Er Det Gamle Testamente forældet?
· „Det Gamle Testamente forkynder had og gengældelse, ’øje for øje og tand for tand’. Alt dette er blevet erstattet af Det Nye Testamente, som lærer om kærlighed og tilgivelse.“
· „Det Gamle Testamente har ganske enkelt ikke noget at sige de moderne kristne i vore dage, så det er ikke længere nødvendigt at læse det!“
HAR du nogen sinde gjort dig lignende tanker? Eller har du hørt om andre der har gjort det? Kan det passe at Det Gamle Testamente er forældet, uden betydning, og helt erstattet af Det Nye Testamente? Hvad siger Bibelen selv?
Det er rigtigt at Det Nye Testamente viser at Lovpagten, Guds pagt med det gamle Israel, er sat ud af kraft og derfor ikke længere er bindende for kristne. (Efeserne 2:15; Hebræerne 8:13) Denne lovpagt udgør en del af Det Gamle Testamente. Men der er meget andet end Lovpagten i Det Gamle Testamente!
Der er mindst tre vægtige grunde til at læse Det Gamle Testamente. Hvilke? Det indeholder (1) lærerig historie, (2) opbyggende poesi og (3) trosstyrkende profetier, hvilket alt sammen er af stor betydning for kristne i vor tid. Hør engang hvorfor.
De første 17 bøger i Det Gamle Testamente, fra Første Mosebog til Esters bog, indeholder en historisk beretning om hvordan Gud handlede med menneskene fra de blev skabt og indtil det femte århundrede f.v.t. Men dette er ikke blot død historie! Som den kristne apostel Paulus skrev: „Disse ting [der omtales i Det Gamle Testamente] skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os [de kristne] til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:11.
Hvorfor betragtede Paulus denne historiske beretning som gavnlig for kristne på trods af århundredernes gang? Ganske enkelt fordi Gud ikke er blevet en anden, ligesom menneskets natur heller ikke har forandret sig i årenes løb. (Malakias 3:6) Den kristne discipel Jakob skrev følgende om Jehova Gud: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jakob 1:17) Nej, for den skygge solen kaster, varierer; den er kortest ved middagstid og bliver længere hen på dagen, for at nå sin største udstrækning ved solnedgang. Med Jehova er det anderledes; hans personlighed er uforanderlig.
Vi kan således lære meget af beretningerne, om hvordan Jehova handlede med patriarkerne, med Israels folk ved Det Røde Hav og i ørkenen, og med mange andre folkeslag. For eksempel mishager det Gud når kristne begår utugt eller dyrker andre guder, ligesom det mishagede ham når israelitterne øvede sådanne ting. (1 Korinther 10:1-12) Og selv om Lovpagten ikke er bindende for kristne, kan man ved at undersøge de principper der ligger til grund for den danne sig et værdifuldt billede af Jehovas personlighed.
De fem næste bøger i Bibelen, fra Jobs bog til Højsangen, kaldes de poetiske bøger. Disse bøger er ikke blot god litteratur, for deres indhold er åndeligt opbyggende og ofte baseret på historiske begivenheder. Hvem bliver ikke bevæget ved at læse Salmerne? Og hvem kan ikke se hvilke praktiske råd angående ærlighed, skinsyge og andre menneskelige forhold der findes i Ordsprogenes Bog? (Ordsprogene 11:1; 14:30) Det er hævet over enhver tvivl at disse bøger er lige så gavnlige i dag som de var da de blev skrevet.
De 17 sidste bøger i Det Gamle Testamente, fra Esajas’ bog til Malakias’ bog, er profetiske bøger. I dem findes de gamle hebraiske profeters budskaber, og de indeholder levende beskrivelser af Messias’ komme til jorden århundreder før det skete. Evangelieberetningerne i Det Nye Testamente viser hvordan i snesevis af disse profetier har fået deres opfyldelse til mindste detalje. Når vi undersøger hvor nøjagtigt disse profetier er gået i opfyldelse, kan det ikke undgå at styrke vor tro på at Jesus Kristus er den som Gud har sendt for at frelse menneskeheden!
Men kan man få Det Gamle og Det Nye Testamente til at harmonere på trods af de forskelle der er? Man kunne illustrere det med et billede: En fader opdrager måske sine to sønner forskelligt, fordi de ikke har samme personlighed. På lignende måde har Jehova, i den vejledning der i Det Gamle Testamente er givet til Israel, et folk der var indviet til ham ved fødselen, valgt at bruge en anden tone end den der bruges i vejledningen i Det Nye Testamente, der er givet til den kristne menighed som består af mennesker der har indviet sig til ham af egen fri vilje.
En grundig undersøgelse af Bibelen viser at dens to dele ikke modsiger men snarere supplerer hinanden. Både Det Gamle og Det Nye Testamente er nødvendigt for at „Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt“. — 2 Timoteus 3:16, 17.
Er det for eksempel sandt at Det Gamle Testamente tillader at man gengælder ondt med ondt, mens dette fordømmes i Det Nye Testamente? Nej, slet ikke! Både Det Nye og Det Gamle Testamente lærer at man skal elske sine fjender, og fremhæver at det alene tilkommer Gud at hævne og straffe. (Sammenlign Femte Mosebog 32:35, 41 og Ordsprogene 25:21, 22 med Romerbrevet 12:17-21.) Når Det Gamle Testamente taler om ’øje for øje og tand for tand’ er det ikke personlig gengældelse der tænkes på, men en retfærdig straf idømt af en juridisk bemyndiget domstol. — 2 Mosebog 21:1, 22-25.
At Det Gamle Testamente skulle være forældet finder altså ikke støtte i Bibelen; nej, det er lige så levende og værdifuldt for kristne i vore dage som Det Nye Testamente er. Husk Jesu ord: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ Og disse udtalelser findes ikke kun i De Kristne Græske Skrifter men også i De Hebraiske Skrifter. — Mattæus 4:4; jævnfør Femte Mosebog 8:3.
· „Det Gamle Testamente har ganske enkelt ikke noget at sige de moderne kristne i vore dage, så det er ikke længere nødvendigt at læse det!“
HAR du nogen sinde gjort dig lignende tanker? Eller har du hørt om andre der har gjort det? Kan det passe at Det Gamle Testamente er forældet, uden betydning, og helt erstattet af Det Nye Testamente? Hvad siger Bibelen selv?
Det er rigtigt at Det Nye Testamente viser at Lovpagten, Guds pagt med det gamle Israel, er sat ud af kraft og derfor ikke længere er bindende for kristne. (Efeserne 2:15; Hebræerne 8:13) Denne lovpagt udgør en del af Det Gamle Testamente. Men der er meget andet end Lovpagten i Det Gamle Testamente!
Der er mindst tre vægtige grunde til at læse Det Gamle Testamente. Hvilke? Det indeholder (1) lærerig historie, (2) opbyggende poesi og (3) trosstyrkende profetier, hvilket alt sammen er af stor betydning for kristne i vor tid. Hør engang hvorfor.
De første 17 bøger i Det Gamle Testamente, fra Første Mosebog til Esters bog, indeholder en historisk beretning om hvordan Gud handlede med menneskene fra de blev skabt og indtil det femte århundrede f.v.t. Men dette er ikke blot død historie! Som den kristne apostel Paulus skrev: „Disse ting [der omtales i Det Gamle Testamente] skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os [de kristne] til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:11.
Hvorfor betragtede Paulus denne historiske beretning som gavnlig for kristne på trods af århundredernes gang? Ganske enkelt fordi Gud ikke er blevet en anden, ligesom menneskets natur heller ikke har forandret sig i årenes løb. (Malakias 3:6) Den kristne discipel Jakob skrev følgende om Jehova Gud: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jakob 1:17) Nej, for den skygge solen kaster, varierer; den er kortest ved middagstid og bliver længere hen på dagen, for at nå sin største udstrækning ved solnedgang. Med Jehova er det anderledes; hans personlighed er uforanderlig.
Vi kan således lære meget af beretningerne, om hvordan Jehova handlede med patriarkerne, med Israels folk ved Det Røde Hav og i ørkenen, og med mange andre folkeslag. For eksempel mishager det Gud når kristne begår utugt eller dyrker andre guder, ligesom det mishagede ham når israelitterne øvede sådanne ting. (1 Korinther 10:1-12) Og selv om Lovpagten ikke er bindende for kristne, kan man ved at undersøge de principper der ligger til grund for den danne sig et værdifuldt billede af Jehovas personlighed.
De fem næste bøger i Bibelen, fra Jobs bog til Højsangen, kaldes de poetiske bøger. Disse bøger er ikke blot god litteratur, for deres indhold er åndeligt opbyggende og ofte baseret på historiske begivenheder. Hvem bliver ikke bevæget ved at læse Salmerne? Og hvem kan ikke se hvilke praktiske råd angående ærlighed, skinsyge og andre menneskelige forhold der findes i Ordsprogenes Bog? (Ordsprogene 11:1; 14:30) Det er hævet over enhver tvivl at disse bøger er lige så gavnlige i dag som de var da de blev skrevet.
De 17 sidste bøger i Det Gamle Testamente, fra Esajas’ bog til Malakias’ bog, er profetiske bøger. I dem findes de gamle hebraiske profeters budskaber, og de indeholder levende beskrivelser af Messias’ komme til jorden århundreder før det skete. Evangelieberetningerne i Det Nye Testamente viser hvordan i snesevis af disse profetier har fået deres opfyldelse til mindste detalje. Når vi undersøger hvor nøjagtigt disse profetier er gået i opfyldelse, kan det ikke undgå at styrke vor tro på at Jesus Kristus er den som Gud har sendt for at frelse menneskeheden!
Men kan man få Det Gamle og Det Nye Testamente til at harmonere på trods af de forskelle der er? Man kunne illustrere det med et billede: En fader opdrager måske sine to sønner forskelligt, fordi de ikke har samme personlighed. På lignende måde har Jehova, i den vejledning der i Det Gamle Testamente er givet til Israel, et folk der var indviet til ham ved fødselen, valgt at bruge en anden tone end den der bruges i vejledningen i Det Nye Testamente, der er givet til den kristne menighed som består af mennesker der har indviet sig til ham af egen fri vilje.
En grundig undersøgelse af Bibelen viser at dens to dele ikke modsiger men snarere supplerer hinanden. Både Det Gamle og Det Nye Testamente er nødvendigt for at „Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt“. — 2 Timoteus 3:16, 17.
Er det for eksempel sandt at Det Gamle Testamente tillader at man gengælder ondt med ondt, mens dette fordømmes i Det Nye Testamente? Nej, slet ikke! Både Det Nye og Det Gamle Testamente lærer at man skal elske sine fjender, og fremhæver at det alene tilkommer Gud at hævne og straffe. (Sammenlign Femte Mosebog 32:35, 41 og Ordsprogene 25:21, 22 med Romerbrevet 12:17-21.) Når Det Gamle Testamente taler om ’øje for øje og tand for tand’ er det ikke personlig gengældelse der tænkes på, men en retfærdig straf idømt af en juridisk bemyndiget domstol. — 2 Mosebog 21:1, 22-25.
At Det Gamle Testamente skulle være forældet finder altså ikke støtte i Bibelen; nej, det er lige så levende og værdifuldt for kristne i vore dage som Det Nye Testamente er. Husk Jesu ord: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ Og disse udtalelser findes ikke kun i De Kristne Græske Skrifter men også i De Hebraiske Skrifter. — Mattæus 4:4; jævnfør Femte Mosebog 8:3.