er jeg urimlig?
jeg er meget i tvivl om det er mig der er urimlig.
sagen er den at jeg er højgravid med svær bækkenløsning og 2 brækkede tæer ved et uheld.
i weekenden skal min mand i byen, jeg har ikke planlagt noget med vores lille barn, da jeg til trods for min bækkenløsning altid finder en udvej alligevel og finder på noget når han skal afsted. jeg har altid givet min mand lov til at smutte i byen, på weekend osv hvis han har haft behov. der går jo alligevel altid i den sidste ende.
denne weekend havde jeg ikke planlagt hjælp da jeg tænkte jeg nok klarede det, men så gik jeg hen og faldt og har forstuvet ryggen, brækket 2 tæer og vredet mit bækken skævt og har ondt i maven. det lyder som en joke...men det er desværre rigtig
så jeg spørger min mand om han ikke godt kan blive hjemme, da jeg ikke kan gå og jeg har ikke kunne få hjælp til den lille.
han bliver sur og siger jeg kunne have planlagt det bedre med hjælp, at jeg er tarvelig og ikke syntes det er hans problem når jeg bare kunne have været i bedre tid med at finde hjælp. det er også rigtigt men jeg vidste jo ikke at jeg skulle falde igår.
jeg ved ikke om det er mig der er urimlig. når man har børn ved jeg godt det kan være svært at planlægge en bytur hvor alle kan. han kan ikke overhovedet se jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
jeg føler mig ufattelig ensom lige nu og ved ikke hvem jeg skal vende mig mod, og slet ikke hvordan jeg kommer igennem weekenden med et lille barn i den her tilstand. jeg tør ikke spørge min mand om han bliver hjemme, da jeg ved han tager afsted fordi han syntes jeg er super tarvelig.
jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og kan slet ikke se om det bare er mig der er en idiot og ikke planlægge bedre.
tak på forhånd
sagen er den at jeg er højgravid med svær bækkenløsning og 2 brækkede tæer ved et uheld.
i weekenden skal min mand i byen, jeg har ikke planlagt noget med vores lille barn, da jeg til trods for min bækkenløsning altid finder en udvej alligevel og finder på noget når han skal afsted. jeg har altid givet min mand lov til at smutte i byen, på weekend osv hvis han har haft behov. der går jo alligevel altid i den sidste ende.
denne weekend havde jeg ikke planlagt hjælp da jeg tænkte jeg nok klarede det, men så gik jeg hen og faldt og har forstuvet ryggen, brækket 2 tæer og vredet mit bækken skævt og har ondt i maven. det lyder som en joke...men det er desværre rigtig
så jeg spørger min mand om han ikke godt kan blive hjemme, da jeg ikke kan gå og jeg har ikke kunne få hjælp til den lille.
han bliver sur og siger jeg kunne have planlagt det bedre med hjælp, at jeg er tarvelig og ikke syntes det er hans problem når jeg bare kunne have været i bedre tid med at finde hjælp. det er også rigtigt men jeg vidste jo ikke at jeg skulle falde igår.
jeg ved ikke om det er mig der er urimlig. når man har børn ved jeg godt det kan være svært at planlægge en bytur hvor alle kan. han kan ikke overhovedet se jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
jeg føler mig ufattelig ensom lige nu og ved ikke hvem jeg skal vende mig mod, og slet ikke hvordan jeg kommer igennem weekenden med et lille barn i den her tilstand. jeg tør ikke spørge min mand om han bliver hjemme, da jeg ved han tager afsted fordi han syntes jeg er super tarvelig.
jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, og kan slet ikke se om det bare er mig der er en idiot og ikke planlægge bedre.
tak på forhånd