Er det her ik ren love? NOT !
Jeg spurgte dig: hvem er du? Du svarede med to ord..
Du sværgede at det som var mellem os, var din første rigtige gang. Du tegnede to tårer og dine løgnfulde øjne. Den trofaste side fik lov til at spille med, og jeg hørte mange ting som gav resultatet at vi skulle gå fra hinanden, at du før mig har gået fra mange hjerter der brænder.
Jeg spurgte dig om din fortid fra starten, du sagde det var en normal fortid, du sagde den var uskyldig, og jeg gik blindt med i dit dybe hav. Din kærlighed var dyr og var nået til verdens ende, den var stærkere end nætterne og stærkere end livet. Jeg ved ikke hvad meningen med os to var.
Du løg om sandheden og stak af fra det som skete, du var tro i øjeblikke, men bedrog i timer. Du sagde at din fortid efter mig var død. Du vidste hvordan du skulle bilde mig det hele ind om din kærlighed, du vidste hvordan du skulle eje mig, du tog mig fra nutiden. Jeg gav dig hele mit liv, jeg gav dig min tillid. Du prøvede at narre mig med dit smukke dig. Du prøvede at knække mig, du stak af fra alt smerte, men mit hjerte sagde at vores liv ikke var den vej. Din hobby er bedrageri og du elsker at vinde. Du er altid den stærke i de mest smertefulde øjeblikke. Og i sidste ende, er det eneste du har et undskyld.
Fordi hele mit liv har jeg ikke kunne lide bedrageri, fordi min kærlighed til dig kun er en lang forvirrende rejse. Selvom jeg stadig har brug for dig, og gerne vil have dig, foretrækker jeg at sige farvel.
Jeg kan ikke være en som lever i smerte dag og nat, jeg vil ikke drømme om lykken, og derefter leve i ilden. Jeg kalder på enden af det her, og trækker gardinerne for.
Du sværgede at det som var mellem os, var din første rigtige gang. Du tegnede to tårer og dine løgnfulde øjne. Den trofaste side fik lov til at spille med, og jeg hørte mange ting som gav resultatet at vi skulle gå fra hinanden, at du før mig har gået fra mange hjerter der brænder.
Jeg spurgte dig om din fortid fra starten, du sagde det var en normal fortid, du sagde den var uskyldig, og jeg gik blindt med i dit dybe hav. Din kærlighed var dyr og var nået til verdens ende, den var stærkere end nætterne og stærkere end livet. Jeg ved ikke hvad meningen med os to var.
Du løg om sandheden og stak af fra det som skete, du var tro i øjeblikke, men bedrog i timer. Du sagde at din fortid efter mig var død. Du vidste hvordan du skulle bilde mig det hele ind om din kærlighed, du vidste hvordan du skulle eje mig, du tog mig fra nutiden. Jeg gav dig hele mit liv, jeg gav dig min tillid. Du prøvede at narre mig med dit smukke dig. Du prøvede at knække mig, du stak af fra alt smerte, men mit hjerte sagde at vores liv ikke var den vej. Din hobby er bedrageri og du elsker at vinde. Du er altid den stærke i de mest smertefulde øjeblikke. Og i sidste ende, er det eneste du har et undskyld.
Fordi hele mit liv har jeg ikke kunne lide bedrageri, fordi min kærlighed til dig kun er en lang forvirrende rejse. Selvom jeg stadig har brug for dig, og gerne vil have dig, foretrækker jeg at sige farvel.
Jeg kan ikke være en som lever i smerte dag og nat, jeg vil ikke drømme om lykken, og derefter leve i ilden. Jeg kalder på enden af det her, og trækker gardinerne for.