er jeg urimelig?

hej
jeg er en førstegangs mor som virkelig bliver nød til at høre jeres mening.jeg mener ikke selv jeg er urimlig men det mener min mand og ikke mindst hans far.
vi har en datter på 5½ mdr, som selvfølgelig er guds gave for os, men... hun er også den første lille en i både min og min mands familie. Jeg tager mig af alle de prktiske gøremål stort set i forhold til hende.(ammer også stadig så meget som muligt, hun får to flasker dagligt) men det der i mine øjne er problemet er hans familie især hans far og stedmor, de brokker sig konstant til min mand over de ikke får den lille nok og se, og de har gentagende gange fået afvide at de er meget velkommen til at komme på besøg og være sammen med hende, men dette er åbenbart ikke godt nok til trods for at de kun bor 15 minutters kørsel fra os og de har to biler så jeg har jo ikke kunnet se problemet.(og det skal lige siges at min mand ALDRIG har haft interesse i at have hende med selv før, kun nu hvor hans far siger han skal. min mand besøger hans far ofte faktisk næsten hver weekend og der plejer han at høre for at jeg ikke er med sammen med den lille, og nu er de begyndt at sige han sagtens kan tage vores lille datter med uden mig osv. og det gør mig sur og jeg har nægtet for jeg synes ikke det er ok for det første synes jeg ikke hun er gammel nok hun bliver hurtigt ked når jeg ikke er der men hendes far kan godt trøste hende og passer hende af og til når jeg handler ind kort tid af gangen, men jeg bryder mig ikke om at han skal til og tage hende med til "nye mennesker" og omgivelser uden mig, jeg synes ikke det skal være sådan som i sikkert kan høre er jeg ikke ret glad for min svigerfar han har været på besøg 3 gange siden hun blev født og jeg vist dem meget velkommen når de har været her så det er ikke det men han vil åbenbart kun have vi skal komme til ham, og det gør mig ked for min mand bliver kørt meget op i mod mig hver gang han har været på besøg ved sin far, og det er mig der er skør i hovedet og ser forkert på tingene. men jeg mener bare at hvis interessen er der for vores barn så kom da og se hende det kan min familie da finde ud af de kommer og går tur med barnevogn og hjælper til og også bare for at hygge med den lille også gider jeg jo også komme på besøg ved dem med hende, men jeg har ikke lyst til at rende ved en farfar der er så egoistisk efter min mening.(han blev oven i købet væk fra hendes barnedåb for nylig pga. tingene ikke lige helt kunne blive som han ville)
jeg håber meget at der er nogen der har nogle gode råd til mig?
kærlig hilsen mama

kære du
det lyder ikke rart, det lyder faktisk slemt, næsten som et psykisk konstant pres hver uge.
Måske du kan have glæde af at vende situationen med nogen der kender til de måder familier kan have dårlige mønstre på.
For din lille datter lyder ikke til at have det rart med det her.
Og svigerfar lyder MEget manipulerende, faktisk grænsende til det pyskisk voldelige (alt skal være som han vil, og alt for stor magt over sin nu voksne søn)
Du kan evt. ringe til mødrehjælpen og be om en snak med deres psykolog. Det er gratis, og det bliver ikke regisitreret nogen steder, og de er meget dygtige til problemer af den her slags. Men hør dem selv.
De har tlf. 33 121 121

og det er ikke meningen at en svigerfar skal have så stor magt (tvang) ind i sin søns familie, at du og din mand og jeres lille nye barn, skal springe og danse effter svigerfars luner.
Nej, du er ikke urimelig.

Det lyder i mine ører som om din mand er under tøflen,- hvad angår sin egen far !!!
Undskyld,- det er hårdt sagt,- ikke desto mindre er det helt klart det indtryk jeg får.
Du skal ta´ en alvorlig snak med din mand .... nu har han sin egen familie, og må prioritere her først .... prioritere når det passer jer alle 3 ...og ikke kun når det passer ham og hans far !
Hvis bedsteforældrene så gerne vil se den lille,- hvilket er forståeligt, så må de også selv være aktive og begive sig afsted selv til jeres hjem ... det må vel også være i alles interesse, at den lille først og fremmest har det trygt,- og det har bebsen vel bedst hjemme, ikke ?
Så længe du ammer,- ja, så kan jeg ikke rigtig se hvem der, udover dig, bestemmer hvor og hvornår babyen befinder sig !!! Bedstefar gør ihvertfald ikke, efter min mening ..... !
Din mand er nødt til at ændre holdning - at bakke dig og sit barn,- istedet for at "makke ret" hos sin far ...... stop det nu - det kan ende galt, hvis i ikke sammen får en fornuftig ordning på det her !

Hej Mama!
Det er da en mærkelig starut, ham svigerfaderen!
Håber, at din mand behandler dig MEGET bedre end hans far gør!! Det er et 24-timers job at passe et lille barn, så hvofor skulle du være service-organ for ham? Han har jo åbenbart let ved at komme hos jer, hvis det ellers passede ham.
Forklar din mand, at det er godt for den lille at blive ammet (osse "halvtids") i et halvt år mere, og det kan være svært at holde amningen igang, hvis mor og barn er adskilt i flere timer ad gangen. Kan han tage den lille med hen til en kop kaffe, så det højst varer et par timer? Børn har normalt godt af at have tæt kontakt til bedsteforældrene, og også være fortrolige med deres hjem, så det er vel fint nok, at de tager derhen i kortere tid? Er du nervøs for, at de ikke vil behandle den lille godt? Du lyder noget utryg? Knus til dig fra en anden mor.

jeg er helt enig i at det absolut ikke er dig der handler forkert! Hvis du ikke kan snakke din mand til fornuft så prøv at vise ham dit indlæg. Det viser ham at det et problem du tænker meget over og ikke bare er ligeglad med at det står uløst. hvis han læser svarene til dit indlæg kan det måske lede ham på andre tanker om at du har ret i din sag! Held og lykke!!

... være sammen med mennesker man ikke bryder sig om, bare fordi man er i familie med dem??
Personligt har jeg skippet min familie for mange år siden og har det rigtigt godt med det. Der er så mange ting man slipper for at høre på; manipulation, bebrejdelser og kassikeren "Hvorfor hører vi aldrig fra dig" - "ja, kommunikation er jo som bekendt 2-vejs, sååå...?"
Hvis barnet bedsteforældre vil se jer, så lad dem komme til jer. Hvis ikke de vil det, så har I ikke noget at bruge dem til!
Det er bare min mening!

også farmor en dag, og gruer for, hvis jeg, fordi jeg "kun" er farmor ikke må se mit barnebarn/børnebørn så meget. Jeg er ikke dominerende og ryger ikke og kunne ikke drømme om at presse noget til noget, men jeg kunne da godt ønske mig, at min svigerdatter synes jeg er lige så god som hendes egen mor, men sådan er det nok ikke. Piger hælder vist mest til deres egen mor, uheldigvis for farmoren, for farmor er jo lige så meget "Bedste" som mormor er - for uden hendes dreng var der jo ikke blevet et barn, vel? Nu må du ikke misforstå, jeg skælder dig ikke ud, men jeg er bare selv så bange for at blive sat for meget i baggrunden. Jeg kan godt forstå, at piger er mest til deres egen mor - jeg var så "uheldig" at min mor boede langt væk, så jeg brugte jo min svigermor, hvem jeg også havde et tæt forhold til. Hun havde jo også opfostret 3 børn, så hun vidste da også noget om børn. Hvis du gør noget forkert, vil jeg sige, at du skal lade din mand tage barnet noget mere. Hun er ikke for lille til at komme med far. MEN jeg kan godt forstå, hvis du ikke er glad for at hun får for meget røg, men fordi de drikker et par øller - pyt da med det, de skal da nok være gode ved hende. Hun er jo ikke lavet af glas. Det du også skal passe på, er at din mand ikke føler at du er den eneste der kan passe barnet og at han ikke dur og at du ikke skubber ham væk fra dig i jeres forhold.
Mange kvinder som får barn, glemmer pludselig deres mand at han stadig gerne vil have sin kone som kone og også stadig vil have kærlighed. Og man skulle jo gerne kunne rumme begge slags kærlighed. Kærligheden til ens barn er jo ikke den samme slags kærlighed som til ens elskede.
Så lad din mand tage barnet med engang imellem, du kan ikke tvinges til at tage med, og nyd du har lidt tid til dig selv.
Men din svigerfar burde også komme til jer, han er lidt dominerende og krævende og din mand kan åbenbart ikke sætte ham på plads, det er lidt synd, så det er jo godt du stritter imod indimellem, og så får du prædikatet sur og modvillig - det må du så leve med, det er dem der er galt på den.
Hilsen en gammel kone på 51

for jeres indlæg det var rart at høre nogle forskellige meninger, tusind tak.

p.s. til ferskenq jeg vil lige sige jeg har et utroligt godt forhold til min svigermor og hun ser også vores datter så meget hun vil. Det er kun min svigerfar der opfører sig sådan og hans nye kone. (så man kan da sagtens få et godt forhold(mor - datter) til sin svigerfamilie)

Hej beskyttende mor.
Jeg har også det samme problem med farfaren og hans kone plus broren og hans kone. Min svigefar har krævet at passe min lille dreng da han var 3 mdr(jeg ammede ham ). Da jeg har sagt nej gik han i krig med mig sammen med konen og de andre og jeg belv alene og ked af det i langt tid.De vil passe ham uden mig og alt hvad jeg gøre ikke godt.
Jeg er en mor som er meget vild med sit barn og han er alt for mig og jeg vil ikke at andre passe ham medmindre det er nødvendigt men det er ikke sundt efter min svigefars mening.
Du er ikke urimelige og det er jeg hellere ikke.
De kan komme og se barnet når de vil, der er ingen grund til at give små børn til andre bare fordi de vil have det. Det er barnet der kommer først.
Jeg har selv problemer med det og ved hellere ikke hvad jeg skal gøre ved det. Ligenu ignorere jeg dem bare men det går ikke godt mellem os.
Held og lykke
Supermor

for dit svar det var rigtigt rart at høre fra en der står i samme situation som mig selvom desværre er en trist en så er det nu har rart at man ikke er den eneste med dette problem.
jeg gør også det samme nu, de er velkommen til at komme og se vores datter men jeg besøger ikke, så kan de jo selvstyre hvor tit de har lyst, og det har de ikke haft endnu. så jeg føler ikke jeg kan gøre mere, jeg har prøvet at snakke med min kæreste om det men efter snakken vi havde som egentligt ikke blev færdig er det ligsom han ikke gider snakke mere om det så jeg har bare ladet det ligge, han ved hvad jeg føler det ligger jeg jo ikke skjul på, men jeg håber virkelig at det engang bliver godt men jeg tror det virkelig ikke, men så er det vel bare sådan det er. trist men sandt, der er vel grænser for hvor meget man skal finde sig i at blive trampet på ik :-)
men ihvertfald tusind tak for dit indlæg.
knus