er det ikke lidt mærkeligt?
Jeg så i tv forleden, at forældre altid vil have et yndlingsbarn, men at man skal behandle alle ens børn lige uanset hvordan de vælger at leve livet....
Min mor har vist også et yndlingsbarn - min lillesøster. Min lillesøster har ofte samme meninger som min mor, hende og kæresten har den samme ferieform, som mine forældre ovs. osv. JEG er den med den længste udd., tager mit job meget seriøst, foretrækker en anden ferieform end mine forældre osv. -jeg burde jo alligevel accepteres ikk....
Det føler jeg dog langt fra at jeg gør. Min mor har aldrig set billeder eller spurgt ret meget ind til mine udenlandsrejser, hun spørg ikke til mit nybyggeri af vores hus, er meget sjældent på besøg, ringer stort set aldrig mm. Jeg forsøger virkelig at holde kontakten, men syntes det bliver sværere og sværere. Min søster og jeg bor 8 km fra hinanden - der er mine forældre ofte. De kører dertil i deres ferier og hjælper dem i deres hus -det gør de ikke her.
Jeg kan sidde og snakke med min mor om sommerferie, men så kommer min søster og afviser dette forslag. Og så bliver det ikke til noget. Iøvrigt vælger min mor ferie i de uger min søster har, så derfor kan vi så ikke alle holde ferie sammen.
Så noget som mine statusopdateringer/billeder på Face bliver aldrig kommenteret eller andet - min mor syntes godt om alt min søster skriver. Sådan er det hele vejen igennem- og nu er det også de små ting, jeg er begyndt at irritere mig over.
Vi er begge voksne børn og jeg føler mig som et lille jaloux barn, der trænger til opmærksomhed... :)
Har I et yndlingsbarn?
Min mor har vist også et yndlingsbarn - min lillesøster. Min lillesøster har ofte samme meninger som min mor, hende og kæresten har den samme ferieform, som mine forældre ovs. osv. JEG er den med den længste udd., tager mit job meget seriøst, foretrækker en anden ferieform end mine forældre osv. -jeg burde jo alligevel accepteres ikk....
Det føler jeg dog langt fra at jeg gør. Min mor har aldrig set billeder eller spurgt ret meget ind til mine udenlandsrejser, hun spørg ikke til mit nybyggeri af vores hus, er meget sjældent på besøg, ringer stort set aldrig mm. Jeg forsøger virkelig at holde kontakten, men syntes det bliver sværere og sværere. Min søster og jeg bor 8 km fra hinanden - der er mine forældre ofte. De kører dertil i deres ferier og hjælper dem i deres hus -det gør de ikke her.
Jeg kan sidde og snakke med min mor om sommerferie, men så kommer min søster og afviser dette forslag. Og så bliver det ikke til noget. Iøvrigt vælger min mor ferie i de uger min søster har, så derfor kan vi så ikke alle holde ferie sammen.
Så noget som mine statusopdateringer/billeder på Face bliver aldrig kommenteret eller andet - min mor syntes godt om alt min søster skriver. Sådan er det hele vejen igennem- og nu er det også de små ting, jeg er begyndt at irritere mig over.
Vi er begge voksne børn og jeg føler mig som et lille jaloux barn, der trænger til opmærksomhed... :)
Har I et yndlingsbarn?