endelig fået job MEN
Havde lige skrevet en lang snøre også blev det slettet 😕
Er der nogle af jer som har været til samtale og følt jer taget ved næsen??
Jeg sidder og har fået sommerferie job i maj,juni,juli og august mdr. Jeg søgte egentlig et job på 37 timer i ferskvarer afdelingen, men blev spurgt om jeg ku være interesseret i en salgs leder stilling i frugt og grønt, hvilket jeg sagde ja til.
Samtalen varede en time og jeg synes det gik rigtig godt, og jeg gik glad derfra.
Jeg har kun 1 gang før været til jobsamtale, og det her var meget anderledes, jeg følte at de allerede havde ansat mig, på den måde de formulerede sig, og jeg var meget overrasket, da de idag ringede og sagde der desværre var nogle som var bedre kvalificeret end jeg, men at de kunne tilbyde mig sommerferie job på 37 timer.
Dette sagde jeg gladeligt ja til, men efter og have tænkt det hele igennem, har jeg bare en RIGTIG træls følelse i kroppen.
Jeg vil SÅ gerne være glad for det her, men det er som om skuffelsen over og blive nedgraderet den rammer hårdere 😖
Jeg har prøvet, VIRKELIG prøvet, ikke og regne med noget, men samtidig var det os svært eftersom de formulerede sig som om jeg bare var kanon.
Er det meget normalt at arbejdsgivere formulere sig sådan??
håber virkelig snart jeg kan være glad for det her, for det er jo kanont, 4 mdr. hvor jeg ikke skal gå hjemme og glo.
Måske det bunder i at jeg FRYGTER for og komme til og gå hjemme igen om 4 mdr og det er der frygten er [???] og jeg derfor ikke kan glæde mig over dette ??
Har siden jeg blev udlært i 2008 kun haft jobs i perioder, har været ansat der hvor jeg blev udlært når de lige manglede en mand, og til sidst ville jeg ikke være med til det mere, da jeg følte jeg kun kunne bruges når det stod "hårdt" til, og jeg får altid en slags depression hvergang jeg skal til og gå hjemme.
Jeg er virkelig IKKE typen som kan gå hjemme!! 😕
Er der nogle af jer der har det som jeg??
Er der nogle af jer som har været til samtale og følt jer taget ved næsen??
Jeg sidder og har fået sommerferie job i maj,juni,juli og august mdr. Jeg søgte egentlig et job på 37 timer i ferskvarer afdelingen, men blev spurgt om jeg ku være interesseret i en salgs leder stilling i frugt og grønt, hvilket jeg sagde ja til.
Samtalen varede en time og jeg synes det gik rigtig godt, og jeg gik glad derfra.
Jeg har kun 1 gang før været til jobsamtale, og det her var meget anderledes, jeg følte at de allerede havde ansat mig, på den måde de formulerede sig, og jeg var meget overrasket, da de idag ringede og sagde der desværre var nogle som var bedre kvalificeret end jeg, men at de kunne tilbyde mig sommerferie job på 37 timer.
Dette sagde jeg gladeligt ja til, men efter og have tænkt det hele igennem, har jeg bare en RIGTIG træls følelse i kroppen.
Jeg vil SÅ gerne være glad for det her, men det er som om skuffelsen over og blive nedgraderet den rammer hårdere 😖
Jeg har prøvet, VIRKELIG prøvet, ikke og regne med noget, men samtidig var det os svært eftersom de formulerede sig som om jeg bare var kanon.
Er det meget normalt at arbejdsgivere formulere sig sådan??
håber virkelig snart jeg kan være glad for det her, for det er jo kanont, 4 mdr. hvor jeg ikke skal gå hjemme og glo.
Måske det bunder i at jeg FRYGTER for og komme til og gå hjemme igen om 4 mdr og det er der frygten er [???] og jeg derfor ikke kan glæde mig over dette ??
Har siden jeg blev udlært i 2008 kun haft jobs i perioder, har været ansat der hvor jeg blev udlært når de lige manglede en mand, og til sidst ville jeg ikke være med til det mere, da jeg følte jeg kun kunne bruges når det stod "hårdt" til, og jeg får altid en slags depression hvergang jeg skal til og gå hjemme.
Jeg er virkelig IKKE typen som kan gå hjemme!! 😕
Er der nogle af jer der har det som jeg??