En virkelig historie fra dagens Danmark.
For 3 uger siden var jeg på et højskole ophold udelukkende med kvinder, de fleste enlige og mange af dem, som jeg selv, 50+.
For os, enlige 50+er kom snakken hurtigt til at dreje sig om hvor svært det var at finde en enlig 50+ mand, der ikke var belastet af, overdrevne forventninger til serviceniveauet, middelsvære til svære psykiske problemer eller/og alkohol misbrug. Vi havde alle prøvet mange måder til at skabe kontakt, enkeballer, studiekredse, værtshuse, aftenskoler, højskoler (og her kom ingen mænd), og dating sider.
Vi blev hurtigt enige om at vi kunne inddele enlige 50+ mænd i 3 grupper:
Dem der, med angsten for et muligt permanent tab i serviceniveauet,vil tilbyde dig ægteskab efter kun en ½ times bekendtskab.
Så er der, De Illusionsløse, som enten bliver kyniske, eller ynkelige, og som har tabt en hver vitalitet og al initiativ.
Så er der de alkoholiserede, udover farven i ansigtet kan man kende dem på at de som det første, når man mødes foreslår om vi ikke skal ha en ”velkomst pilsner”, og når den er drukket så synes han at man skal drikke dus i en flaske hvidvin.
Pause… når jeg læser det jeg lige har skrevet så føler jeg mig som en sur gammel kælling der ikke har fået noget for nylig. Jeg har børn og børnebørn og rigtig gode venner og kolleger, så jeg får både omsorg, kærlighed og faglig bekræftelse, men sex . . . nej.
Og nu kommer historien fra dagens Danmark, som både chokere mig lidt, og pirre mig meget.
På højskolen var der en jævnaldrende kvinde, der lige som jeg har et godt liv med børn og venner og rigtig dårlige erfaringer med 50+ mænd, men også med rigelig sex.
Hun fortalte åbent om hvordan hun og 3 af hendes veninder for godt 2 år siden var blevet så trætte af 50+ mænd og 0-sex tilværelsen, at de havde indrykket en annonce på en datingside hvor de søgte efter 4 unge mænd der gerne ville have sex med ældre kvinder. oplæget var at de skulle være fælles om at leje et sommerhus og mødes en weekend 4 til 6 gange om året. Mændene de søgte efter skulle være unge, fra 25 til 28 år, dels for at lysten og evnen skulle være i top, men især for at undgå seriøse par dannelser der kunne skabe grundlag for jalousi og dårlig stemning.
Foreningen til gensidig omsorg og fornøjelse, som arrangementet er blevet døbt har nu fungeret i over to år, 2 af mændene er skiftet ud, de havde fået kærester og skulle giftes, men kvinderne er de samme og de har et forrygende sex liv en hel weekend 5-6 gange om året.
Jeg må indrømme at jeg lærte følelsen misundelighed at kende igen, og spurgte om jeg kunne blive vikar på holdet, men der var aldrig nogen af pigerne der var syge eller på anden måde forhindret.
Så nu står jeg her og ved ikke rigtig om jeg tør starte en tilsvarende forening, jeg synes ikke rigtig at jeg tør spørge mine veninder om de har lyst til sådan noget.
For os, enlige 50+er kom snakken hurtigt til at dreje sig om hvor svært det var at finde en enlig 50+ mand, der ikke var belastet af, overdrevne forventninger til serviceniveauet, middelsvære til svære psykiske problemer eller/og alkohol misbrug. Vi havde alle prøvet mange måder til at skabe kontakt, enkeballer, studiekredse, værtshuse, aftenskoler, højskoler (og her kom ingen mænd), og dating sider.
Vi blev hurtigt enige om at vi kunne inddele enlige 50+ mænd i 3 grupper:
Dem der, med angsten for et muligt permanent tab i serviceniveauet,vil tilbyde dig ægteskab efter kun en ½ times bekendtskab.
Så er der, De Illusionsløse, som enten bliver kyniske, eller ynkelige, og som har tabt en hver vitalitet og al initiativ.
Så er der de alkoholiserede, udover farven i ansigtet kan man kende dem på at de som det første, når man mødes foreslår om vi ikke skal ha en ”velkomst pilsner”, og når den er drukket så synes han at man skal drikke dus i en flaske hvidvin.
Pause… når jeg læser det jeg lige har skrevet så føler jeg mig som en sur gammel kælling der ikke har fået noget for nylig. Jeg har børn og børnebørn og rigtig gode venner og kolleger, så jeg får både omsorg, kærlighed og faglig bekræftelse, men sex . . . nej.
Og nu kommer historien fra dagens Danmark, som både chokere mig lidt, og pirre mig meget.
På højskolen var der en jævnaldrende kvinde, der lige som jeg har et godt liv med børn og venner og rigtig dårlige erfaringer med 50+ mænd, men også med rigelig sex.
Hun fortalte åbent om hvordan hun og 3 af hendes veninder for godt 2 år siden var blevet så trætte af 50+ mænd og 0-sex tilværelsen, at de havde indrykket en annonce på en datingside hvor de søgte efter 4 unge mænd der gerne ville have sex med ældre kvinder. oplæget var at de skulle være fælles om at leje et sommerhus og mødes en weekend 4 til 6 gange om året. Mændene de søgte efter skulle være unge, fra 25 til 28 år, dels for at lysten og evnen skulle være i top, men især for at undgå seriøse par dannelser der kunne skabe grundlag for jalousi og dårlig stemning.
Foreningen til gensidig omsorg og fornøjelse, som arrangementet er blevet døbt har nu fungeret i over to år, 2 af mændene er skiftet ud, de havde fået kærester og skulle giftes, men kvinderne er de samme og de har et forrygende sex liv en hel weekend 5-6 gange om året.
Jeg må indrømme at jeg lærte følelsen misundelighed at kende igen, og spurgte om jeg kunne blive vikar på holdet, men der var aldrig nogen af pigerne der var syge eller på anden måde forhindret.
Så nu står jeg her og ved ikke rigtig om jeg tør starte en tilsvarende forening, jeg synes ikke rigtig at jeg tør spørge mine veninder om de har lyst til sådan noget.