8tilføjet af

træt af at man påtaler at jeg har tabt mig

jeg tabte mig for nogle år siden en del. Mine venner, bekendte og arbejdskollegaer påtaler det ofte, for 117. gang. 98% af tilfældende er det naturligvis venlig ment, men jeg er så træt af det.
Jeg har det lidt svært med at skulle sige til alle hver gang de nævner det, at det irriterer mig at de kommenterer det. Desuden er det også hvis jeg møder mennesker som jeg ikke har set længe.
Jeg forstår jo godt at de kommenterer, men............ for fanden da...
Hvad gør jeg❓og svaret er ikke blot at sige ¨accepter det¨, den er for let købt.
Tak på forhånd.
tilføjet af

Nu ved jeg jo ikke om de har været for tyk

eller helt almindelig. Jeg er selv slank, men jeg ved da, at mange overvægtige bliver meget glade og smigrede, hvis man kan se - og derfor kommenterer - at de har tabt sig :-)
tilføjet af

tror jeg ikke du skal være så sikker på..

for mange er det egentlig et kapitel de ønsker at rive ud af sit liv. Ikke noget man med glæde ser tilbage på (i hvert fald ikke selve overvægts problematikken).
Mit råd til andre er at lade være med at tage emnet op, med mindre vedkommende selv åbner for samtale om det emne.
tilføjet af

Nu skriver du

at du har tabt dig en del, dvs det er nok ikke bare 5 kilo. Helt ærlig ville det da være meget mystisk hvis du møder folk efter lang tid, som kan se du har smidt en masse kilo hvis de bare lod som ingenting. Folk siger det jo for at rose dig for at du har gjort noget ved det, ikke for at minde dig om at du har været overvægtig. Helt ærlig synes jeg du går i for små sko, hvis ikke du kan tåle at få ros for at have tabt dig. Det ville da være værre hvis man fik at vide "nåh du har nok lagt dig lidt ud hva?"
tilføjet af

Jeg undrer ig lidt

over det, du skriver. For jeg synes da, at hvis der er noget, jeg ikke har været så god til, men er blevet bedre til ved at øve mig, så varmer det da, hvis en eller anden giver en kommentar som: Nej - det er du da kommet godt efter, eller sådan noget. Og det er vel lidt det samme med overvægt: Hvis man har været træt af sin krop og så ved en hård indsats (motion, kostvaner) osv. er kommet af med de overflødige kilo, vil man vel gerne have andres positive opmærksomhed.
tilføjet af

kan godt forstå dig

Det der irriterer mig ved at folk hele tiden skal kommenterer det, er at det virker som om at det først er efter vægttabet at folk har noget positivt at sige om én.
Jeg kan ikke forstå hvorfor man skal ændre sig drastisk for at få komplimenter.
Jeg roser tit mine veninder eller min datter og siger hold kæft hvor ser du godt ud i dag, eller andre positive ting....
Pointen er at man godt må rose hinanden uden at der behøver at lægge andet bag end at man synes personen ser godt ud den dag eller andet..
Det virker lidt vrøvlet, men jer der har det som mig og personen der har skrevet indlægget, ved hvad jeg mener ;o)
Hygge
tilføjet af

p.s.

Det virker som om det lige pludselig er det eneste interessante ved én og det eneste emne man kan tale om...
;o)
tilføjet af

Er det virkelig

det største problem du har at slås med i hverdagen.....?
Glæd dig dog over, at folk kommenterer den positive forandring de kan se, at der er sket med dig; de siger det jo i god mening!
tilføjet af

Et problem, ja...

Jedg kan faktisk godt sætte mig ind i, hvorfor den, der klages over dette.
Folk siger det i god mening, ja, men meget ofte kan det få en undertone af, at "NU er du okay, og det var du ikke FØR".
På en måde skulle folk bare tage og stikke piben ind, når det kom til at kommentere folks vægt, om det så er negativt eller positivt.
Jeg har selv svingende vægt, mest grundet stress, og det generer mig grænseløst, når folk kommenterer min vægt, ligegyldigt om det er positivt eller negativt. Nogle gange overvejer jeg faktisk at tage det tabte på igen, bare for at høre dem brokke sig! I stedet for det andet sleskeri.
Jeg synes, at alt for mange, der ikke har brug for at tabe sig, alligevel giver sig til at tabe sig, og jeg får kvalme, når jeg så hører, hvordan der kommer masser af "neejj, hvor er du blevet flot", "hvordan har du dog båret dig ad med det", "det har gjort dig meget yngre at se på" og BLA BLA BLA, hvad folk nu ellers kan finde på at sige.
Mange taber sig ikke fordi de egentlig har et problem med sig selv, men fordi andre har et problem med dem. Det kan godt være, at dette ikke skinner tydeligt igennem, men det er jo så absolut ikke "in" at være til den buttede side. Derfor har runde folk det ofte ikke godt med sig selv. Ikke fordi vægten generer dem, men fordi der alle steder, hvor de går hen, møder dem en atmosfære, der bestemt ikke er venligt stemt over for lidt ekstra polstring.
Så er det meget lettere for dem, der har tabt sig, at sige, at de har det meget bedre med sig selv, fordi de har tabt sig. Joh, det har de nok, men det er mere fordi folk nu lukker dem ind i varmen, end det er grundet øget fysisk velvære.
mvh.
brainman
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.