Er det mig der er noget galt med?

Mit problem er min kæreste mener vi er for meget sammen, hvor jeg så mener vi burde være mere sammen. Jeg har to børn fra tidligere forhold, når de så er ude ved deres far, vil jeg gerne lave et eller andet sammen med ham, men han siger bare vi er for meget sammen, og at vi ikke behøver at side og hænge op af hinanden hele tiden. Det forstår jeg også godt, men nu er det bare sådan at jeg mener ikke vi har været sammen her i julen, vi har været hjemme ved hans forældre. Hvor han har sat foran deres computer de 3 dage vi har været der. Er det mig der skal slappe af? Eller er der nogen der har prøvet noget lignende. Je har prøvet og tale me ham om det, men han smutter bare. Og synes jeg skal tag det roligt.

Hvis det er hans holdning, så synes jeg, du skal overveje at droppe ham. For ham er du åbenbart bare selvfølge, som han mener, han kan behandle som han vil.
Tænk dig godt om - hvis han ikke vil snakke om de problemer, du mener I har, tror du så, at du kan holde ham ud i længden?

en der ikke er interesseret er ikke din kærlighed værdig.kender det alt for godt har været i samme situation,og det holder ikke en meter. spørg dig selv elsker han mig nok til at det er det her han vil og du vil.er altid et problem med medbragte børn hvis den anden part ikke har nogen selv. så find en der elsker dig og vil bruge tiden på dig.
hilsen en singlmand med 2 hjemmeboende børn, har du lyst at skrive er min mail misterbig@sol.dk ps er 45

Hej Du
Her er så min menig om din situation:
I et forhold er man to - derfor kan man også sagtens være på to forskellige stadier af samme forhold. Han vil have mere tid for sig selv, du vil have mere tid sammen. I har altså klart to forskellige behov til den samme ting - jeres forhold. Den logiske løsning er for mig at finde en mellemvej så I begge kan få stillet jeres behov. Gør det klart for ham at han kan få al den tid for sig selv, han skal bruge - også selvom du kommer til at savne ham. Hjælp ham på vej - Giv ham lejligheden en aften til en fodboldsaften med gutterne (uden at du hverken er til stede eller ringer!) eller noget lignende. Giv ham plads til at være ham selv - uden at stille spørgsmål til det. Hvis han får tid for sig selv. vil han sikkert også savne dig og syntes at du er en super kæreste og på den måde vil I, når I er sammen, være rigtigt sammen og ikke bare i samme lokale...!
Jeg håber I finder ud af det...

Hej med dig
Har du tænkt på hvad din kæreste mener er værdifuldt for jer at lave sammen? Jeg synes at det er vigtigt, at du også respekterer at han vil have tid for sig selv, men hvad laver I så, når I endelig er sammen? Kan I finde en fælles interesse som I kan dele - som en start på at fokusere på det som I er fælles om?

Jeg har prøvet alt, det med fælles interesse. Men det ser ikke ud til han forstår, idag er han af sted imorgen komer mine børn onsdag skal han være sammen med hans venner hilket er en fast dag i uge. Så synes jeg giver ham tid og plads, det er bare som om det aldrig bliver nok.

det virker som om hgan totalt ignorerer dig - hvad vil du dog med sådan en idiot?
Udddd med ham!
Min mening

Hej igen
Jeg ved det her kan være hårde ord at høre, men måske syntes han at jeres forhold er kørt fast - måske er det tid til at konfrontere ham og bede ham om et ærligt svar. Er svaret det at han er kørt fast eller måske overvejer at finde nye veje kan I sammen finde en måde at give det et sidste forsøg.
Og som jeg skrev før så tror jeg det bedste du kan gøre lige nu er at vise ham og fortælle ham at han skal få al den fritid han skal bruge...

Han er ikke mange sure sild værd, jeg kan godt forstå at når du ikke har ungerne, at du så vil slappe af og komme ud ag se noget andet end lige hjemmets vægge.
Hej

...her er en lille "hemmelighed": der findes ikke 2 mennesker på denne planet med 100% éns behov.
Jeg tror nu nok din kæreste elsker dig og faktisk gerne vil være sammen med dig. Men det betyder ikke at han måske vil opgive 100% af alt det han selv holder af (opgive hans egen identitet) for at være sammen med dig.
Mit forslag er derfor at i sammen prøver at tale om det. Skriv alle jeres behov ned på 2 stykker papir, og saml det så på et 3. På den måde vil i begge kunne gøre ting som i personligt holder af OG samtidigt have planlagt tider hver dag/uge hvor i ikke tænker på andet end den anden - og har skubbet alt andet til side for at kunne være sammen med den anden.
Détte tror jeg vil skabe fred i jeres forhold - i viser begge den anden respekt. Og har i først fred og respekt, skulle det ikke undre mig at i begge nu og da vil overraske den anden med små ekstra stunder hist og her. Nogle gange vil det måske være lidt kluntet, fordi i begge både selv vil have det godt og samtidigt vil i, når i vil være flink ved hinanden, gøre det som i selv synes er behageligt, men som er vurderet anderledes end parterens.
De bedste forhold er ikke de uden forskelle, men hvor der er styr på forskellene.
Mvh,
Klaus J.
spameater(a)trashcan.dk

.....lyder det ikke temmeligt kompliceret,(?) hvad med bare at prøve med almindelig kærlighed, så plejer det at gå meget bedre. Skemaer og aftaler har intet at gøre i et rigtigt kærlighedsforhold......så måske er det ikke kærlighed, ihvertfald ikke i mit lille univers.....

for et hvert forhold, når den ene part klistrer sig op af den anden, 24 timer i døgnet.
Det bedste for et forhold er regelmæssigt, at være fra hinanden i korte perioder - 7-14 dage af gangen.
Lige nu hænger du ham ud af halsen - prøv at tage syd på i en uges tid - så skal du bare se hvor interesseret han er når du kommer hjem.