Endnu en lørdag aften i selskab med TV og tristhed

Jeg har efterhånden ikke begreb om hvad jeg skal stille op - mine hverdage går og jeg har fundet nogle ting at gå til om aftenen. Men jeg synes at det med at finde nye venner er lidt svært - og derfor føler jeg tit at mine 30'ere går ligesom mine 20'ere, altså at tiden bare går uden der sker noget godt i mit liv. Jeg drømmer også om familie og det gør næsten det hele værre, for jeg ved da godt at jeg ikke kan finde nogen fyr lige nu - en halvdepressiv kontorassistent med komplekser over udseendet (har ikke råd til plastisk operation og vil egentligt heller ikke) - attraktivt, not.
Net dating var en kæmpe fiasko og jeg fik en masse afslag og i virkelighedes verden er jeg ikke supergod til at opsøge fyrene. Min selvtillid er tit i bund, og når jeg fredag eftermiddag kan se frem til endnu en weekend, hvor der ikke sker det store, så kæmper jeg virkelig med de triste tanker - det at jeg ikke magter at få veninder og det at fyrene ikke viser mig interesse, dræner mig for optimisme.
Jeg ved ikke om en psykolog kan hjælpe en så opgivende pige, som mig - fint med opbakning, men ved at jeg ender i tristessen, med det samme jeg er tilbage. Det er ligesom en ond cirkel og jeg er TRÆT af at det er sådan 🙁

Hvor er du endelig fra henne af i verden❓er altid en fordel at folk kan se på forhånd om du overhoved at tæt nok på den .... at de måske havde mulighed for at hjælpe dig eller starte et endelig venskab

To ting ingen kan skabe dit liv, KUN du kan skabe dit eget liv
Og hvis du er syg/har problemer så få hjælp til dig..
Vi oplever ingen ting i livet, hvis vi bare sidde hjemme og kigge ud i luften.. Og venter på nogle ringer på din dør..
Lad mig høre hvad du synes, om mit svar..

Hej jmehlsen
Det er rigtigt det du siger, men jeg forventer selvfølgelig heller ikke at folk bare ringer eller opsøger mig sådan ud af den blå luft. Jeg synes bare jeg har gjort rigtig meget, men har så ikke haft held med de ting jeg har prøvet.
Jeg har hverken sygdomme eller problemer af nogen art (specielt ikke hvad angår misbrug), men jeg er nok en ud af mange der savner lidt mere nærhed i hverdagen.
Jeg bor og arbejder i Aarhus.
KH solsikke

Hvad gøre du i hverdag , få at skabe dig nye venner?
Det kan være rigtigt svært , at skabe liv i en by... Men århus er da så stor, der skulle være gode muligheder...
Har du muligheden få at begynde til noget sport eller?

skriv en mail til mig....
Hvis du har brug for det... Bruger ikke sol så meget mere
mehlsencity@gmail.com

Jeg går allerede til sport - både på løbehold og spinning og så kæmper jeg lidt med at lære at svømme i en sen alder. Har også været til et par singlearrangementer, men det fungerer bare ikke, har også udseendet lidt imod mig. Det er nok det hårdeste, de kommentarer og direkte tilsvininger jeg har fået fra fyre udelukkende på baggrund af mit udseende.. ikke noget der giver en gåpåmod og min selvtillid er hvad fyre angår meget lav.

Send evt et billede til mig, hvis du tør, så skal du nok se at jeg har set værre ;-)
Og husk, at du jo ikke vil møde og kende folk for deres udseende. Præcis sådan har andre det også med dig. Du har ikke bare været uheldig, men du har også taget en indgangsvinkel som inviterer til afslag/nederlag. Når man opsøger mennesker for at finde venner/kæreste, så udelukker man ofte alt andet end netop målet. Hvis du glemmer målet og bare prøver at træne dine sociale evner ved at føre nogle samtaler og gerne viser lidt overbærenhed over verdens uperfekthed, så tror jeg sagtens du kan få nogle gode sociale oplevelser.
Hvis du sidder lørdag aften og keder dig, så er jeg tilbøjelig til at sige: tag i byen med mig! Ikke for at vi skal blive venner eller kærester eller jeg skal hjælpe dig eller noget, men fordi det er skægt at gå i byen med andre mennesker og have en inside-joke-vinkel på nogle af de ting, der sker.
En til ting, jeg vil sige: et fælles projekt med andre mennesker (IKKE arbejdsrelateret) er et MUST.
ikke single-arrangementer, ikke spinning, ikke svømning. Disse er single/solo-aktiviteter. Men en målsætning, et projekt med andre mennesker. Der skal du nok se, at hvis det lykkes og det har været sjovt for alle parter, så har du lige fået dig en god ven! 🙂
(Ellers er det bare om at tage erfaringen fra projektet med videre til det næste)
DISCLAIMER: Jeg er ingen guru, og jeg er selv ret trist, så disse forslag er nogle jeg ikke selv kan bevise har virket. Men jeg VED at hvis jeg virkelig bliver desperat, så kører jeg på de nævnte forslag og håber at de er gode 🙂

Ahemm.. det der med at få vurderet billeder plejer nu ikke at være lykken, dvs. jeg sender et billede også får jeg et halvpositivt svar igen - og så er forbindelsen ellers cuttet for videre samtale. Men hvad ligner jeg - en krydsning mellem Barrett Oliver og Chlôe Sevigny (googl dem).. ikke bare lidt drenget at se på, men meget. Plastik? Overvejer det meget, men gider ikke det smertehelvede. Og make-up kan ikke "redde" mig. Tøj kan ikke "redde mig".
Jeg siger ikke at mit udseende er skyld i al min ulykke, men det er skyld i en hel del - og det er rædselsfuldt ikke at have nogen at tage i byen med. Jeg har skrevet med forskellige på nettet, men ALDRIG nogensinde er det lykkedes at mødes med bare en af dem jeg har skrevet med (nu er jeg så heller ikke på sex dating-sider) - ligesom det også halter gevaldigt med at få interesse i virkelighedens verden.. jeg gør nok noget galt, men det kan andre bedre bedømme.

Hvad med interesser! Har du nogen, altså ikke bare noget du synes "er da meget sjovt" men noget du virkelig brænder for, noget du for alt i verden ikke vil leve uden?
Det kunne jo være der du kunne være heldig at få dig nogen venner, måske- måske ikke, hvem ved det kunne da udvikle sig til at blive mere end venskab.
Under alle omstændigheder starter et godt venskab også tit i et interessefællesskab.
Men det er et område der er svær at råde i, hvad der er godt for mig, virker sikkert ikke for dig og hvis du bare gør hvad andre siger du skal gøre, er det ikke sikkert du får nogen rigtige venner eller en at holde af, for det folk så ser i dig er jo det som de andre har sagt du skal gøre. Men du skal bare være dig selv og ærlig, hvis du fupper dig til noget, er det fa....`s svært at hale hjem igen, så du risikerer at komme til at leve på en løgn.
Rigtig meget held og lykke til dig, jeg håber du må møde nogen rigtig rare mennesker du kan holde af og som holder af dig.
Hilsen herfra.

Nu har jeg googlet hende :
http://xhamster.com/movies/58903/chloe_sevigny_in_brown_bunny.html
...og se nu bare hvad der er sket med mit tastatur 😖 😃
Nå, tilbage til det seriøse: Du skulle skamme dig, du er jo meget eftertragtet (og jeg tænker IKKE på ovennævnte mainstream movie soft erotic scene), der er da MANGE fyre og mænd, der ligefrem GÅR efter en pige med et drenget look. Ja selv har jeg altid gået efter de drengede piger, men har altid fået afslag fra dem.
Betegnelsen "krydsningen mellem Barret Oliver og Chloë Sevigny" (måtte lige slå ham op, da Chloe Sevigny var den eneste, jeg kendte af de 2) lyder MEGET som en pige, jeg datede 2 gange for 10 år siden via Dating.dk (puh tiden flyver!! 🙁 ), hende var JEG meget interesseret i, men hun gav kun nødtvunget lyd fra sig efterfølgende og nogle måneder senere måtte jeg gå hende på klingen hvor hun måtte indrømme, at hun ikke var interesseret? Så det med at "forbindelsen bliver cuttet" har jeg oplevet fra en type som dig.
Hvis ovenstående signalement og hændelsesbeskrivelse (du kunne måske ligefrem have "glemt" vores dates?) passer på dig, så har du fortjent en pænt stor r*vfuld. Det er ment på en kærlig måde. Hende jeg mødte så det ud, som om (foruden at hun var drenget, men det tændte mig netop blot), var hun en form for "vansiret" i hovedet (måske en slags akne?), men det jog mig på ingen måde på flugt - for jeg syntes altså hun var SØD. Altså lige indtil hun holdt mig hen i måneder uden et ordentligt svar.
Et tip: Sigt ikke for lavt, men sigt heller ikke for højt.

Nå okay.. det var så ikke lige mig du datede for 10 år siden, da jeg aldrig kommer på dates. Mht. interesser, har prøvet en del.. men det må ha' været de forkerte ting jeg har satset på.. hvad der er det rigtige aner jeg efterhånden ikke. Sådan er mit liv åbenbart.

frivilligt arbejde.
Det hjalp mig. Jeg er frivillig i Ungdommens Røde Kors. Det er en meget dynamisk organisation med en masse i vores alder (og selvfølgelig også yngre).
Det gav mig mit selvværd tilbage, at jeg kom ud blandt folk og at vi lavede en masse socialt sammen.
Plus at du får lov til at gøre en forskel for nogle børn og unge, som har behov for din hjælp.

Desuden er det også ret tit min type fyr, som også er frivillig, så nu hvor jeg har min selvtillid nogenlunde ok, så vil jeg gå skridtet videre 🙂
Ikke dermed sagt at URK er det eneste sted du kan være frivillig. Der er rigtig mange gode organisationer, som f.eks Red Barnet, DFUNK, Ibis osv.
Gå ind på frivilligjob.dk og se hvad der er og hvor henne 🙂

Hun er jo super charmerende at se på.
Jeg synes der er noget sødt over spinkle piger og Chloë har da virkelig noget i blikket.
Min egen kæreste er meget spinkel og hun hader også sin krop, men jeg synes jo hun er vildt kær og på en eller anden måde, føler jeg mig bare utrolig meget mand, når jeg er sammen med hende.
Så man skal ikke skamme sig over at være lille og spinkel, det er vi mange der synes er charmerende 🙂

:o( Der er desværre ikke nogle jobs i Røde Kors hvor de kan bruge mig. Ungdommens røde kors er jeg for gammel til.

Var du ikke i 30´erne? Min sidste aktivitsleder var 37 år. 😃
Jeg er HELT 100 på at der er noget frivilligt arbejde du kan lave. Nu kender jeg feltet så godt, så jeg ved at de altid har noget man kan lave. Selvfølgelig skal det jo også være noget du har lyst til, men det kunne være en god idé måske bare at kaste sig ud i noget. Hvis du kan overskue det.
Og du kan lægge den tid i det du har lyst.
Hvis du har mod på det, så skriv ind til organisationerne og hør hvad de har at byde på. De plejer at være rigtig søde til at hjælpe én med at finde noget ordentligt. Det gjorde de med mig og nu sidder jeg i noget administrativt (stadig frivilligt), hvor vi har en masse socialt sammen.
Det er seriøst mit frivillige arbejde, som har fået mig på ret køl igen, for jeg havde dyb, dyb krise over mit liv inden. Ingen kæreste, ingen venner....jeg følte mig så ensom og som en slags left over.

Hmm.. ligner hende vist heller ikke alligevel.

Jamen - jeg HAR skrevet til dem..også Amnesty - men Aarhus er jo fyldt med unge mennesker, der vil det samme så der er mange om buddet.

Har du fået min mail?

😃 Jeg vidst godt at frivilligt arbejde var blevet attraktivt, men jeg oplever sjældent at der slet ikke er noget til dem der gerne vil.
Jeg var lige inde på Frivilligjob.dk og kigge og der ser ud til, at der er en del man kan melde sig til.
Men måske er udbuddet bare ikke så stort som i København, for tiden. Århus plejer nu ellers at være temmelig godt med på den front.

http://www.frivilligjob.jobbank.dk/job/index.asp?act=find&key=&kseparator=or&geografi=89&opgavetype=2&opgavetype=3&opgavetype=29&opgavetype=4&opgavetype=14&opgavetype=28&opgavetype=24&opgavetype=16&opgavetype=32&opgavetype=30&opgavetype=31&virk=17632&virk=33762&virk=43996&virk=44107&virk=44105&virk=17790&virk=17917&virk=20036&virk=17969&virk=18561&virk=22813&virk=34146&fag=&fag=10&fag=3&fag=1&opslag=0&opslag=1
Jeg håber virkelig det lykkes for dig at finde bare et eller andet.
Jeg ved hvor hårdt det er, især om foråret og sommeren, hvor alle er ude, at man ikke har nogen man kan være sammen med.

Svært.. står på venteliste, men mange af de ting jeg kan deltage i foregår i arbejdstiden. Måske ringer de en dag.

Det er sjældent at folk selv ringer, de har så meget at lave på de organisationer.
Men jeg har selv været lektiehjælper for Red Barnet og det er aktiviteter som foregår efter arbejdstid, da ungerne skal have fri først.
Senere kom jeg ind i noget PR arbejde, som foregår om aftenen. Jeg tror det er vigtigt bare at få foden indenfor først.
Der er rigtig mange som har super meget gavn af det fællesskab det giver at være frivillig. Der er noget specielt over det. Vi er alle lige, da vi kæmper for en fælles sag.
Men igen, du skal jo også have overskud til at være der. Men jeg tror også det kunne være en fin idé for dig. Man behøver jo ikke være der så meget.
Ellers kan jeg personligt anbefale Crossfit. Det er holdtræning som er super hård, men meget givende. Alle får naturligt flotte kroppe af den træning (hvis man holder den ved lige selvfølgelig) og man træner i hold. Der bliver af og til afholdt fester.
Jeg har ikke selv været til festerne, men jeg ved at efter jeg har fået en bedre holdning, en super kondition og i det hele taget en pænere krop (hvad enten man før var tyk eller tynd), så har det givet mig en del mere overskud og selvtillid. Nu får jeg ofte at vide, at jeg har en pæn trænet krop. Jeg fik ALDRIG at vide før, at jeg havde en pæn krop. ALDRIG. Jeg tror jeg var sådan en som folk kiggede på og tænkte, "godt jeg i det mindste ikke ser ud som hende".
Fitnesscentre blev jeg bare aldrig gode venner med og single sportsgrene er heller ikke rigtig mig.
Jeg synes det er rigtig sejt at du skriver herind. Det kan være et vanskeligt emne at tale om for mange. Men jeg håber du kan finde noget som gør dig glad. Når man er lidt nede i et hul, kan det være pænt umuligt at finde ud af, hvad man godt kan lide. Så det er med at prøve nogle ting af. I det tempo man nu kan overskue.

Gratis intro til træning
http://buddy.aarhuscrossfit.dk/intro_book.php
Man behøver da heldigvis ikke betale noget for at prøve det af. Det er en rigtig god ting 🙂

jeg træner 3 gange om ugen.. har også været ved cross fitness, men det var ekstremt hårdt! Men ellers tak for forslaget.

Jamen.. jeg har både ringet og skrevet - de kan ikke bruge mig :o(

Hej!
Du virker meget bitter og negativ, det virker ikke godt på andre mennesker. Mennesker bliver påvirket af glade og positive mennesker. så uanset hvordan du ser ud vil dit positive sind tiltrække andre mennesker. Find først og fremmest noget livsglæde, sæt fokus på de ting der gør dig glad. Jeg ved godt det sker ikke bare på en dag, men din lykke er kun i dine hænder ingen andre kan gøre noget, livet er for kort til at gå og være ulykkelig over.
Jeg er også ved at gennemgå en krise, jeg skal separeres, jeg har heller ingen venner el. veninder, men når jeg bliver skilt starter der et nyt kapitel for mig, så det er det jeg mener med at man kan kun selv gøre noget ved det.
held og lykke med fremtiden

Det er det evindelige problem. Jeg har sådan set prøvet terapi og "lykkepiller" indtil for kort tid siden.. jeg kan ikke hive mig selv op mere og jeg har bare ingen til at støtte mig. Jeg kan så ringe til Livslinjen de gange hvor selvmordstankerne er værst, men der går ikke to dage, så ryger jeg ned igen. Jeg dyrker sport, arbejder.. men jeg har ikke nogen venner, på Facebook kender jeg 3, men dem har jeg ikke engang mødt. Jeg forstår godt folk der begår selvmord.. har selv kendt en..den eneste kæreste jeg nogensinde har haft i øvrigt.

Jeg går til kor.
Jeg havde ellers ikke interesse i det, men en veninde lokkede mig med.
Hun er stoppet for lang tid siden, men jeg er sgu blevet hængende. Det er pisseskægt og man får en masse energi og laver noget socialt sammen.
Jeg er blevet helt vild med at synge og man behøver ikke være god. Man kan bare tage et begynderkor.
Jeg ELSKER det. Jeg kan have verdens mest elendige dag og det sorteste humør, men efter en gang sang hver onsdag, er jeg fyldt op igen 🙂

Du må endelig ikke give op, der står mange mennesker i din situation du er ikke den eneste.
Det at ha en fremtidsplan el. et mål med livet holder en oppe. Hvad med a finde et andet job, prøv at arbejde med børn der møder man også andre mennesker det er en hel anden stemning i forhold til at sidde på et kontor, det er også et mere humant arbejde at have med andre mennesker at gøre og børn knytter sig hurtigt til voksne der giver dem tryghed og kærlighed. Jeg arbejder selv med børn;=)

Jeg hedder ikke Mille, så der er sket en fejl, ovenstående besked er fra mig.

Pædagogmedhjælper job hænger ikke på træerne...

Man skal jo blive ved med at forsøge, der vil da dukke noget op på et tidspunkt, ellers prøv som vikar til at starte med.

ved den her åndssvage krise. Man kan satme ikke få job nogle steder. Ikke engang frivilligt arbejde, kan jeg forstå.

For nogle år tilbage havde jeg den værste krise. Der var så mange omkring mig som døde, jeg var lige flyttet, min kæreste og jeg var gået fra hinanden, jeg havde ingen venner det nye sted og livet så bare meget, meget sort ud. Jeg var simpelthen så ked af det og jeg vidste bare ikke hvor jeg skulle få overskud fra.
Jeg skrev dagbog hver dag og fik nok bearbejdet ret meget af den vej. På et tidspunkt havde jeg nok rodet så meget rundt i mine tanker, at jeg ikke orkede mere.
Jeg havde prøvet nogle psykologer, men det hjalp ikke. Men så fik jeg kontakt til en psykoterapeut (husk at tjekke uddannelsesbaggrund, så det ikke er en hjemmelavet uddannelse de har med i bagagen) og hun var skidegod.
Der gik jo selvfølgelig noget tid inden jeg kom på ret køl igen. Men jeg blev bedt om, at fokusere på de små fremskridt jeg gjorde. Det gjorde i det lange løb en ret stor forskel for mig, for jeg følte på det tidspunkt, at mit liv var sat på reset. At jeg skulle starte alt forfra, mens mine bekendte bare tromlede derud af med familie, arbejde osv. Det var SÅ hårdt, jeg var bare så ked af det.
Men at fokusere på de små fremskridt gjorde godt. Det er bedre at gå lidt frem end at gå tilbage eller at stå stille. Jeg blev bedt om at gå stille frem, for ikke at det gik i vasken hvis jeg tog munden for fuld.
Min terapeut lavede kognitiv terapi også og det kunne jeg også bruge i mit behandlingsforløb.
Vigtigst af alt er at anerkende, at det er ok at være ked af det, sur, depri, at hade verden. Man må gerne have de følelser og man skal give dem plads. MEN, der er en hårfin balance mellem at de sætter sig permanent (som de havde gjort i mit tilfælde) og så er det virkelig svært at komme ud af.
Men det lykkedes til sidst.
Det er vildt nok at kigge tilbage på en tid, hvor jeg bare ikke troede at verden gav mening. Jeg syntes faktisk den var decideret ond. Og så til nu at se på verden med andre øjne. Det har helt klart også smittet af på mine omgivelser. Jeg har lettere ved at få kontakt med folk nu.

Måske var det åndssvagt at starte denne her debat.. for det jeg trænger til er medgang.. at nogen kan li' mig som den jeg er og kan bruge mig som veninde. Men der sker jo ikke et mirakel fordi jeg starter en eller anden debattråd, så ændrer virkeligheden sig ikke - jeg får da ikke nogen venner online, og i den virkelige verden gør jeg vel et eller andet forkert, som jeg nok aldrig helt finder ud af hvad er. Måske er jeg bare enspænder sådan helt ekstremt, selv om jeg ikke tror på skæbnen må jeg hellere acceptere at sådan er det bare.. jeg kan leve med det eller jeg kan dø med det, verden jo går videre.

Kære Solsikke!
Du leder de forkerte steder, og efter de forkerte ting som kan gøre dig "glad" igen. Skulle du være så heldig at få en god ven eller kæreste, satser du igen (for jeg går udfra at du har gjort det før) dit hjerte på noget så ustabilt som et andet menneske. Intet af virkelig værdi kommer til en hvis man virkelig prøver, og der er manglende kvalitet i alt hvad man gør og siger hvis man er i mental ubalance. Få derfor styr på dit hoved/tanker, og så lover jeg dig at tingene kommer dumpende ned fra oven. Jeg kunne skrive i flere dage om hvorledes dette kan gøres, men det kræver at man kender personen som skal hjælpes. Dog vil jeg ikke anbefale psykoterapi.
Lad være med at give dine tanker autoritet til at definere hvem du er. Med den rette form for hjælp, og en vis potion vedholdenhed, vil du måske en dag opdage at denne svære periode i dit liv var nødvendig. I den vestlige verden er der en tendens til at vi gerne vil flygte fra smerte, især den form for smerte som man kan tilbyde sig selv igennem flyvske tanker. Ligesom når vores fysiske krop igennem smerte fortæller os at noget er galt, og at vi bør reagere, således fungerer sindet også.
Hold ud solsikke, for du aner ikke derfra hvor du står nu, hvordan livet kan tage drejninger og pludselig få alt til at give mening.
Kærlig hilsen Daniel

Folk prøver at hjælpe så godt de kan. De kan jo kun forsøge ud fra det lidt de kender dig.
I sidste ende er det dig selv der skal trække dig op og ikke andre.
Jeg ved godt det er døduretfærdigt, når man bare har prøvet så længe og det er så opslidende, men det kommer.
Men du skal nok ikke ude i virkeligheden straks dømme andre, som du lige gjorde her. Det skræmmer bare folk væk.
Du er jo et sødt og tænksomt menneske og det er dét du gerne vil udstråle og det er de egenskaber folk falder for i længden.
Ja, jeg ved godt det føles umuligt når man ingen overskud har. Men.....

Fornuftigt skrevet.
Måske skal Solsikke senere poste endnu et indlæg under ensomhed eller andet relevantforum, i de timer hvor folk er kommet hjem fra arbejde. Sådan så der er flere der læser det.

Nu var der nogen der foreslog frivilligt arbejde, men måske du (Solsikke) selv kunne være bruger i stedet. Altså benytte dig af nogle af de her mange tilbud som der er. (jeg ved ikke hvor meget der er i Århus).

Jeg synes ikke jeg har dømt nogen, ej heller skrevet at det var åndssvagt. Det der er svært er bare med de weekender der.. de dræber mig. Men ja jeg kunne godt overveje at læse igen.. bare for at prøve noget helt andet, få bare en lille smule mening i tilværelsen udover arbejde, træne, spise og sove.

Det var mig der opfattede det forkert, min fejl. 🙂
Jeg synes du er sej, det synes jeg helt ærlig. Selvom du føler dig langt nede, virker du overhovedet ikke som typen der i sidste ende lader sig slå ud. Du skal nok komme igen. Men det er sgu nedtur at møde modgang hele tiden. Har været der. Er heldigvis ude af det igen.

Tjah, der er jo ret mange der er begyndt at læse igen, fordi de enten ikke kan få arbejde, eller fordi de bare vil prøve noget andet.
Det havde jeg da ikke lige selv tænkt over, faktisk. Det kunne da være en meget god idé. Kunne være jeg selv skulle tage nogle fag faktisk....

men jeg vil også anbefale, at man finder en som har en ordentlig uddannelse.
Kender nogle stykker efterhånden som har haft glæde af psykoterapien.
Men det kan være en jungle at finde rundt i hvad der er godt og dårligt. Derfor vigtigt at undersøge baggrunden 🙂

Måske psykoterapi. Men jeg skal genfinde min selvtillid, den er der nok et eller andet sted, men jeg skal kigge langt tilbage, helt tilbage før min skoletid. Det er nok de færreste der har så store problemer med eget udseende, som jeg har - men det er nok også fordi jeg har hørt en del negativt om mit ansigt, ufeminine træk osv., har tit tanken om at jeg ikke er bedre værd end at blive "scoret" på en eller anden sexdating hvor fyrene for det meste ikke går op i udseendet 🙁
Nå men jeg lyder nok ret navlebeskuende og depri. Forresten; tak for svarene.

Og hvordan har du det for tiden?
Jeg synes det er hyggeligt at du skriver herinde i det her forum 🙂 Det er rart at få skrevet med folk.

Heh, troede at tråden for længst var gået død, så er det jo genialt af [sol] at advisere om at der var et nyt svar i tråden (der er da lidt der stadigvæk fungerer her på det nye site).
Jamen det går da fint tak, har det glimrende. Har gang i flere nye ting udover den sædvanlige løbetræning, dans og hvad jeg ellers render rundt og laver. Prøver også at finpudse min stil tøjmæssigt for der er røget nogle kg af. Håber da alt er vel hos dig også.

hej jeg skrev et langt svar til dig i aftes, men det er åbenbart blevet slettet, for jeg skrev det med min mail adresse som reference.
du må gerne skrive til mig, min adresse er tupilaqordenen@sol.dk.
derefter kan du få min rigtige mail og kontakt nummer, hvis du er intereseret i mere hjælp.

Jeg synes det er en underlig måde at skrive til en ensom anonym på en debatside at man vil "hjælpe".. enten kommer der ikke noget svar alligevel eller også er det måske fordi man vil "hjælpe" med noget jeg ikke har nogen interesse i. Nuvel.. det der udtryk "medlidenhedsknald" har da givet mig noget at tænke over.. hvorfor jagte en date, hvis det er det eneste man kan se frem til [???]

Måske, men du skulle hellere være glad for at nogen her på sitet i det hele taget ville hjælpe, selv om nogen af dem MÅSKE havde mindre pæne hensigter.. 😉 😃
Når først man begynder at tale om medlidenhedsknald, så er man sku langt ude, 😖 😖
Men rart at høre at du er kommet lidt i gang og på vej ud af din (ægge)skal... 😃
Medlidenheds[color=red]knald[/color] er SLET ikke nødvendigt i din situation,..Medmindre du insisterer,.. 😃
NU må du sku stole LIDT mere på os, kære ven. 😃 😉 [l]
Mvh. TS.