En sød medicin.
NOGLE lægevidenskabelige forskere er begejstrede for honningens stærkt desinficerende og betændelseshæmmende egenskaber. Den canadiske avis The Globe and Mail oplyser: „I modsætning til det store arsenal af avancerede antibiotika der er virkningsløse over for medicinresistente supermikrober, kan honning bekæmpe nogle af dem når det drejer sig om betændte sår.“
Hvilke stoffer i honning kan indvirke på sårhelingen? Svaret har noget at gøre med arbejdsbien som samler nektar fra blomsterne. Biens spyt indeholder glukoseoxidase, et vigtigt enzym som nedbryder glukosen i nektaren. Et af de produkter der fremkommer ved denne nedbrydning, er brintoverilte, der normalt bruges til at rense og desinficere sår. Når et sår desinficeres med brintoverilte, er effekten kortvarig, men med honning er den anderledes. „Anbringer man honning på et sår, bliver honningen i nogen grad fortyndet af kroppens væsker, hvorved dens naturlige syreindhold formindskes,“ siger avisen. Enzymet går nu i gang i disse mindre sure omgivelser. Den fortsatte nedbrydning af sukkeret i honningen foregår langsomt. Under denne proces frigøres brintoverilte i en mængde der er stor nok til at dræbe bakterier i såret uden at skade det omkringliggende sunde væv.
Ifølge avisen er der flere ting ved honning der indvirker på sårheling. „Et tyndt lag honning afgiver en vis mængde fugtighed som beskytter huden og forebygger at der dannes en hård sårskorpe. Honning stimulerer væksten og dannelsen af nye blodkar og sætter cellerne i gang med at danne ny hud.“ Også antioxidanter i honning har en betændelseshæmmende virkning der „får hævelser til at svinde, forbedrer blodcirkulationen og forhindrer at såret væsker“.
„Honning er imidlertid ikke godt for alle,“ advarer rapporten. Man anslår at der findes sporer af botulismebakterier i op til fem procent af honningen. Canadas sundhedsministeriums institut for undersøgelse af og oplysning om botulisme såvel som pædiatriske foreninger advarer imod at give honning til børn under et år fordi „spædbørns tarmflora, som beskytter dem mod den slags bakterier, endnu ikke er tilstrækkelig udviklet“.
Hvilke stoffer i honning kan indvirke på sårhelingen? Svaret har noget at gøre med arbejdsbien som samler nektar fra blomsterne. Biens spyt indeholder glukoseoxidase, et vigtigt enzym som nedbryder glukosen i nektaren. Et af de produkter der fremkommer ved denne nedbrydning, er brintoverilte, der normalt bruges til at rense og desinficere sår. Når et sår desinficeres med brintoverilte, er effekten kortvarig, men med honning er den anderledes. „Anbringer man honning på et sår, bliver honningen i nogen grad fortyndet af kroppens væsker, hvorved dens naturlige syreindhold formindskes,“ siger avisen. Enzymet går nu i gang i disse mindre sure omgivelser. Den fortsatte nedbrydning af sukkeret i honningen foregår langsomt. Under denne proces frigøres brintoverilte i en mængde der er stor nok til at dræbe bakterier i såret uden at skade det omkringliggende sunde væv.
Ifølge avisen er der flere ting ved honning der indvirker på sårheling. „Et tyndt lag honning afgiver en vis mængde fugtighed som beskytter huden og forebygger at der dannes en hård sårskorpe. Honning stimulerer væksten og dannelsen af nye blodkar og sætter cellerne i gang med at danne ny hud.“ Også antioxidanter i honning har en betændelseshæmmende virkning der „får hævelser til at svinde, forbedrer blodcirkulationen og forhindrer at såret væsker“.
„Honning er imidlertid ikke godt for alle,“ advarer rapporten. Man anslår at der findes sporer af botulismebakterier i op til fem procent af honningen. Canadas sundhedsministeriums institut for undersøgelse af og oplysning om botulisme såvel som pædiatriske foreninger advarer imod at give honning til børn under et år fordi „spædbørns tarmflora, som beskytter dem mod den slags bakterier, endnu ikke er tilstrækkelig udviklet“.