er jeg parnoid eller bare ikke klar
jeg er så heldig at have fundet kvinden jeg vil blive gammel sammen med. tingene er så tilgendgæld således at jeg er, har altid været og vil højst sansynligt altid være, et karijere menneske. og min kæreste er familie menneske, hun har altid drømt om børn og helst mange af dem. jeg har ikke rigtigt tænkt så meget over det. jeg er os kun 23 år men alligevel der er lidt ved at være oppe over at vi skal til at tage nogle beslutninger i den retning.
problemet er at jeg er så bange for at der går noget galt. jeg vil gerne ha børn, men sys det virker uoverskueligt og ja så er jeg simpelt hen hundered for at få et barn der er sygt, på den ene, den anden eller den 3. måde. eller at jeg bliver en total håbløs far. osv.
og kan et arbejde med 40 timer om ugen, telfon hele dagen og ja et enkelt weekend møde hist. (men jeg elsker mit job, og vil gerne nå meget meget langt med det) kan det overhovedet fungere med børn.
er jeg parnoid, umoden, eller er jeg simpelthen bare ikke til børn.
problemet er at jeg er så bange for at der går noget galt. jeg vil gerne ha børn, men sys det virker uoverskueligt og ja så er jeg simpelt hen hundered for at få et barn der er sygt, på den ene, den anden eller den 3. måde. eller at jeg bliver en total håbløs far. osv.
og kan et arbejde med 40 timer om ugen, telfon hele dagen og ja et enkelt weekend møde hist. (men jeg elsker mit job, og vil gerne nå meget meget langt med det) kan det overhovedet fungere med børn.
er jeg parnoid, umoden, eller er jeg simpelthen bare ikke til børn.