Er total depri

Min kæreste er lige gået fra mig.
Jeg er altid hende der bliver dumpet og jeg troede faktisk at han gerne ville noget med det her forhold.
Men nej. Endnu engang bliver jeg dumpet. Nu lægger han an på mig igen men jeg gider ikke.
I mellemtiden har min søster lige fået barn og nu er alle så glade for den lille familie.
Og det er rigtig fedt for hende, jeg er glad på hendes vegne.
Men jeg er selv vildt ked af det, for det minder mig bare om, at det får jeg nok ikke selv. Jeg er ikke sådan én man elsker åbenbart.
Overvejer lidt at gå i terapi for det, for jeg er træt af, at være tilskuer til andres lykke.
Kender i den følelse? At føle sig som tilskuer til andres lykke. Hele tiden at skulle glæde sig over alt det gode der sker for andre.
At skulle stå med det påtagede smil og være glad for andres lykke (hvilket man sådan set også er), men bag smilet gemmer der sig en enorm længsel. En enorm længsel efter at kunne være den der smiler med øjnene og med hjertet og ikke af pligt.

Man skulle tro at mit liv ellers var fint. Jeg er ved at afslutte en universitetsuddannelse og har en rimelig normal familie. Jeg skal snart søge job og jeg spiller musik og dyrker sport. Jeg er social og har virkelig let ved at kommunikere med andre mennesker.
Men bag det "almindelige" menneske kan der gemme sig en stor ensomhed, som ens omgangskreds ikke kan blive ved med at høre om.
Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg er træt.
Er der andre der har det på samme måde? Hvad gjorde i/gør i ved det?

Det lyder meget som mig.. eller den jeg var.
Dine ord kunne ha været mine for 2 år siden.
Det jeg gjorde var at give mig selv et løfte! Jeg lovede mig selv at holde mig single indtil at jeg følte mig tilpas alene! Nu har jeg også en søn, som jo optager min hverdag meget.
Men jeg har nu været single i 2 år og har det helt fint med det! Jeg fik hjælp af en psykolog til at finde mig selv, og få ro med den jeg var!
Nu kan jeg glæde mig over andres lykke! Mine veninder der venter barn eller lige har fået! Og jeg er ikke det mindste jaloux over deres lykke, for jeg har mig selv og min søn! Jeg har det fantastisk med at være den jeg er, og har på ingen måde lyst til at have en mand ind i min hverdag.
Jeg ser også hvordan mænd pludselig ser på mig, med min nyfunden selvtillid. Det er et hit;)
Så mit råd er: ta dig tid til dig selv, vær tryg med den du er, og før du ved af det er du lykkelig for at være lige den du er, lige som dit liv er!
Og så er det ingen skam at få lidt hjælp udefra;D
Good luck to you

jeg har mange forliste forhold bag mig
søgte selv ud af dem fordi jeg følte mig så kontrolleret, og set over skuldren,og derfor
undlod jeg, at gøre mange af de ting jeg inderst inde gerne ville
fordi jeg følte mig hæmmet, så jeg har bevidst valgt, at være single, og tror aldrig jeg vil have børn
er ikke den mest ansvarlige type, og har det fint med ikke,at behøve, at stå til ansvar for en person hele tiden-jeg tror ikke jeg ændrer mig lige foreløbig
jeg forstår ikke hvorfor du ikke bare slår dig løs, og nyder friheden, og tager til nogle koncerter
men starten på din frigørelse foregår i dit eget sind
synes du skal stoppe det selvhøjtidelige navlepilleri-noget, og komme ud
nysgerrig for dine omgivelser
se dine muligheder
planlæg noget vildt som du vil gøre,og undervejs
hvis du er heldig møder du måske den eneste ene, som du drømmer om, men i min optik, så skal man sgu virkelig også være den rigtige!hvis det ikke er den virkelige,ÆGTE kærlighed på det høje plan, så er det langt mere atraktivt, at være wen uforpligtende single til hver en tid!...

Det virker som en begyndende vinterdepression, ellers
ville du ikke være træt. Trætheden opstår helt
naturligt, når du bruger for meget tid på negative
tanker. Tænk positivt, selvom det ser sort ud. For
der er mange andre i en lignende situation.
Lykken er noget vi selv skaber og former. Men det
virker som om du føler mindreværd, og overset af
din familie. Fordi din søster har evnet at realisere
sig selv.
Hvis du smiler og tænker positivt, så kommer der
helt sikkert en ny og dejlig kæreste. For du tiltrækker
ikke andre ved at se sur ud. 😉
Held og lykke! [f][s][l]

Jeg kan godt lide at skrive herind, fordi der er stadig er fornuftige mennesker som kan vinkle tingene for én, når man selv er kørt fast i et bestemt mønster.
Det virker på mig, for det gør at jeg lige får det sidste skub og begynder at tænke mere positivt.
Men jeg sørger også for at få bearbejdet de dårlige følelser, sådan så det ikke bliver en slags falsk positivisme.
Skriv endelig igen med mere, for det er rigtig godt for mig at læse🙂

Det er en fantastisk, og meget spændende/smuk forklaring på den følelse =).. "At være tilskuer til de andres lykke".. Fantastisk formulering.. Tror sgu nok du skal finde glæden ved livet igen.. En skønne dag går det op for dig, at du altid har haft noget i dit liv, som du kan tillade dig at være lykkelig over. Du ved nok bedst selv hvad det er =)
Kasper

Mange af de scenarier du er tilskuer til er ikke altid så lykkelige, som de ser ud. Folk har ofte brug for "lykkevidner" for at de selv kan føle sig lykkelige - og så er det at du skal stille op til det. Men prøv i stedet at finde din egen lykke, der ikke er afhængig af om den kan vises frem, udstilles eller beundres. Den holder nemlig meget længere - ja hele livet og er helt uafhængig af om folk klapper eller ej 😉
Op med humøret og find dig selv på din egen måde. Ensom blandt mennesker, men den følelse kan folk der lever i attityden "lykkelig" også sagtens have. Så lad dig nu ikke narre og tro at lykke, det er noget udenfor dig selv. Nej du skal finde ud af hvem du er og styrke din egenart. Vi er alle født alene og dør alene og det eneste menneske der følger os gennem et helt liv er os selv. Fælles vilkår, så lad nu vær med at pive.[:*(]🙂
Jeg var selv som ung igennem nøjagtig samme mølle som dig, med en søster der fik mand, hus barn og vovse i et hug og virkede lykkelig og alle klappede og jeg følte min rolle var tilskuerens. Nå men den rolle gad jeg ikke, og satsede så på mit eget - som var et temmelig anderledes og (synes jeg) mere spændende liv. Vi byttede så siden hen roller idet jeg fungerer bedre end hun gør, når der er kriser i livet. Da hun mistede symbolerne på lykken, så brød hun helt sammen og havde ikke noget i sig selv at stå imod med. Så lad dig ikke narre til at basere din personlige lykke på hvad folk her og nu mener er lykken - og hvem ved andre end du selv, hvor dun lykke findes?
Pøj pøj med livet. [f]
Pus