Nu kan jeg se, at ”jeg” er blevet forelagt psykoterapeuten Gitte Quist, i anledning af ham der kalder sig ”sand kristen”.
Jeg mener, at det er fair nok, at søge bekræftelse hos andre (psykoterapeut) for at få afklaring, dersom man føler sig utilstrækkelig i forskellige sammenhæng. Så, måske var det mig der skulle søge hjælp hos psykoterapeut.
Nu har jeg ingen problemer med hverken psykoterapeuter eller andre terapeuter, idet jeg anerkender de præmisser, processer og ’”indtryk” vore ”omgivelser” øver på os (sindet/ selvet) og at det kan til tider være så hårdt for sjælen, at man kan få brug for professionel hjælp.
Det jeg kan forstå er, at denne form for Organisk Psykoterapi, som du Gitte Quist åbenbart udøver er noget meget menneskeligt, forstås på den måde at den viden og den basis af viden om den menneskelige natur, adfærd og påvirkning af vore tanker (indtryk) og derfor følelser, følger ganske bestemte baner, der er til at finde ud af – for en Organisk Psykoterapeut og i andre sammenhæng, psykoterapeuter i al almindelighed (eller særdeleshed).
Må jeg derfor remse nogle ting op som jeg har læst (citere)? Gør det noget, at jeg bruger Internettet til denne ”efterforskning”?
Tab af selvfølelse bunder i sår i sociale relationer.
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af deres viden og ydre tilpasning er der sårbarhed og afsavn lige under overfladen.
Vi er - også som voksne - afhængige af andre menneskers kontaktfulde nærvær og fintfølende samvær for at befinde os godt.
Vi lider f.eks. når vi bliver "forstyrrede" eller "forladt i utide", hvor vores værenstilstand i det aktuelle samspil ikke registreres eller ikke tages hensyn til af den anden (eller andre; min kommentar).
Vi lider under at bliver udsat for straf eller negligering, når vi tilkendegiver vores hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, hvis vi bliver misforståede eller manipuleret med, når vi i ord forsøger at formulere, hvem vi er, eller hvad vi oplever.
En sådan sårbarhed er normal, men følelsen af at være blevet såret er ofte meget intens og kan have dybe rødder, og den ligger ofte til grund for samlivsproblemer i bredere forstand, seksuelle problemer, selvhævdelsesproblemer, misbrugsproblemner, arbejdsdisciplinproblemer o.s.v.
Gennem den "organisk rigtige" samværsform kan endog dybe, "tidlige" sår heles.
Organisk Psykoterapi heler sår gennem relationen mellem terapeut og klient.
Den organiske psykoterapeut er specielt trænet i samspillets mange lag og dets komplicerede og af og til næsten umærkelige nuancer.
Terapeuten bruger sig selv i sit samvær med klienten på en sådan måde, at klientens sjæl heles, selvfornemmelsen styrkes, og samværet bliver opbyggeligt for klientens muligheder for at håndtere den ydre verdens realiteter. Klienten kan åbne nye kontaktflader, indadtil mod selvet, udadtil mod verden.
I Organisk Psykoterapi er vi "kropsligt ræsonerende" sammen med klienten i dennes kamp for at generobre tabte "livsandele".
Den spejling og lydhørhed, som terapeuten i kraft af sin personlige åbenhed og sin terapeutiske uddannelse er i stand til at give klienten, betyder at klienten vokser organisk/sjæleligt og får mod til at individuere sig.
En fintfølende, "timet" intervention fra terapeutens side kan i mange tilfælde igangsætte og/eller fremskynde klientens proces.
Organisk Psykoterapi udvider organismens kontaktflader udadtil og indadtil.
Vi betjener os af både kropslige/bioenergetiske og psykiske (verbale og nonverbale) teknikker til hurtigt at komme bag om overfladen, men vi er varsomme med at benytte teknikker til hurtigt at "afhjælpe" og derved komme væk fra den autentiske sjælelige/kropslige tilstand, der kommer til syne.
Det er netop kontakten med denne vi søger! Når vi først er "bag skallen", og/eller "ved kernen", følger vi præcist de processer, der autentisk udfolder sig fra klientens krop og psyke i dens selvregulerende søgen efter dybere sammenhæng, og vi skaber gunstige omstændigheder for denne selvregulering, så de blokerede kontaktflader åbnes - udadtil mod verden og indadtil imod de dybe kropscentre.
Når man, som klient, opnår kontakt til sin inderste sandhed, vil det ofte betyde en radikal forandring af ens måde at "være i verden" på.
Man vil lettere være i stand til at forlade eller beskytte sig imod negative sammenhænge og mønstre og i stedet knytte an til mere livsbekræftende relationer og relationsmåder.
En heling vil desuden ofte naturligt føre til, at klienten søger større dybde og højere mening.
Det er efter vores mening gennem kropslige/organiske vækstprocesser, at den sjælelige dimension får den konkrete jordbundethed, som er nødvendig for at en spirituel stræben kan være forankret. Med et sådant anker er det muligt at "søge højere" uden at flyve for højt.
Citat slut.
http://www.organiskpsykoterapi.dk/Usr/OPDK.NSF/ViwIndhold/A-01?OpenDocument
________________________________________________________________
Uden at påstå noget vil jeg mene, at man kan drage visse ”sammenhæng” og måske endda paralleller mellem ovennævnte (citerede) og følgende:
Zola (1972) refereret i Kleinman (Kleinman 1980, s.58) mener også, at der er en
tilbøjelighed til at den naturvidenskabelige tradition er enerådende.
Han har via sine undersøgelser påvist, at der kan der være en tilbøjelighed til den holdning i det etablerede system, at læger ikke ønsker, at patienten selv skal initiere tiltag. Hvis disse tiltag ligger udenfor den professionelle sektor.
Det må man jo sige, at det meste af den alternative behandling gør. Der er tale om ikke-evidensbaseret behandling.
Zola konkluderer på sin undersøgelse, at det etablerede systems holdning er følgende:
De biologiske aspekter er de virkelige, hvorimod de psykosociale, kulturelle og åndelige aspekter ses som mindre vigtige og virkelige (ibid).
Mødet mellem lægen og patienten er mødet mellem eksperten, som giver ordrer og den som ikke ved noget. Patienten skal derfor blot underordne sig.
Resultatet kan være det, at patienten bliver den passive, og lægen alene får/tager ansvaret for patientens ve og vel.
Det bliver derfor også taget ilde op, hvis patienten ikke indordner sig under lægens anbefalinger.
Zola viser (ibid), at de professionelle indenfor medicin og psykiatri ønsker, at deres form for klinisk forståelse accepteres som den eneste legitime kliniske virkelighed.
Det medfører (kan medføre: min kommentar) en manglende sensitivitet for andre synspunkter.
Han mener, at denne ensretning implementeres igennem hele den medicinske uddannelse. Nu
skal det påpeges, at studierne her er fra 1972, og selvom der kan være en tilbøjeligehed til denne holdning, er der med god sandsynlighed sket ændringer de seneste 30 år. Jeg kommer senere i kapitel 8 ind på årsager til denne tendens i den professionelle sektor.
Citat slut.
http://www.jegblevhelbredt.dk/htm/filer/artikler/opgave.pdf
____________________________________________________________
Måske er der her tale om 2 synspunkter hvor den ene er videnskabelig funderet medens den anden mere er udokumenteret videnskabelig, men et fra ”patientens” synspunkt velfungerende alternativ til en mulig fortvivlet livssituation. (sjælelig).
Så vidt som så.
Nu vil jeg så gerne citere min opponent (jeg Platoon er åbenbart ”patienten”). Min opponent skriver:
”Jeg debatterer på religionsdebatten, og der møder man forskellige typer.
”En debattør mener han er et geni, intet mindre, og beder om beundring for han er lige så intelligent som fysikeren Albert Einstein. I andre sammenhænge er han expert indenfor religion, fysik, sprog m.v.
”Det er en form der går igen i alle indlæg fra ham.
”Jeg stiller mig tvivlende over for den slags, og udbad mig derfor et bevis for denne genialitet, ved at prøve om han kunne bevise noget så simpelt som 2+2=4
Hvilket han ikke kunne.
”Jeg regnede med det ville få vedkommende til at komme til en selverkendelse af, han nok er lige så "dum" som os andre.
”Det mærkværdige er, det ikke ser ud til at ændre hans egen opfattelse af sig selv som geni.
”Derfor vil jeg spørge om to ting.
”Hvad er der galt med en sådan person, og findes der en metode eller form man trænge igennem med, der kan få vedkommende til at reagerer med fornuft.
”Eller er det udelukket.
”Svaret vil give mig mulighed for at bedømme den slags situationer, og hvordan man bør forholde sig til det.
Citat af Jehovas Vidner der kalder sig ”sand kristen” slut.
_______________________________________________________________
Kommentar:
Nu kender I ikke mine indlæg, uden det jeg nu har skrevet her, men jeg kan da anbefale, at du skriver Platoon i ”søgefeltet” eller søger på mit nick (navn) og ser hvad jeg har skrevet og hvad jeg står for.
Samtidig kan du jo også gøre det samme med min opponent der kalder sig for sand kristen og se hvad der kommer ud af det.
Så har du i hvert fald et sammenligningsgrundlag.
Nå, men jeg vil så sige, at jeg vil da også godt vide ” Hvad er der galt med en sådan person (altså mig), og findes der en metode eller form man trænge igennem med, der kan få vedkommende (mig) til at reagerer med fornuft”. Citat slut.
Kommentar:
Jeg vil gerne vide et muligt svar og jeg er meget interesseret i ”at reagere med fornuft”. Så nu er jeg meget spændt på en mulig reaktion fra anden side fra jeres side.
Jeg vil så også sige følgende:
I er velkomne til at spørge mig om hvad som helst. Det kan være en forklaring på noget der siges om mig og hvad I mener og hvad jeg mener.
I skal ikke holde jer tilbage og jeg lover, at svare åbent og ærligt på alle spørgsmål.
Platoon