Er der en diagnose der passer?

min kæreste finder konstant områder i sine omgivelser - herunder egen person, børnene, familierelationer, arbejde, naboer og meget mere, som kan give næring til bekymringer og spekulationer - også selv om de påståede problemer er meget teoretiske. Hvis opg hvis princippet er stærkt herskende og det er klart at hvis man bliver ved med at lave hvis og hvis, så kan alt ske. Min kæreste er meget svingende i humør og i forhold til fokusområder - ugentligt opstår områder som bekymrer meget og som derfor optager voldsomt meget. Når eet problem ikke længere kan argumenteres som et problem, findes et andet problem at fokusere på.
Kan denne adfærd ligne en diagnose du kender ?

...men det du tydeligt er nervøs for, er det man kalder "selvopfyldende profeti". Altså at man fremtvinger præcist det man er bange for.
Du mener ikke det kan være en overdreven, måske næsten sygelig, bekymring for alle dem der betyder noget for vedkommende?
Frigo

Hejsa,
Er han akademiker? Lyder som om han burde overveje det, hvis han ikke er det.. Akademikere bruger tonsvis af tid på at bore i og opsøge problemer som de kan spekulere over...
Med andre ord din kæreste burde måske lære at slappe af, men måske er han bare kløgtig og mangler måske lidt selvtillid og troen på at det går sgu nok alt sammen...
Stik ham en joint og klø ham lidt på ryggen og sig at det går sgu nok alt sammen... en kvinde jeg kendte en overgang havde også den her sætning som der er sandhed i: 80% af alle de problemer som vi ser, viser sig i længden ikke at være noget problem..
hvis du gider så gennemgå de sidste 5-10 eller flere problemer som han har gået og tænkt over så viser det sig nok at de problemer ikke var store eller ikke løste sig af sig selv.. Måske kan det give ham stof til eftertanke så han lærer at slappe af..

at indlægsskriveren fortjener lidt mere respekt for sit problem? Et er at du ikke respekterer at andre måske har problemer som du (hidtil) er skånet for. Vi er jo nogle som skænker andre end os selv en tanke.
Er vi så afkølede allerede at alle de andre kan sejle deres egen sø.
Jeg tror ikke at risikoen for at du bliver akademiker, er særligt stor. Det kræver nemlig en del under studenterhuen.
Villy

Jeg kender godt til at have det som din kæreste har. Det er ganske enkelt ulideligt og det stresser én helt vildt. Jeg tolker det som en dyb stresstilstand der bunder i en fundamental utryghed. At bede ham slappe af er meget lettere sagt end gjort og at bebrejde ham gør kun ondt værre. Så kan han også stresse over det. Det hjalp for mit vedkommende at jeg erkendte at det var sådan det hang sammen og lidt efter lidt har jeg lært at tackle frygten for at alt går galt.
Jeg fandt ud af hvor utrygheden stammer fra og alene den opdagelse mindskede stresstilstanden betydeligt. Det er godt at meditere og at lære spænde af. Det slider for meget på kroppen at have det sådan hele tiden. Bach blomstermedicin kan anbefales og blandes ud fra hvilke ting din kæreste har brug for. Held og lykke med det

Har I overvejet om det kunne værre en lettere form for Angst?
Det var det første jeg tænkte på..
/Karina

F60.6 i who´s diagnosebog om psykiske lidelser.
Den ængstelige personlighedsstruktur.
Men det er måske noget kraftigt at sætte en diagnose på, men symptomerne passer. Det er nok ikke så slemt nu, men kan udvikle sig til tvangsneurotisk lidelse, der kan være stærkt invaliderende. Snak med ham, og find en psykolog. spørg lægen, men undgå en psykiater og de smider kun piller i hovedet på jer, fylder jer med løgn og fastholder jer i lidelsen.
Psykologer er dyre, 600,- i timen, men sådan er det med vores usle sundhedssystem.
vh. desserten

Det lyder det til, en der bekymrer sig om alt og en tilknyttet angst.

noget der undre mig er at i siger det er en mand der lider under det? hvor henne står der at det er en mand? Det kunne jo være det var en mand der havde skrevet dette indlæg om hans kone/kæreste! Eller det kunne være i havde ret! Det er der ikke nogen af os der ved noget om.
Kunne være rart hvis den der har skrevet indlægget osse kom med noget respons på disse indlæg der er kommet!
Men jeg tror at han/hun der har det på den måde måske har brug for en eller anden form for hjælp, det må være svært for ham/hende at have det på den måde. Det lyder meget rodet at ha et liv på den måde!
vh MeWhoMe

har du tænkt over hvorfor han/hun gør det? Kunne jo være han/hun var ret usikker på hvor du er i forhold til ham/hende? Hans/hendes selvværd? osv osv... Men der er nok ikke ligefrem en diagnose på det. Jeg ved det som sagt ikke, men jeg er heller ikke udd. inden for det fag.

Hvem er det der gør sig de fleste bekymringer?
Dig eller din kæreste?
Anyway, da du stiller spørgsmålet under rubrikken depression, går jeg ud fra at du muligvis mener at din kærstes bekymringer kan skyldes depresxsion, og der må jeg sige at jeg, der selv har diagnosen depression, ikke synes det du skriver om i sig selv bør give anledning til bekymring.
Men prøv at undersøge det lidt nærmere hos www.depnet.dk
Mvh
EnMedDepri

en fyr med borderline personlighed.
Prøv at læse mere om det via google og søg på borderline.