...og en hund for en hest er pebernødder...
citat min søn ;o)
iøvrigt troede han at "paradox" var to hunde - et PAR DOGS ;oP
Jeg får tusindvis af dem serveret hver dag ;o)
hehe...elsker hans sprogkrummelurer. Kender I også nogen, der har sådan en sprogbegavelse? Har eksempler?
tilføjet af gnaek
det modsatte :-)
Jeg kender en fyr, der havde misforstået det der med at "supplere" Han troede det betød at erstatte, så det var til stor forundring for alle, da han under et restaurantbesøg, gerne ville supplere sin burger med mørbradgryde. Han lærte dog, hvad ordet betød :-D
Hmn, så nemt at sidde på sidelinjen og grine.
tilføjet af sanessa
Han fik da vist mad nok så ;o)
hehe...ja...han måtte jo erfare sig til den rette forståelse ;o)
Nej, man må ikke grine ad andre....det kan sgu bare være svært hvis det går lige ind i mellemgulvet ;o)
En gang da min datter var 4-5 år, og jeg havde hende med på en fredsfestival, så var der sådan et show for børnene med en fyr, der spillede saxofon.
Han spurgte ungerne om de vidste, hvad det var for en... Min datter RØG nærmest helt op i luften og var ved at skvatte over det barn, der sad foran hende: "DET VED JEG!!!!" råbte hun... Så pegede han på hende for at give hende ordet .."SAXOFØR" sagde hun så, med åbenlys stolthed over at hun lige vidste, hvad det for en sag ;o)
Ham den optrædende kunstner greb den lynhurtigt og sagde, at det var HAM der var saxofør....for det han spillede på var en saxofon ;o)
Synes jeg var godt vendt i luften....men jeg var da ved at dø af grin...ikke for at grine AD min datter, men fordi jeg syntes det var enormt sødt, rørende og pudsigt.
tilføjet af gnaek
kært!
den der iver og stolthed over at VIDE noget er helt helt fantastisk hos børn. Hvis en voksen kom med sådan én, så ville han/hun blive hånet.
I samme branche: så syntes min nabos datter, da hun var ret lille, sikkert samme alder som din datter havde, at en tulipet var det sejeste instrument. Ja, det var altså en trompet, men alle forstod jo hvad hun mente :-)
tilføjet af sanessa
Blomst med lyd i ;o)
Din historie får mig til at tænke på de glansbilleder, jeg samlede ivrigt på, da jeg var barn...Sådan nogle små alfer, der spillede på noget der kunne hedde tulipeter ;o)
Sød historie....de er sgu kære de små unger!