som flasken peger på til senere, og så er der jo lige gæt og grimasser, ballondans (det er så kikset at kun kan blive sjovt) og "Hvad er det?", hvor du finder nogle mærkelig dimser fra dit hjem, de skal gætte... det kunne i øvrigt også være endnu en kategori i din hjemmelavede quiz. Er de gode til at synge, så stik dem et ord, hvor ordet skal indgå i en kendt sang, som de skal synge (endnu en kategori)... der er mange muligheder.
tilføjet af anden anonym
antal
Hvis du læser en gang til står der "et par veninder med påhæng"
Hvor mange er det lige der skal til at udgøre et par???????? Det skal nok være et lille partytelt måske.
tilføjet af lilies
Dejligt, kom gerne med flere forslag
Jep, vi bliver 5
Sikke en masse dejlige forslag, kom endelig med flere ;-)
tilføjet af RikkeEkkir
Tema til en anderledes aften hjemme
Altså hvis drengene kan li' at spille kort så er det jo oplagt med en casino eller poker aften. Det kan også sagtens være sjovt for pigerne at spille f.eks. roulette. Tjek: http://www.mintemafest.dk/mcp/Casino_Poker.html Så kan man lave et festligt bord med grønt, sort, rødt og hvidt farvetema - tallerkner, konfetti, kopper og snackfade. Servér masser af voksen drinks såsom whiskey og gin tonic eller kolde øl.
Ellers er der drinks-aften, hvor man kan købe sjove glas, sugerør og drinkspynt, og pynte op med balloner og guirlander. En aften hvor alle på skift laver og pynter deres ynglingsdrink (uden alkohol til dem der ikke vil ha det) og præsenterer opskriften ved servering. Sidst men ikke mindst er der Grill-aften: http://www.mintemafest.dk/mcp/Sommer_Cocktails.html Spareribs, kolde øl og ternede duge.