Er netdating kikset?

Jeg har lagt mærke til, at der er mange, der skriver herinde, at de IKKE vil forsøge sig med netdating for at finde en person at dele livet med eller finde en at dele en interesse, fetich whatever med. Er det for pinligt at indrømme??
Alligevel er der mange, der skriver, at de har fundet ud af at deres partner ikke havde deaktiveret sin profil og der er også mange, der forsøger sig med kontakt herinde.
Hvorfor ikke bare oprette den profil på scor.dk eller en anden side? Er det en fallit erklæring eller hvordan? Er det fordi det viser, at man ikke er i stand til at finde kærligheden i 'det virkelige liv'?
Denne artikel mener faktisk, at det nu er socialt acceptabelt: http://www.it-borger.dk/Trends/nyheder/dating-pa-nettet-er-hverdagskost/

Jeg fandt min kæreste på nettet for otte år siden. Vores børn ser ikke mere kiksede ud end andre børn😮
Eneste minus var, at jeg pga. hans job flyttede til en lille by, hvilket måske ikke lige var noget, jeg havde planer om.

jeg tror mange synes det er tabu eller kikset at finde kærester på nettet.....fordi de så tænker over hvad andre mener om dem...
Jeg fandt min kæreste og nu mand på nettet for 4 år siden, og vores børn ser heller ikke anderledes ud end andre børn :o))
Bare kom igang piger/drenge og mænd/kvinder, men pas på jer selv, der er brodne kar på nettet som alle andre steder :o)

hej øbo.
hvad mener du med brodne kar?? Hvor lang tid tog det for dig at fidne din mand? skulle du igennem mange kiksede blind-dates?

faktisk har jeg været ude for noget forfærdeligt i forhold til dating på nettet.
da jeg var omkring 25 år oprettede jeg en profil. jeg fik mange kontakter og mødte faktisk en kæreste der.
først turde jeg ikke sige det til min omgangskreds og mine veninder, men da det blev mere seriøst besluttede jeg mig for at vise min nye kæreste frem og også sige hvor vi havde mødt hinanden.
der skete faktisk at 80% af mine veninder tog det meget mærkeligt og afbrød faktisk kontakten til mig. de synes at det var mærkeligt at sidde på nettet og møde folk og kunne ikke forstå at jeg var kommet så langt ud når jeg kun var 25. de synes det virkede desperat!
jeg har valgt nu at se det som en måde at komme af med de veninder, som ikke er mig værdi. men jeg blev meget såret

Jeg synes det er patetisk at søge efter kærligheden på nettet.
For mig er det kun folk der ikke kan score i det virkelige liv der søger kærligheden på nettet....

Er det ikke meget individuelt HVAD der gør, eller IKKE gør at man netop er i stand til at "score"... ???
Der er 1000 ting der kan spille ind, men det gør vel ikke den ene form dårligere end den anden?
/Klokken

Og nej, det var ikke lige måden for mig at gøre det på.
Jeg havde ikke specielt gode oplevelser med det og ret hurtigt droppede jeg det totalt.
Men hvorfor ikke kigge på solstrålehistorierne og glædes over at der rent faktisk ER nogen det lykkedes for og som finder deres eneste ene den vej? Det er da fantastisk og skønt for dem!! 🙂
-Tabu synes jeg bestemt ikke det er. Der findes så mange former for måder at gøre tingene på i vores moderne samfund.. Og der findes lige så mange måder og årsager at blive snobbet og smålig på!!!
Fred være med det.. Jeg kunne i hvert fald ALDRIG finde på at slå hånden af en veninde fordi hun havde fundet sig en kæreste den vej.
/Klokken

Dating er sådan et belastende ord.
Jeg har aldrig datet, og kommer aldrig til det.
Jeg har mødtes med fyre, og er begyndt at komme sammen med nogen af dem, men jeg har aldrig datet, hverken via. nettet eller i virkeligheden.
Men samtlige af mine kærester har jeg mødt gennem internettet.
Ham jeg har nu snakkede jeg første gang med via nettet, selvom han var en ven af en ven, så da jeg mødte ham på nettet var det ikke for at finde en kæreste.
Forholdet har nu varet i over 7 år, så jeg kan ikke se problemet i at finde folk på nettet.
Det kommer vel an på hvem eller hvordan man er.

Jeg har selv mødt min superskønne kæreste (og nu sambo) via netdating. Det har aldrig været en hemmelighed, og jeg synes ikke det er pinligt. Hvorfor skulle det være bedre at støve kæresten op når man er i byen og måske begge parter er berusede?
Man skal passe på sig selv, siges der altid når man fortæller at man dater på nettet. Øhh hvorfor mere her end i virkelighedens verden? - løgn og bedrag er der begge steder - og det samme gælder i øvrigt for søde, dejlige, seriøse kæreste emner[l]
Så - go for it

på om det er kikset ... jeg tror ikke det er anderledes end at møde kærester på alle mulige andre måder.
Men efter min mening er det for langsommeligt og tvetydigt. Men det lykkedes den vej for nogle ... men jeg tror egentlig dem der kan score IRL også kan score på nettet.
Jeg tror dem der har score problemer har det alle steder ... hvis dette findes

da helt sikkert, i dette herrens år 2010😉, prøvet dem selv af på nettet.
For ell imod - lykken står den kække bi...om han/hun så er kæk i kvickly, salling, bowlingklubben, ell på nettet, kan vel ikke
gøre den store forskel. Tænker det nok sådan, at virker det for den enkelte er det dejligt!
Har dog oplevet at en kæreste havde sådan en profil og det gav mig godt nok en underlig fornemmelse i hele motorikken,
men ville gerne være åben og acceptere det,,,det virker bare ikke for mig...såhhhhh det! Møder selv folk IRL,,,er vild med andre
menneskers øjne😉😉😉 og god øjenkontakt iøvrigt.
mvh
A

kender masser af mennesker der finder en på nettet , og hvorfor ikke , hvis det er vejen for dem 🙂 min ene veninde er lige blevet gidt her i sommers med en fyr hun mødte på nettet , han boede i den anden ende af landet , 6 mdr senere flyttede han og børnene hertil og det er gået fint lige siden .
men men men , ikke fordi jeg er bedre end andre , så gider jeg ikke nettet alene af den simple årsag , at mit behov er at se kemi . jeg skal føle suset , jeg skal se øjnene tale med vedkommende og høre om der er hjerne bag , jeg skal se, føle og smage på tingene .
og det kan man ikke på nettet.
jeg er dog rigtig ked af at flere og flere søger på nettet for her hvor vi bor var bylivet godt for år tilbage , nu sidder de derhjemme bag skærmen istedet for at komme ud og opleve .
men godt for jer , det er ikke spor tabu i min verden , det er bare underligt at det er blevet sådan synes jeg ...
så et lille opråb herfra ... skal vi ikke alle gå ud og more os på lørdag , så kan vi alle ses live 😉

det tabte jeg lige - der skal stå gift 🙂

MVH. Bimmer ILP

Altså... bin there don that... og det duuur ikkk... 😕
Den eneste måde. at gribe Problemet ''forhold til det modsatte køn''. er at møde det. (med paraderne, nede... !!!) -altså uden sexuelle frustrationer -som veninder.... Nåår tiliden så er der, kan man være heldig at skorer en fortrolig kærste, eller i modsat fal en veninde... og sjældent en fjende... (ha-ha)
Det udelukker ligsom Net-Dating. da det skal foregå ''In Real Life'' (IRL) 😉
Venligst Klaus [l]

Jeg oplever netdating som en mere almindelig måde at møde en partner på end det var for f.eks. bare 5 år siden.
Har selv gode erfaringer med at møde folk over nettet, men ja der har også været kiksede forsøg ind imellem, men det griner man af og lærer af;)
Har endda en veninde hvis far mødte hans nye kone over nettet og de er bagge 50+, så det er åbenbart virksomt for alle:)
Så det er i mine øjne en fuld acceptabel måde at møde folk på:)

Tja jeg ved ikke hvad du basere dine meninger på? Egen erfaring?
Nå men hvor om. Jeg har to veninder der hver for sig har fundet dere skærste på netdating. Den ene er lige blevet gift og de har en dreng. Hun er dælme heldig. for ham der han er der bare for hende. Og barnet også. Er der nogen der har fortjent et barn så er det de to. I mine øjne ser de to ikke patetiske ud. Faktisk ser jeg det sådan at finder jeg en mand som ham og han ser på mig som de to ser på hinanden. Så er jeg den heldige.[l][l][l][l][l][l][l]

Jeg har jo tømt alle andre muligheder,,på jobbet er alle prøvet, i omgangskredsen er de tilladte prøvet. I Landsbyens lokale Brugs og Aldi er der sorteret og fravalgt....der er simpelthen ikke andre muligheder tilbage end Dating..😉
Hvad får man så på Dating? Jo, man får et kæmpe jagtområde, alle er villige til at lade sig fange, så det er bare at gå til den,,,,finde en der både kan det ene og det andet og samtidig smiler.... lidt som at lukke et barn ind i en slikbutik 😉
Mvh, sjoveren som er vild med min fangst [l]

Det bliver mere og mere normalt at bruge netdating, jeg gør det selv, har faktisk med på 3 forskellige steder, og det er fantastisk både til at finde kærester og sex partnere. Der er rimelig fordeling at drenge og piger pt i Danmark på dating siderne, så det er ikke så ekstremt med overvægt af drenge som før i tiden, pigerne er simpelthen ved at komme med og der er masser af lækre piger.
Så det er bestemt ikke kikset efter min erfaring.

Jeg har datet en del med mænd fra netdating. og det der gjorde det "nemmere" for mig, var at jeg ikke er typen som har lyst til at gå i byen og på bar osv. og det var den mand jeg nu er gift og har barn med heller ikke. der var ingen ingen af os der havde interesse i at skulle mødes et off. og være fulde når man sås eller andet..
Jeg syntes desværre bare det har været ærgeligt at mange af de mænd jeg har datet, de har ikke helt været klar over hvad det ledte efter(ikke fordi jeg ville være den eneste ene) men der er desværre en tendens til at mange bruger det som et sted hvor de kan få "et knald" og det er synd..
Men nej, jeg syntes ikke det er kikset, jeg syntes det er en mulighed for dem der er lidt mere stille, og dem som der ikke lige altid bliver kigget efter på gaden.. Og dem som er generte.. :-D

Der mangler den umiddelbare fysiske tiltrækning, som du oplever når du går i byen en aften. Der står hun! whau - hende må du prøve at charmere, og du er bare helt oppe på dupperne. Netdating er en flad, flad nedlevelse i forhold til dette.

mødt min dejlige kæreste via nettet, vi startede med at skrive med sammen og aftalte hurtigt at mødes på en banegård.
Siden har det udviklet sig så meget at vi i dag har fælles adresse, og har begge fået lidt mere styr på tilværelsen.
Familie og venner ved hvordan vi har mødt hinanden, og der har ikke været nogen kommentarer til det.
Det var første gang at jeg prøvede at møde et mulig kæresteemne over nettet, og vil sige jeg er yderst tilfreds med udfaldet, min kæreste derimod havde haft en den profiler på diverse datingsider, uden det store held havde vist sig.
Som du skriver er der løgn og bedrag både på nettet og i den virkelige verden, min erfaring er at mænd ikke er være til at pynte på virkeligheden end kvinder er, det kan være om alt fra alder og udseende til at "glemme" og oplyse at man lever i et fast parforhold.

Opfatter det da klart som socialt accepteret.
Har selv prøvet, men det er slet ikke noget for mig, kender dog flere der har fået deres kæreste/kone/mand på netdating.
Man kan stadig finde den rette i det "virkelige" liv. Livet er jo meget mere og mere digitalt, men måske arbejder man på en lille arbejdsplads og er ikke den store gå ud person, så er det svært at finde en.

Mange skriver at netdating er en anden måde at finde hinanden end i det "virkelige liv".
For de fleste fungerer det sådan (det gjorde det også for mig), at man via netdating finde nogen, som man gerne vil i kontakt med. Det kan jo så ske efter kortere eller længere korrespondance alt efter gemyt.
Hvis begge synes det kan det så være at man mødes "i det virkelige liv". og derfra er betingelserne jo nøjagtig de samme, som hvis man var mødtes på en anden måde. Selvfølgelig skal man da se og kemien passer. Selvfølgelig aner man da ikke, om man på nogen måde dur sammen, før man har været sammen og prøvet det af. (man kan have det lidt på fornemmelsen, men ikke vide det)
Skrevet at en der har prøvet netdating og mødtes med flere, nogle duede det ikke med, men SÅ skal jeg lige love for at jeg mødte ham som jeg har været kæreste med de sidste 7 år.
Netdating er kun en måde at få adgang til at møde nogen, som man har fornemmelsen af det kunne være spændende at mødes med.
Og jeg mener at det er accepteret de fleste steder, jeg har aldring lagt skjul på at det er sådan vi har mødtes. Jeg kender flere både på min arbejdsplads og i min familie som har samme erfaringer og som også er absolut åbne om at det er sådan man har haft chancen træffe hinanden.

Det er vel relativt, meget der spiller ind over alder, naivitet,
Jeg har ikke noget imod det selv men udføre det dog ikke😉
nok mest fordi jeg har en kæreste jeg holder af :)

personligt ville jeg ikke oprette en dating profil,fordi jeg har føllelsen af at det handler mest om sex,så bryder jeg mig mere om tanken om "tilfældigt" at falde over en sød fyr

flere års erfaring har vist mig at dating.dk er et skod sted som er ligeglad med falske profiler fra kvinder som narrer penge fra mænd BÅDE danske og "afrikanerbreve"
Klager til Dating nytter ingen ting ...firmaet skider på brugerne vi er bare kvæg der skal betale.
Jeg har haft succes på andre SMÅ datingsteder. Jo mindre jo bedre. Nu bor jeg sammen med en kvinde jeg fandt gennem lille datingsted. Vi har boet sammen 11 måneder og alt går godt.

Netdating er lige så kikset, som man selv gør det til. Nogle ser det blot som sjov og fornøjelser, andre er seriøse og søger en partner på længere sigt.
Jeg har uden held prøvet kontaktannoncer, fx da Ekstra Bladet kørte Kærlighedskarrusellen i firserne, og kontaktbureauer før det. Netdating er bare nutidigt; det er smart og hurtigt. Det er bare ligesom at vinde i lotteriet. Man kan være heldig, at det svinger med det samme, men man kan også risikere at date 50 mennesker, og hvert eneste møde er en nitte. Surt show.
Personligt holder jeg mig langt væk fra netdating, men det betyder jo ikke, at netdating er kikset, vel... ?

Jeg føler ikke det er socialt acceptabelt.
Jeg har fundet min kæreste på nettet for 3 år siden. Vi boede i København begge to, gik på uni begge to og vi kunne lige så vel have mødt hinanden i "real life" - det gjorde vi altså bare ikke.
Jeg synes det er pinligt at fortælle og jeg føler bestemt det bliver set ned på. Vi er sidst i tyverne og der er tale om et seriøst forhold mellem 2 voksne, som måske bare var for kræsne til at kunne finde den helt rigtige ude i virkeligheden.
Jeg gruer helt ærligt for den dag jeg skal fortælle vores børn hvordan vi mødtes. For det lyder ærligt talt ikke specielt romantisk. Men hvem ved, måske ser man anderledes på det om 10 år.

SÅ det lidt som et tabu engang da jeg var lidt yngre. Havde svært ved at forstå det, da man mødte piger alle steder. Men hurtigt efter de 23 år og andre får faste kærester og studerer nye steder og nye studier som evt kan være meget kønsrelaterede dukker frem i ens hverdag, kan det da være ufatteligt svært bare at møde en pige.
Man kan ikke score på en datingside, men man kan aftale et møde i den virkelig verden :)

at indrømme, at man gerne vil have en partner, er man en kujon. Netdating er bare en hjælp til at finde en. Det er ikke altid det er let at finde en i byen, og slet ikke hvis man ikke går så meget i byen.

grundet hans job til en mindre by. Lidt søvning her, men ok med fuldtidsjob og børn kan jeg love dig for, jeg kan få tiden til at gå. Hurra for dating - en effektiv måde at møde en på...

jeg ondt af dig, at du skulle det igennem, men heldigvis er du kommet af med nogle "uægte" veninder, som ikke er dig værd. Du skal nok finde nogle nye, som accepterer dine valg. Det andet var umodent og tarveligt. De skulle skamme dem og ikke dig.

!!ADVARSEL!! Det er en lang smøre jeg har skrevet, men nu skulle den ud.
I nogens øjne er netdating en vældig god ting, i mine øjne er det ikke optimalt.
Hvis man går i byen ser man med det samme hvem man har med at gøre, på en datingprofil er folk ikke ærlige om alt, ved det af bitter erfaring.
Man skal bare ikke drikke forstanden ud, for så ender man i bedste tilfælde "bare" med sex for en nat.
Jeg mødte en pige som bla. skrev, at hun var en pæn og udadvendt pige, livsglad, initiativrig, ordensmenneske, havde et godt familieforhold og elskede at gå lange ture i naturen.
Jeg kendte hende i 6 måneder, well hun var en sød pige(til tider), ordet pæn kan jo defineres på mange måder, ja pæn kan måske godt være en høj pande og en knæktud samt at være bleg som et lig, det kunne jeg såmænd sagtens have levet med.
Men hun var bestemt ikke udadvendt, hun var meget indadvendt og til tider frygtelig deprimeret.
Livsglæden var til tider også meget svær at spore hos hende, en dag hvor vi havde en dyb samtale, indrømmede hun da også at hun flere gange havde været på nippet til at tage sit eget liv.
Hun var nok initiativrig til et vist punkt, så længe at det ikke involverede hendes egen arbejdskraft, så var hun vældig fremme i skoene, men hvis hun selv skulle yde noget var det ikke så spændene.
Et ordensmenneske var hun bestemt ikke, kors for et rod hun havde og kunne lave, der stod sko og støvler, der lå tøj, der lå bøger og blade, der lå regninger som skulle have været betalt for længst, spredt overalt i hendes hjem, jeg prøvede at hjælpe hende med at skabe lidt orden, men ak og ve næste gang jeg kom på besøg var det ikke at se, og værst af alt når vi lavede mad, så så det ud som om der var 10 mennesker der havde, drønet rundt i hendes lille køkken og efterladt sig alt hvor de havde brugt det sidst, og det med at vaske op var direkte ulækkert.
Hendes familieforhold var begrænset til hendes mor og meget sjældent så hun noget til hendes bror, og forholdet til hendes mor var nu heller ikke for godt.
Hun drømte om at få børn, jeg håber ikke at det nogensinde går i opfyldelse for hende, det er hun ikke voksen nok til, trods hendes personnummer siger noget andet.
At gå lange ture, det gik heller ikke ret godt, hun ville hellere sidde i sofaen og glo tomt ud i luften.
Hvis hun en dag skulle finde sig en mand, må vi håbe at hun sætte nok pris på hans kærlighed og gør alt for at holde på ham, jeg håber for hende at han er en ultra tålmodig mand, og kan leve i en svinssti, ellers vil han nok skride hurtigere end jeg gjorde.
Det er grunden til at jeg mener at netdating er kikset.

Har aldrig selv praktiseret netdate, men kender rigtig mange der har prøvet [:|] Mange lyver desværre alt for meget når de skal beskrive dem selv, det gør det rigtigt svært at sortere i profilerne.... og den første kontakt IRL kan ikke erstattes af en profil på nettet... Så ud i livet og mærk suset... det rykker 😃[l]

jeg blev næsten 30 før jeg begyndte at have success med piger og det var kun over nettet, jeg mødte dem. Jeg har iøvrigt stadig ikke scoret en pige "irl". Når jeg møder pigerne via netdates (enten datingsider eller chatten på forum), så forstår de ikke, hvorfor jeg ikke kan score irl.
Men det handler nok om, at min stemme "drukner", når jeg er ude i byen for at socialisere mig sammen med andre - så gør det ondt i stemmebåndet og andre kan ikke høre, hvad jeg siger. Pisseirriterende - og ja, jeg synes selv det er både kikset og taberagtigt, at jeg kun har scoret og fået kærester via internettet...

der har praktiseret netdate, men kun hørt om det fra 2. hånd. Så hører man jo om alle skræmmehistorierne fra vennerne og aldrig om dem, der er normale eller dem, som dine venner er blevet varme på - for der vil de jo naturligvis ikke blotte sig.
Min erfaring er, at langt de fleste piger, jeg har mødt via netdating/chats har været ærlige.
Om billedet er anderledes for mænd mht. ærlighed, skal jeg lade være usagt. Jeg dater ikke mænd 😃

Men har kigget med når veninderne logger på 🙂 og min egen kæreste havde også profiler på forskellige datingsider og der blev sgu også pyntet lidt på udseende og evner 😮 har grint lidt af det lige siden og er faktisk ikke i sand til at tage det helt seriøst. Mener faktisk at det er lidt for nemt at pynte på tingene for at "lokke". 😕

og den var absolut ikke sandfærdig, der var stort set intet af det som hun havde skrevet at der passede, lige ud over at være afslappet.
Jeg saksede hendes profil og gemte den på min pc, så kan jeg læse den igennem når jeg trænger til et godt grin.
Hun beskrev sig selv som værende: rolig, seriøs, romantisk, sensitiv, lidenskablig, pålidelig, afslappet, tryghedsnarkoman, glad og tillidsfuld.
Og dette var hvad hun værdsatte i et forhold: ærlighed/gensidig tillid, romantiske overraskelser, dele en oplevelse med en anden man elsker, familie med et godt sammenhold.
Og så til den store overraskelse, hun levede sammen med en fyr, og lever stadig sammen med den samme fyr, han ved desværre nok ikke noget om hendes kontakt-profil. Og spørger man ham er der nok ikke, meget af det som hun har beskrevet om sig selv, han kan nikke genkendende til.
Det viser blot at kvinder også kan være temmelig uærlige, når de skriver en profil.

men alligevel synes du nettet er for tabere?? Tak for den svada, du er sådan en fyr jeg håber jeg aldrig vil møde, er det så også taberagtigt at være en kvinde på nettet på udkig efter en sød og reel fyr?

nu kan jeg så læse hvad du har skrevet her, det ville ha' været rart at du havde holdt det for dig selv, men nuvel - du har fået hævn. Så er spørgsmålet så om du stadig synes "jeg er noget af det bedste der er hændt dig længe".

ikk dit spørgsmål, du kan omformulere det så vil jeg hjertens gerne svare.

... på facebook ?
Vi har lavet en gruppe, hvor vi vil diskutere netop netdating:
http://www.facebook.com/group.php?v=info&gid=355685428278

Hvad er der ved at bruge facebook, man skal være bruger på facebook for at kunne skrive derinde, og en del firmaer har filtre som gør at det ikke er muligt at skrive derinde, surt når vi nu helst vil skrive i arbejdstiden, så kæresten/ægtefælden ikke opdager noget😮

kikset at dingle rundt i byen når man er 45?
jeg syntes det er lidt mærkeligt hvis man nu er 25, men når man er 45 så går man jo ikke som sådan i byen.