Er Kvinder bare FOR opmærksomhedskrævende?

Idag kom jeg pludseligt på den tanke - nok fordi kjæresten min er optaget andetsteds - om det kun er kvinder der er vildt opmærksomhedskrævende?? Jeg har op til flere gange talt med andre af mit eget køn, som kan genkende dette her med, at hvis ikke han ringer/skriver nogle gange om dagen, så er han sq nok ikke så interesseret, som man (hun) troede! Og ofte synes samme mand, at det er meget naturligt, at hun stiller op på snak osv, hvis det passer ind i hans kram, uanset tid på dagen og øvrige gøremål.
Okey okey...jeg er extremt opmærksomhedkrævende - selv for en kvinde - og forventer absolut mere end et enkelt opkald for at sige godnat om aftenen....men ER det bare os kvinder, der er sådan .....og bør vi ændre på det ...gør vi ikke bare os selv usikre og kede af det ved det?? Hvorefter vi igen kan flyve, når vi har set eller hørt fra den udkårne??
Skyldes det så ringe selvtllid eller bare generel usikkerhed på manden ??
Smil
Hende der smiler

hende der smiler. *SS*
Tror, det er en kvindeting, desværre.
Mænd har det med at glemme at ringe, svare på sms, for de synes jo IKKE, det er så vigtig, hvor vi synes, at bare en lille ting kræver svar.
Og rigtig, bare vi har skrevet eller hørt fra den elskede, bare i 2 min, så flyver vi igen.
Tror der er mange ting i det, både usikkerhed på os selv, altså manglende selvværd og selvtillid. Men sikkert osse noget, som stammer fra tidligere oplevelse i andre forhold eller andre svigt i livet.
Har selv prøvet, at arbejde med det den sidste tid. Prøvet at få "lidt" is i maven, men det er fandeme svært.....suuuuuuk.
Vi fleste kvinder elsker for "meget".

God aften, knus og kram Nete :-)

Hej hej smiler
Det kan da godt være at I kvinder kræver mere opmærksomhed end vi gør. Men jeg kan ikke se det som en fejl, eller som noget kritikværdigt.
Jeg ved bare fra mig selv at jeg ikke kan klare en kvinde som for mig virker klamrende. Og som den der er mål for omklamringen, virker det nok stærkere end for den som klamrer. Jeg er ikke sikker på at du opfatter din væremåde som overdreven, men det kan din fyr derimod godt gøre.
Og tro mig når jeg siger, at det hverken skyldes dalende eller manglende interesse fra hans side. Jeg tror dog også at du bør yde ham den respekt at du ikke presser ham mere end godt er. Klammer og jammer er for en mand frastødende.
Mvh Lagermann

Jeg tror du misforstod🙂Men tak alligevel ...:)
Jeg er bestemt ikke den omklamrende type, der sender 20 sms´er, mails osv i løbet af dagen! Jeg tilpasser mig ...men finder det svært...for usikkerheden stiger i takt med, at jeg, som kvinde, bruger alt for mange kræfter, til at tanker flyder!
Rent faktisk er jeg en kvinde med meget selvtillid ..som synes superstærk...men ikke desto mindre er jeg kvinde, og forventer derfor en del af ham jeg nu har kåret som min!
Igen - jeg ved at jeg er extrem ...men spørgsmålet for mig, var nærmest om ikke jeg næsten med vilje selv skubbede til min egen usikkerhed og dermed et pludseligt manglende selvværd, når jeg tillod det??
Mon ikke jeg burde klikke tankerne fra (ihvertfald prøve) og bare tage det som det kommer...og måske samtidig lade være med at svare telefonen, hvis nu det ikke passer mig, at tale med ham ?? Men så er problemet igen ....så mødes vi ike på halvvejem...og det er da for syv sytten det et forhold handler om ...udover følelser osv :)
Forstår du?
Smil

Er selv kvinde, og er for det meste selv enormt dårlig til at ringe, sms's osv. Jeg tænker bare ikke over det! Og så skal jeg love for, at det kan få mænd op på dupperne og blive opmærksomhedskrævende :o)
Og som Lagerman er inde på kan det virke omklamrende på mig.
Jeg ved også fra veninder, at hvis de holder op med at tage kontakten, så bliver der kærester selv lige pludselig opmærksomhedskrævende!!
Jeg ved ikke om det er det "spil" der kører mellem kærester. At den ene er den udfarende/krævende og den anden den ventende. Og bliver der byttet om på rollerne vil den anden kræve sin opmærksomhed.

Hvad skal jeg sige ...vi er nogle hormon/kromoson styrede fjolser *GG*

Stort kram til dig🙂Og ha en dejlig aften :)

Ser du ...skægt nok, så plejer det nemlig at være lige præcis sådan for mig! Jeg plejer at få alt alt alt for meget opmærksomhed ...det har jeg bestemt fået i mine tidligere forhold🙂Og jeg har været irriteret og gnaven over, at han konstant forlangte noget af mig, når jeg nu lige var i gang med yada yada yada ....
Netop derfor forlanger jeg det heller ikke, men træder som oftest til side for hans øvrige gøremål..men damn, hvor jeg savner det lige nu ;)
Smil

for en som mig. Jeg er IKKE på den måde...jeg er alt for meget "min egen"....og det er åbenabrt ikke særlig feminint, tiltrækkende, forventeligt...(pis og lort)...jeg kan ikke finde en kæreste der gider my way....Det gør mig ked af det ind i mellem, for jeg vil på den anden side heller ikke gå på kompromis...for man KAN ikke være en anden end den man er...man kan tilpasse sig, men ikke lave sig om....og jeg vil have meget stort "frirum"...eller hvda man skal kalde det...(øv!)
Og undskyld jeg faktisk ikke rigtig svarer på dit indlæg...kommer bare til at tænke meget på alt det der gør, at jeg skræmmer mænd væk. Okay..ikke eventyrerne...men de skrider jo i sagens natur igen ret hurtigt...
Mænd kan åbenbart ikke have et forhold til en kivinde, der ikke gider sladder...ikke gider flytte sammen, ikke gider synke sammen og sumpe foran kværneren, og heller ikke ret store mængder traditionel romantik...ikke gider hænge op og ned ad hinanden alle steder eller være dybt sammenkrøllet i den samme aftalekalender....men til gengæld gerne gider udfordringer, at være kærester, at eksperimentere, både med tilværelsen og det seksuelle...gider et aktivt, varieret og utraditionelt liv....det er min måde at leve på....det er der åbenbart ingen mænd der gider....TRÆLS altså....
Sorry...mit sure opstød...skal måske slette det igen...kig lige om der evt. er noget du gider kommentere på.....

Du er bare en moden, voksen og stærk kvinde!Med egne meninger og holdninger! Vær stolt af det...Og jeg nægter at tro, at der ikke er en del mænd derude, der ville elske, at finde en kvinde som dig ...en der netop ikke omklamrer dem og vil det hele på den halve tid!
Min eneste "glitsch" i dit indlæg er den med kompromiserne...Jeg er bange for at det er en nødvendighed at kunne gå på kompromis...men der er naturligvis nogle punkter, hvor man bare ikke synes at det skal være til diskussion!
Jeg går gerne på kompromis med nogle ting..men F.. om jeg vil underlægge mig nogen anden end mig selv...det er jeg nok også blevet for meget eneboer til :)
Smil

dooooo. *GG*
tjaa...det er vi vel nok eller ELSKER vi bare manden.

osse god aften til dig, knuus Nete :-))

Når man får det man skal ha,' er alt godt. Når man ikke får nok, er det skidt. Får man for meget er det heller ikke godt *G*
Det er ligesom med sex :o) Når man får nok sex fylder det ikke så meget i ens liv. Når man ikke får noget, fylder det RIGTIGT meget!

Tak skal du have...det er dejligt at modtage din optimisme på mine vegne, den får håbet til at flamme lidt mere. Og en dejlig opbakning du giver mig...du gør mig sgu helt glad ;o)
Jeg tror vi mener det samme med det med kompromisset. Jeg siger at man godt kan tilpasse sig, men man kan ikke går på kompromis med den man er. Jeg har været gift med min datters far i mine helt unge år, og senere boede jeg sammen med min søns fra i 13½ år. I mit ægteskab gik jeg på kompromis med den jeg var. Dvs. jeg accepterede at den min mand syntes jeg var, var den person jeg skulle transformeres til...og så gjorde jeg af hele mit hjerte hvad jeg kunne for at lave mig selv om. Det kunne IKKE lade sig gøre...for jeg VAR og er ikke sådan.
Med min anden mand, var det anderledes, vi passede for det første meget bedre sammen, og det nemmere for mig at tage hensyn til ham på punkter, hvor jeg måske bare ikke selv skulle fylde så meget...Man kan sammenligne det med, at sålænge det handler om at skrue op og ned for energien på de forskellige områder, så kan man godt være der med hinanden, men hvis man grundlæggende skal lave sig selv om i sin struktur for at kunne være tilstede i forholdet, så er det dødsdømt på forhånd.
Jeg synes det bliver lidt for personligt at gå ind i konkrete eksempler...kan ihvertfald ikke lige nu finde et eksempel, der beskriver hvad det er jeg mener uden at ramme ham også. Det er måske ikke så smart...ikke sådan som jeg ser det lige nu....så jeg håber du forstår hvad jeg mener, når jeg beskriver det det i generel form ;o)

Er også løvinde og Kvinde med stort K ;o)
Men derfra også til at føle mig svigtet eller overset hvis ikke han sender ex antal sms´er eller ringer ex antal gange om dagen, der er nu langt.
I perioder sender jeg små sms´er til ham, eller ringer til ham, men kun en gang inden for et døgn.
Han er i øvrigt altid meget meget sød til at tage blomster med hjem til mig, - ganske uventet og uopfordret, og uden egentlig grund.
Vi ved hvor vi har hinanden, og kan gøre ting både hver for sig og sammen. Vi respekterer hinanden for hvem vi er, og viser hianden det dagligt at vi elsker hinanden.
Vi har den aftale at vi hver i sær ALTID ringer når vi er på vej hjem, enten han er på vej hjem fra job ( han kommer altid senere hjem end jeg ) eller jeg har været ude sent, til venindekomsammen, eller job en sjælden gang om aftenen. På den måde ved vi altid ca hvornår den anden er hjemme i tilfælde af at der sker noget uventet.
Sådan er det bare hos os, men måske det er en generel kvindeting det med at føle sig mindreværdig.
Der hvor jeg bedst kan sammenligne denne egenskab er i forhold til moderskab. Jeg har som så mange andre ofte følt mig som den dårligste mor i verden, men har efterhånden lært, og erkendt, at jeg er ikke perfekt, men det gør mig ikke til verdens værste mor af den grund. og ikke alt jeg gør er lige godt, - men trods alt godt nok. Resultatet kan jeg jo se nu på mine børn som er voksne :o)
Kærlige tanker fra
Carmen

Kære ½Evil.
Jeg forstår dig🙂Man når en alder, hvor man har fundet sit "jeg" og det skal ikke ændres! Selvfølgelig skal det ikke det! OG hvis han bliver forelsket i dig med de egenskaber, så må han værne om disse egenskaber, istedet for at nedbryde dem🙂Og viceversa naturligvis :)
Og lige netop der tror jeg alderen arbejder for os, istedet for imod os! For mænd, der er voksne, har jo også (forhåbentligt og krydser fingre *G*) fundet deres "jeg", som de jo heller ikke ønsker ændret!
Istedet indtræder en anden del af forholdet, en meget meget vigtig del, nemlig respekten for hinanden!
Og jeg ved da, af egen erfaring, at mange voksne mænd, ville elske at møde en kvinde som dig, med egne meninger, holdninger og en der ikke drømmer om hvidt bryllup indenfor 3 timer efter første møde :)
Dine erfaringer med dine tidligere mænd har jo netop hjulpet dig til at forme dig til den du er - du har fundet ud af hvilke steder du bestemt ikke kan gå på kompromis, uden at komme til at bære nag mod "ham", og hvilke steder hvor det betyder mindre :)
Har jeg forstået den rigtigt ??? Ellers er du mere end velkommen til at korrigere mig :)
Smil

Jeg er ikke meget for at generelisere, slet ikke hvad angår køn, men netop på détte område, tror jeg virkelig, der er tale om 2 forskellige verdener.
Jeg forstår heller ikke min egen kærestes trang til opmærksomhed. Du skriver godtnok at du er meget opmærksomhedskrævende, men alligevel overgår du nok ikke din kæreste...nu bor vi godtnok sammen ( flyttede hurtigt sammen), men før det, så var det også lige noget med at snakke i telefon 1 times tid bare for at sige "godnat"..eller..det var hende, der snakkede mest.
Det undrer mig lidt - for jeg forbinder hendes trang til opmærksomhed med at hun savner bekræftelse fra mig. Det er som om mine søde ord, min daglige nakkemassage og ellers gode snak, skønne sex osv ikke er nok for hende. Det kan godt være det er en ubevidst handling, men faktisk går det mig en del på..og vi har talt en lille smule om det.
For hendes trang til at blive bekræftet af hende opfattes af mig som hun endnu ikke har fuld tillid til mig...og det piner mig, for der er ikke nogen andre end hende jeg elsker mere, jeg kan slet ikke tænke på andre piger/kvinder end hende.
Jeg ved ikke om det har noget med det at gøre...trangen til opmærksomhed...at I kvinder føler jer i evig konkurrence med jeres medsøstre. Samtidig med at I måske tror vi tager jer mere for givet (end vi i virkeligheden gør, jeg lever da også med en lille skjult angst for at min kæreste skulle gå fra mig).
Noget andet: Vi hankøn får jo ofte på punklen for at vi ikke siger noget og er for tavse...det er der nok en del rigtighed i. Vi siger for lidt om vores ønsker og drømme (hører jeg ofte i min øresnegl)..men jeg synes nu jeg taler (og snakker) meget godt med min kæreste. Alligevel skal hun altid lige have et EKSTRA kram og et EKSTRA kys og kan lide at gå og lege krammedyr og sende mig 100 sms'er når vi er væk fra hinanden og hurtigt kan blive ked og sur hvis jeg ikke svarer tilbage i løbet af kort tid, selvom hun ved at jeg har travlt med andre ting.
Jeg gad godt at hun også havde indset, hvad du har indset..at I undertiden er FOR opmærksomhedskrævende....det kan godt få nogle fyre til at flygte i sidste ende...selvom de fra starten kunne lide den person i var....
PS: jeg smutter nu ikke lige fra min kæreste, men giver hende nok "et par borgerlige ord" på et tidspunkt, tihi *s* ;-)

Hmm...den første forskel der slår mig, er så, at i bor sammen, og dermed ved hvad i vil med hinanden🙂Det er ikke tilfældet her🙂Og jeg har sagt flere gange, at jeg godt ved, at jeg er extrem😉(Desuden er jeg fisk og ikke løve, men jeg ahr til gengæld skorpion i ascendant*SS*)
Men det er nu dejligt at høre, at i finder ud af det, og nyder hinanden🙂Og at i har denne uudtalte aftale, om lige at give hinanden et ring :)
Det er dejligt, at have en, som man bare skynder sig at ringe til, når der sker et eller andet i ens liv :)
Smil

at manden hele tiden skulle fortælle om alt, hvad han havde på hjertet. Fik aldrig fred til at være mig selv. Satte jeg mig ind til computeren, var han der med det samme og forlangte fuld opmærksomhed og underholdning. Samtidig holdt han foredrag om alt muligt, som kun interesserede ham, og jeg sagde bare:" Ja, skat. Nej, skat." osv., for jeg kunne alligevel ikke få et ord indført. Hvis jeg prøvede, rynkede han på brynene over, at jeg havde en anden mening eller noget andet at snakke om. Han ville bestemme, beundres og høres på hele tiden, så jeg gad ikke mere. Der var kun plads til én i det forhold.

Vis hende mit indlæg ;)
Faktisk kom jeg bare til at tænke på, om det ikke er selvtortur, dette her🙂(For jeg gør ikke, som din kæreste og åbner munden - istedet spiller jeg måske spillet nogle gange, og undlader at svare telefonen, eller lader være med at svare sms´er fra ham osv)
Smil - og held og lykke

i askendanten :o)
Ved nu heller ikke om det har nogen betydning hvilket stjernetegn man er.
Måske også noget med alder. Jo yngre man er, jo mere usikker er man også på sig selv. Jo ældre man bliver jo bedre lærer man at acceptere både sig selv og andre.
Kærlig hilsen
Carmen

Det har jeg også oplevet ...mænd der skulle bekræftes konstant ...eller bare kontaktede mig konstant😉Og ja, det gik jeg også kold på...balancen, søde ....den er den sværeste at finde ;)
Smil

Hvis du trækker alderskortet, så skriger jeg *GG* Jeg er altså lige blevet 38, så hvis det handler om at jeg skal blive endnu ældre, så ved jeg snart ikke😉Kan jeg så se frem til, at have lært det, når jeg ender på Plejehjem om 40 år eller noget ???
Smiler skævt

Så slemt går det nok heller ikke ;o)
Nej, det er nok også at generelisere igen, igen.
det er jo individuelt fra person til person hvad enten man er mand eller kvinde
Knus fra
Carmen;o)

Nu kan jeg godt se, at jeg fik tygget din debattråd lidt for hurtigt i mig. Da jeg så overskriften, skimtede jeg bare resten igennem. Kan godt se, at jeg missede lidt af pointen. :)

For lidt og for meget ...begge ting lige dårlige😉Spørgsmålet der opstår i mig nu, er bare: Mon man har vænnet sig til "for meget" igennem en årrække, så nu virker "for lidt" som meget meget mindre ??? ;)
Skævt smil

Tjaeh ...kan du så svare mig på følgende:
Når man nu har været vant til alt for meget opmærksomhed, mon så ikke det her alt for lidt opmærksomhed kommer til at virke endnu stærkere som for lidt ...altså at man i en periode har fået alt for megt, vil forstærke effekten af alt for lidt ??
Smil

Nu er det jo ikke fordi, at jeg sætter mig i et hjørne og surmuler, eller skælder manden ud🙂Det jeg skriver her, er bare mine egne betragtninger om mine egne tanker og følelser i forhold til denne mand, som jeg er vildt forelsket i, men kun har kendt i få måneder, og som er et meget meget arbejdssomt menneske...Al respekt for det :)
Jeg må bare sætte mig og kigge lidt på, at jeg altid har været vant til en helt anden overdreven opmærksomhed fra manden i mit liv - været vant til at han satte mig først på prioriteringen - og eftersom jeg ikke bliver det her, er det jeg begynder at gøre mig visse tanker🙂Måske jeg alligevel skal glæde mig til det plejehjem der ;)
Smil

Du har fanget nøjagtig centrum i det jeg prøver at udtrykke. Det ahndler nemlig om at man godt kan tilpasse en masse ting, men man skal dælme passe på, ikke at få overbalance i det der sker, for det gør nemlig det, at man begynder at bære nag! Og det ØDELÆGGER, hvad der skulle være godt....
låser noget inde, man ønskede at se flyve frit....som der også står på min profil. (Fra Chris Conell's "Fell On Black days", som er en meget dyb tekst. Ved ikke om du er "tekstflipper", men hvis du er kan du kigge den her: http://www.darklyrics.com/lyrics/soundgarden/superunknown.html#3 )
Det ødelægger et forhold. Det er generelt et spørgsmål om balance...og måske kompenserer opmærksomhedsbehovet for noget andet, sådan at begge parter egentlig forlanger samme mængde fra den anden, bare på forksllige områder.....Tror det er svært at se på en ting isoleret i et forhold.....
(Du er enormt god til at forstå, hvad andre mener! Du er en meget positiv debattør. Herligt!...Lad dem nu ikke "få" dig...de klaphatte, der ikke kan andet end at hade....de er det ikke værd!)

Jo vel er der da mænd, der vil som du, men de lærer jo, at vi er på en bestemt måde - ellers er vi ikke interesserede nok!!
Da "min mand" og jeg i sin tid lærte hinanden at kende, lagde han ud med at fortælle mig, at noget af det han netop satte pris på, var at jeg "kunne selv" og især var han voldsomt begejstret for, at hun kunne passe sit arbejde i fred.
Jeg ringede ALDRIG til hans kontor, men det hændte han havde en "pause" i tænkearbejdet og lige slog på tråden til mig. Jeg havde sjældent tid til at høre på ham længere tid af gang.
Efter et par år på den måde, brugte han så et par år på at "spørge ind til" HVOR interesseret jeg egentlig var - han havde selvfølgelig diskuteret parforhold med et par kolleger - hvis koner/kærester ringede, jamrede og hvad man nu skal. Det kulminerede så da han friede til mig, og fik en kurv. ½ års pause - hvor jeg var sendt i tænkebox af HAM!!
Det har intet at gøre med, om jeg elsker ham eller ej, om jeg vil giftes - men det tog ham noget tid at finde ud af.

det er en kæmpe balancegang.
Tror, netop du ½evile er, som mange mænd ønsker det. En kvinde, som ved hvad du vil og har fundet dig selv. Det er den vej ,jeg er ved at forsøge at "køre" af nu. Men det er svært.
Jeg har levet i et ægteskab, hvor det var mig, som stod for det meste. Alt med økonomi, familien og alle de problemer, som var der. Det hang på mig. Den dag jeg IKKE kunne mere, forstod ægtemanden det jo ikke og alle andre da hellere ikke. Det er så snart 4 år siden nu. Jeg er da kommer et kæmpe stykke af vejen.
Savner nu så den mand, som kan gi mig den kærlighed og ømhed, jeg ALDRIG har oplevet. Ved han findes og jeg har sgu nok allerede skræmt ham langt væk. Netop ved at være for opmærksomhedskrævende. Men det er svært, når man endelig får opmærksomhed og mærker kærligheden og den så pludselig er væk. Det gir en kæpme tomhed.
Men nå livet er da på rette vej *SS*.
Og Hende der smiler, nej du er IKKE på vej på plejehjemmet. Du er altså 12 år yngre end jeg og jeg er IKKE klar til at komme der endnu da. *GG*

Knuus Nete ;O)

med de 38.
Jeg er selv fisk med krebsen som accendant. Så jeg hører til de meget sensible og følsomme mennesker. Vi fiske er dem som har det største omsorgsgen. Bare ikke for os selv.

Knuus Nete ;O)

Se, så kan een Københavnersnude som mig bare lære det....det er usundt at blive forelsket i en Koldingenser😉Måske er det bare usundt at blive forelsket *LOL*
Og jo, regner da med at jeg rammer Plejehjemmet på et tidspunkt🙂Og der er jeg garanteret SÅ meget videre, spørgsmålet er bare, kan jeg huske nok, til at kunne bruge det til noget ??? *GG*
Smil

Positivitet er også hvad jeg forsøger at udtrykke i mit nick🙂Men 1000 tak🙂Det var stort og jeg blev meget glad ved dine ord :)
No worries ½Evil ...Han findes, det ved jeg at han gør🙂Selvfølgelig skal der slibes kanter, og der skal danses om den varme grød osv ...men når det så er overstået, så findes han :)
Knus og et kæmpe smil til dig :)

Vi lærer at læse adfærd ...hvilket også er ensbetydende med, at er man vant til at hvis een er interesseret i een, så er kontakten også flydende ...og det afleder så, at man tænker at hvis kontakten ikke flyder, så er interessen ikke stor nok ....
Og den gælder naturligvis begge veje :)
Smil

det er da IKKE usundt at blive forelsket i en Koldingenser, det rygte må du bestemt ikke sprede da........vrææææææl.....så kommer der jo aldrig ham på hesten. Veeel..??
Når du kommer på plejehjemmet, er jeg sgu død.....*GG*

Nåååå men er nu ikke død endnu, Nete ;O)

Ville jeg være forelsket i manden, hvis ikke jeg syntes om ham og hans verden ??? ;)
Og 12 år ...ei, søde Nete...vi mødes da bare på det der plejehjem og så kan vi se, om du kommer hurtigere frem i kørestolen end jeg gør med rullatoren😉Og så kan vi ellers give hinanden gode råd - se, er det bare en plan der vil frem ?? ;)
Knus

Så er der også et tillykke på vej til dig - os to følsomme fisk ...;) Det ER bare ikke nemt at være os, vel😉Fisk OG kromosom "fejl" ....tsk tsk *GG*
Knuser

du kan jo få nærmere besked ved Musen..*BB*
jeps er følsom. Men ikke så meget som for 2 mdr siden.

Knus Nete :-)

men det kræver bare at en af os flytter. Enten til Jylland eller til Sjælland. hmm..jeg har fået besked på at blive i Jylland. Han mener her er bedre at være.

Skal da osse være forelsket i manden og så tage det hele med..altså hans fejl, goder og alt andet.

Så held og lykke, under dig det godt. Knuus Nete ;-)

Hvem ved ...Det kan være at københavnersnuden ender i Kolding ;)Ikke at det tegner til det pt....men livet slår underlige krummeluerer ind i mellem :)
Indtil da ved du at både Musen og jeg står klar til seværdighederne herovre ;)
Knus

Man bliver hurtigt forvænt ( positivt ment )
Er man forelkset og det endnu er helt nyt, så er man sikkert også mere sårbar og opmærksomhedssøgende.
Jeg kan godt huske da jeg var 16 - 17 år, og enooormt forelsket i en af kokkene på det hotel hvor jeg var i lære. Jeg ringede hele tiden når jeg havde fri, og han var på arbejde. Til sidst var han ret træt af mig ( hvilket jeg faktisk godt kan forstå ;o) - nu men dengang Suk, det var hårdt, når nu jeg syntes han var så vidunderlig, og han tydeligt ikke var interesseret. hmm - han skulle bare vide hvad han er gået glip af ;o)
Heldigvis var min mand som jeg nu er gift med, fantastisk vedholdende dengang. Han VILLE have mig, også selvom jeg dengang ikke var helt med på den tanke, - men han vandt, og det er jeg glad for i dag.
Han forkæler mig, men med måde - det er nemlig ikke sundt at blive overforkælet, og sat alt for højt op, man ricikerer bare at slå sig den dag man falder ned ;o)
Kærlig hilsen - og godnat fra
Carmen, hvis tid igen er løbet, - burde slet ikke være på computer så sent - så fortsat god debat til jer alle

ved jeg.......hun ved osse, der er diverse forhindringer for mig.

Men kommer og ikke andet den 7.7...sammen med begge mine børn. Skal i Parken.

Knus Nete :-)

Ja, jeg kan se, der kom noget meget positivt ud af det....så jeg sletter det ikke. :o) Tak for din opbakning.
Det er dejligt faktisk at læse om andre, der har sådan deres egen måde at gøre tingene på. MAn føler sig ikke så alene...og mærkelig på den dårlige måde....
Synes egentlig det er meget indlysende, at vi ikke gør tingene ens nogen af os...men som Hende_der_smiler siger i sit svar på dit indlæg, så lærer vi jo at tolke tingene på en homogen måde....det skal man sgu frigøre sig fra, før har man ikke rigtig mulighed for at se mennesker i det hele taget...Man kan kun se, hvordan folk BØR være...ikke hvordan de er ;o).
Det er godt at I siger der er en mand, der GODT gider at leve på min måde, og en som synes jeg er den dejligste kvinde i verden, for det giver mig lidt optimisme.
Det er bare ikke altid at teorien passer med praksis. Jeg har ingen anelse om, hvordan han ledes i retning af mig...Alle dem jeg har mødt de sidste mange år, har været i den alder, hvor jeg kunne være mor til dem. Og det er også både sjovt, fedt, spændende, hyggeligt, dejligt, SEXET og livebekræftende...på en måde ihvertfald... OG så tydeligt på en anden måde ihvertfald, hvorfor alder bestemt ikke er en faktor, der kan ses bort fra.
Man står jo sjældent samme sted i livet når der er mere end 20 års forskel i alder. Man har ikke de samme drømme, man definerer sig selv i forhold til hver sin gruppe i samfundet, som ikke aktuelt har fælles erfaringsflade, og de tilhører hver sin samfundsepoke. Ikke at det IKKE kan lade sig gøre, men at der er stor sandsynlighed for, at man automatisk glider fra hinanden, pga. for få fælles referencepunkter og berøringsflader....man ledes i forskellige retninger, netop fordi man har forskellige interesser i forhold til den fase i livet man befinder sig i....
Så at give den i høet med en ung fyr, er sjovt og fedt, men det er leg...Jeg mangler faktisk at blive betragtet og anerkendt, som kvinde og som den person jeg er, og som andet end "bare" en spændende og anderledes udfordring.
Okay...det er heller ikke, fordi det som sådan nedbryder mig at lege med fyre, som jeg godt ved, der aldrig kan blive noget ud af alligevel i forhold til kærligheden, men måske er det fordi jeg kommer "de forkerte steder" eller har forkert fokus eller hvad ved jeg. Når min interesse sådan rent socialt handler om musik og heavy metal...så er det ENORMT overvejende unde mennesker, der befinder sig det rum. Det er unge mennesker jeg møder...sådan ER det bare...Jeg kan jo ikke holde op med at interessere mig for musik, fordi der ikke lige er en fyr i den sammenhæng der passer til mig...jeg har jo ikke interessen, fordi jeg er ude på at score...det handler alene om musikinteresse....
Jeg tror ikke på, at den fyr man connecter med, dukker op, hvis man LEDER efter ham...tror det er noget, der skal opstå...og IHVERTFALD ikke en man kan "bestille", altså beskrive og så PLING, kan han bare leveres via et datingbureau....
Nå....det er bare snak...jeg ved godt alle de sædvanlige ting omkring det med at finde en fyr der siger en noget...hvad jeg IKKE ved...det er, alt det jeg skal bruge/gøre for at møde ham ;o)

Kære ½Evil.
For ikke ret længe siden stod jeg i samme situation som du gør nu. Fik masser af tilbud fra yngre mænd, også nogle der ville være en del længerevarende end blot en sjov tid. Faktisk var jeg også oprettet på en datingside, hvilket ikke nødvendigvis gjorde sagen en hel masse bedre! Siden min skilsmisse for 4 år siden, har jeg kun haft yngre kærester!
Jeg fattede heller ikke hvordan jeg nogensinde skulle finde en voksen mand, med noget indeni som jeg fandt interessant, OG noget udenpå som jeg kunne tænde på ...tingene fulgtes bare ikke hånd i hånd! Netop som jeg faktisk havde opgivet, vendt ryggen til muligheden om nogensinde at finde ham jeg gerne ville have, og derfor havde sagt til mig selv, at jeg gad ikke bare *..* for at *...*, jamen, da rykkede han ind i mit liv for fulde basuner, må jeg sige.
Da jeg havde kendt manden i mindre end 2 dage, kan jeg huske at jeg kiggede på ham, og tænkte: Det er sq ligegodt utroligt - ham her føler jeg virkeligt at jeg har kendt altid. Han fordtår hvad jeg siger - også når jeg bruger ironi, sarkasme osv ...lige med det samme. Vi taler vitterligt samme sprog - lige med undtagelse af emnet her, naturligvis😉Men det handler vist mere om hormonbasen er forskellig ;)
Søde rare ½evil - han kommer ...ham der, den langhårede, som du kan mærke er der til dig et sted derude...han kommer, når du mindst venter ham, og af den mest mærkelige vej :)
Smil

kendte - det holdt 2 måneder. Så han "gæl´s" ikke. Det er vist det man kan kalde en "ommer"

ja så er kvinder FOR opmærksomheds krævende
min kæreste bliver helt vildt sur hvis der går en lille dag hvor man har haft lidt stress på arbejdet og så hjem og spise og så har man ikke ringet og sagt hej eller noget slap af vi ses jo tænker jeg ! eller hvis jeg har snakket med hende 2 gange på en dag sådan "hej skat elsker dig osv. " og så bagefter sker det at jeg siger skat snak lii hurtigt for jeg skal tilbage til arbejdet så kommer den "jamen skat du har slet ikke tid til mig bla bla. så tænker man igen hold nu kæft ! vi er jo sammen hele tiden derfor skal vi da heller ikke snakke sammen hele tiden sover sammen spiser sammen og snakke sammen når jeg er på arbejdet NEJ det tror jeg heller ikke

Jeg var af den overbevisning, at et forhold bestod af kompromiser, fordi man elsker hinanden *SS*
Så - mon ikke du burde sætte dig ned med din kæreste og FINDE kompromiset, istedet for at hun går rundt og føler sig overset, og du bliver irriteret ???
Weekend smil

Du vil ikke sige du har været så heldig at få billetter til Robbie?????

det har jeg været. Brugte osse en hel dag på det.
Så vi glæder os alle 3. *SS* Bliver jo en oplevelse at dele bagefter osse.

God dag Nete :-)

skal stadig bekræftes men det behøver ikke at være som tit som gennemsnitskvinden :-)

En forkælet barndom, måske som enebarn, er sikkert skyld i, at nogen ikke er blevet voksne og kan stå på egne ben ret lang tid af gangen, men tærer meget mere af omgivelsernes resourcer, end de selv giver igen.

Hvem har talt om, at man ikke giver igen i lige så høj grad, ellers højere ???
Jeg giver da gerne, hellere end gerne, tonsvis af opmærksomhed til ham jeg elsker - sætter bestemt ikke alt til side for ham, men tingene kan da i høj grad kombineres :)
SMil

...At du bringer det på bane...
Jeg har en kæreste, som jeg ikke ser så tit, trods lille afstand mellem vores bopæle, pga. hans altomfattende arbejde (endnu et irritationsmoment).
Men den her med at ringe, det gør den kære mand gerne, osse op til 3 gange dagligt, for lige at høre hvad dagen har budt på. Og det ER altså ikke det vilde der kan ske, når han ringer med et interval på 6 timer.
Han er oveni købet så dygtig, at han næsten altid præsterer at ringe når jeg lige er trådt ind af døren om eftermiddagen, med armene fulde af varer/ skoletaske. Igen når vi sidder ved aftensmaden, og igen-igen, når jeg er ved at putte min søn.
Jeg er skam smigret over al den opmærksomhed, men i realiteten er det ikke det vilde vi har at fortælle hinanden, når vi sådan snakker sammen i tide og utide.
Faktisk ville jeg ha det fint med at snakke med ham kun én gang dagligt...
Men, siger det noget om, hvor glad han er for mig - Eller noget om hans samvittighed?
:o)

... SJOVT da ;o)

Der er blot en tendens til at forherlige den samfundskadelige egoisme her i landet i stedet for at gøre noget, samfundsgavnligt, for andre, der jo i sidste ende ikke blot kommer andre til gode, men også en selv fra mange vinkler.

Den slags forventninger er da kun til for at køre et forhold i sænk så hurtigt som muligt.

lægge billet ind på dig ?

af en anden herinde er jeg næsten sikker på. Måske er hun til flere ???? ;-)

Nu bliver jeg også nysgerrig...



(eller gør jeg)

Altså din kæreste lyder som én af mine gamle kærester :-) Mange af de fyre jeg finder er nemlig meget opmærsomhedskrævende. Måske har det i virkeligheden noget med balance at gøre. Én skal være opmærksomhedskrævende og kontaktsøgende og da det ikke er mig, så er det tit mine fyre der har været det og det har nogen gange været for meget og jeg har følt mig lidt omklamret. Så jeg kan faktisk godt sætte mig i jeres sted :-)

såeh....osv :-) Men det er vel bare sladder. Eller ???

Håber I får en rigtig god oplevelse.

hun er jo gal...bindegal !!! Og hun kedede sig helt uhørt meget en periode hvilket resulterede i, at hun rendte rundt i hælene på bl.a mig.
Men hun er holdt op på debatten nu så vi er nogle stykker der kan være i fred :-)

på det andet jeg nævnte.....

Er man forelsket, sætter det inde grænser men hvad er det hele for noget, når 2 ikke ens enten for I ikke taler (godt) sammen, eller fordi der ikke er (noget) at tale om, når I er sammen.
Jeg ville håbe, jeg vil finde en der var lide så forelsket i mig, som du er i ham, og holder fast i det, I sammen...også som opmærksomhedskrævende fordi du holder af han, men bare han ville gøre det sammen som og tage sin mobil, og skrive søde ord til dig.
Det er heller ikke så let, når manden ikke ved at du gerne ville have at han tænker på dig selv om tanker er større end ord, så kunne han da tage og ringe i stedet for.
Vi mænd er nogle svin, men der er også noget godt I de få der er tilbage...
kærligst venlige hilsen
Virgo/DK