er jeg psykotisk?
I den sidste tid, er jeg blevet mere, og mere i tvivl?
jeg får hele tiden føles af at alting er uvirkeligt, drømmende fornemmelser, og det føles som om at jeg snakker uden at opfatte hvad jeg snakker om, og har haft et par (pinlige?)situationer hvor min mening kom omvendt ud, og når jeg bevæger mig er det somom jeg er helt ude af trit, og jeg glemmer hvad jeg ville?
jeg hører ikke stemmer, men har konstant en inndre dialog kørende, også mens jeg snakker med andre, og hvis jeg ikke snakker...bliver det værre
sover som jeg plejer, og spiser fornuftigt, har aldrig indtaget nogen former for piller, og lign.men ved ikke hvad jeg kan gøre?føler mig lidt angst overfor det føler at jeg er ved at miste kontrollen, og ikke kender mig selv mere, som om alt er ligemeget, og alligevel forstår jeg på sin vis hvad der foregår, og kan sætte mig ind i følelser/men føler mig alligevel underligt kold overfor det, og jeg tåler ikke at sidde stille på et sted for længe, går fra diverse konflikter, eller spørger med det når folk har det dårligt, blander alting sammen, og nogengangevirker det komisk bagefter, men har faktisk lyst til bare at gemme mig under en dyne for altid, det er som om at "den beskyttende hinde" de fleste normalt går i er taget væk, og fjernet helt fuldstændigt, oveni det lider jeg af stærkt synsnedsættelse, men det er ulækkert ikke at kunne reagere på hurtige bevægelser, eller gå tæt op af et pigetrådshegn,tornebuske, og alligevel optræder jeg uforsigtigt overfor folk, og skræmmer dem
Er det en psykose?for jeg aner ikke hvad der sker
jeg får hele tiden føles af at alting er uvirkeligt, drømmende fornemmelser, og det føles som om at jeg snakker uden at opfatte hvad jeg snakker om, og har haft et par (pinlige?)situationer hvor min mening kom omvendt ud, og når jeg bevæger mig er det somom jeg er helt ude af trit, og jeg glemmer hvad jeg ville?
jeg hører ikke stemmer, men har konstant en inndre dialog kørende, også mens jeg snakker med andre, og hvis jeg ikke snakker...bliver det værre
sover som jeg plejer, og spiser fornuftigt, har aldrig indtaget nogen former for piller, og lign.men ved ikke hvad jeg kan gøre?føler mig lidt angst overfor det føler at jeg er ved at miste kontrollen, og ikke kender mig selv mere, som om alt er ligemeget, og alligevel forstår jeg på sin vis hvad der foregår, og kan sætte mig ind i følelser/men føler mig alligevel underligt kold overfor det, og jeg tåler ikke at sidde stille på et sted for længe, går fra diverse konflikter, eller spørger med det når folk har det dårligt, blander alting sammen, og nogengangevirker det komisk bagefter, men har faktisk lyst til bare at gemme mig under en dyne for altid, det er som om at "den beskyttende hinde" de fleste normalt går i er taget væk, og fjernet helt fuldstændigt, oveni det lider jeg af stærkt synsnedsættelse, men det er ulækkert ikke at kunne reagere på hurtige bevægelser, eller gå tæt op af et pigetrådshegn,tornebuske, og alligevel optræder jeg uforsigtigt overfor folk, og skræmmer dem
Er det en psykose?for jeg aner ikke hvad der sker