er træt af livet
hej til den som gider at bruge tiden på at læse om et live der er noget møj.
jeg kan starte med at skrive at jeg hedder niclas og jeg er 32 år gammel
jeg er bosat i sønderjylland og jeg har to hjemme bodene børn på 2½ og
en på 1½ år det er noget af det beste der er sket i mit live de betydder alt
for mig og deres mor betyder lige så meget for mig som de gør men det er
ik altid at hun kan se eller forstå det da jeg for det meste er sur eller ked af
det jeg er for det meste bare negativ som dagen er lang mit live er fyldt med problemer og sorg og vrede jeg kan ik se mig ud af det her længer det tager livet fra mig i hverdagen ingen lyst til noget som helst og vil ik snakke med nogen om det jeg vil bare værer i fred for mennesker jeg er så inde lukket at jeg ik tør snakke med nogen jeg tør ik at ta toget selv eller bussen jeg har det meget skidt med bare at skal handle ind til aftens mad jeg går næsten i panik over det hvad fanden er der galt med mig hvorfor har jeg det sådan kan jo starte med at sige at jeg er vokset op med vold og alkohold fra lille af jeg er flyttet rundt på div verse børnehjem indtil 1997 og har været hjemme en gang i mellem og ud af døren igen jeg husker ik meget fra den tid af det har stået på jeg har selv drukket en del i hverdagen mens jeg var på arbejde men drikker ik mere i dag stoppe for ca 7 år siden med det .det var meningsløst til sidst selv i dag bryder jeg mig ik om det eller bare lugten af det men som årne har gået har jeg jo set til min mor som var alkoholikker dagligt indtil for ca 4 år siden hvor hun blev slåt ihjel af 3 fyrer uden grund og det satte så prikken over det hele der gik lyset ud for mig og der var bare ik noget live tilbage i mig og det er der stadigvæk ikke jeg har tit haft tanken til selvmord har lukket mig inde i mig selv har de sidste to år brugt tiden på at komme til en psykolog men kommunen har bare sat mig i hjørnet i to år og hver gang man spørger til det er ens papir blevet væk hvad er det for noget af et system at have i det offenligt men tros det er mit liv sku noget lort da jeg ik kan få noget arbejde
min angst for at arbejde med andre mennesker er blevet for stor til det og ik nok med det har jeg fået sukkersyge det er bare et nyt problem for mig da jeg ik kan styrer det jeg må ik spise hvad jeg vil mere og motion for jeg ik meget af da mine knær ik har det godt mere mine finger gør ondt jeg har astma men det offenligt er skide lige glad for at sige det lige ud jeg er bare en genstand i ders system så syntes at mit live er meningsløst i flere tilfælde måske er mine børn bedder tjent uden mig og kærsten ville nok få det bedder med tiden så kunne hun jo få et bedder live med vores børn hun har stået model til mange ting efter hånden så forstår godt hvis hun vil ud af det her forhold og finde sig en ny med tiden jeg kan ik mere og vil ik mere jeg er for gældet op over begge ører og kan ik finde en udvej mere jeg trækker jo også hende og børne med ned i det lort vi er nødtil at leve hen af dagen med vores penge hun er på su og det er ik lige frem nogen guld gruppe for nogen af os vi har prøvet at se om nogle banker vil låne os penge så vi kan få rettet op på det økonomisk da vi er reg i rki begge to men nej der er ik nogen mulihedder i det der er kun den surer vej og der når bundn jo også på et tids punkt vi må jo ik eje en dyt hverken bil eller noget så kan man sku ik se det posetivt i noget efter hånden og nu lever jeg på de meste lorte måder der er jeg har ik noget sted at bo jeg har ik nogen intægt jeg har mistet alt hvad jeg ejer af ting og sager jeg har mig selv og jeg kan ik lide eller leve sammen med mig selv da jeg hadder mig selv som pesten og kan ik se noget godt i mig selv længer så forstår godt hvis andrer ser det samme jeg er for stædig til at bede om hjælp vil selv men kan også se det kører mig længer ud i sandet har sagt til lægen jeg har brug for hjælp men der sker bare ik rigtigt noget hvad fanden skal man snart gører efter hånden jeg føler mig så magtesløst efter allle de neder lag der kommer gang på gang HJÆLP HJÆLP HJÆLP ...........
jeg kan starte med at skrive at jeg hedder niclas og jeg er 32 år gammel
jeg er bosat i sønderjylland og jeg har to hjemme bodene børn på 2½ og
en på 1½ år det er noget af det beste der er sket i mit live de betydder alt
for mig og deres mor betyder lige så meget for mig som de gør men det er
ik altid at hun kan se eller forstå det da jeg for det meste er sur eller ked af
det jeg er for det meste bare negativ som dagen er lang mit live er fyldt med problemer og sorg og vrede jeg kan ik se mig ud af det her længer det tager livet fra mig i hverdagen ingen lyst til noget som helst og vil ik snakke med nogen om det jeg vil bare værer i fred for mennesker jeg er så inde lukket at jeg ik tør snakke med nogen jeg tør ik at ta toget selv eller bussen jeg har det meget skidt med bare at skal handle ind til aftens mad jeg går næsten i panik over det hvad fanden er der galt med mig hvorfor har jeg det sådan kan jo starte med at sige at jeg er vokset op med vold og alkohold fra lille af jeg er flyttet rundt på div verse børnehjem indtil 1997 og har været hjemme en gang i mellem og ud af døren igen jeg husker ik meget fra den tid af det har stået på jeg har selv drukket en del i hverdagen mens jeg var på arbejde men drikker ik mere i dag stoppe for ca 7 år siden med det .det var meningsløst til sidst selv i dag bryder jeg mig ik om det eller bare lugten af det men som årne har gået har jeg jo set til min mor som var alkoholikker dagligt indtil for ca 4 år siden hvor hun blev slåt ihjel af 3 fyrer uden grund og det satte så prikken over det hele der gik lyset ud for mig og der var bare ik noget live tilbage i mig og det er der stadigvæk ikke jeg har tit haft tanken til selvmord har lukket mig inde i mig selv har de sidste to år brugt tiden på at komme til en psykolog men kommunen har bare sat mig i hjørnet i to år og hver gang man spørger til det er ens papir blevet væk hvad er det for noget af et system at have i det offenligt men tros det er mit liv sku noget lort da jeg ik kan få noget arbejde
min angst for at arbejde med andre mennesker er blevet for stor til det og ik nok med det har jeg fået sukkersyge det er bare et nyt problem for mig da jeg ik kan styrer det jeg må ik spise hvad jeg vil mere og motion for jeg ik meget af da mine knær ik har det godt mere mine finger gør ondt jeg har astma men det offenligt er skide lige glad for at sige det lige ud jeg er bare en genstand i ders system så syntes at mit live er meningsløst i flere tilfælde måske er mine børn bedder tjent uden mig og kærsten ville nok få det bedder med tiden så kunne hun jo få et bedder live med vores børn hun har stået model til mange ting efter hånden så forstår godt hvis hun vil ud af det her forhold og finde sig en ny med tiden jeg kan ik mere og vil ik mere jeg er for gældet op over begge ører og kan ik finde en udvej mere jeg trækker jo også hende og børne med ned i det lort vi er nødtil at leve hen af dagen med vores penge hun er på su og det er ik lige frem nogen guld gruppe for nogen af os vi har prøvet at se om nogle banker vil låne os penge så vi kan få rettet op på det økonomisk da vi er reg i rki begge to men nej der er ik nogen mulihedder i det der er kun den surer vej og der når bundn jo også på et tids punkt vi må jo ik eje en dyt hverken bil eller noget så kan man sku ik se det posetivt i noget efter hånden og nu lever jeg på de meste lorte måder der er jeg har ik noget sted at bo jeg har ik nogen intægt jeg har mistet alt hvad jeg ejer af ting og sager jeg har mig selv og jeg kan ik lide eller leve sammen med mig selv da jeg hadder mig selv som pesten og kan ik se noget godt i mig selv længer så forstår godt hvis andrer ser det samme jeg er for stædig til at bede om hjælp vil selv men kan også se det kører mig længer ud i sandet har sagt til lægen jeg har brug for hjælp men der sker bare ik rigtigt noget hvad fanden skal man snart gører efter hånden jeg føler mig så magtesløst efter allle de neder lag der kommer gang på gang HJÆLP HJÆLP HJÆLP ...........