hvem bestemmer hvad der er kunst??

Hvem er det der bestemmer hvad der er kunst, og hvad der er "sofastykker"?.
Hvad er det der gør en kunstner til en kunstner?
Er det at "kunstneren" har gået på en anerkendt kunstskole og har haft de rigtige "kunstnervenner", og er blevet omtalt i diverse kulørte ugeblade for sin optræden på den røde løber og diverse premierer?
Eller er det en person, der brænder for sin kunst, og gør det rigtig godt?
Jeg mener f.eks., at dronning Margrethes malerier/akvareller er fantastisk gode, og vil da hellere se på dem end på Picasso. Og det tror jeg at mange hellere vil.
Men hvem bestemmer om det jeg kan lide er kunst, klatmaleri eller sofastykker. Findes der en bestemmelse om, hvem der må hænge på Statens Museum??
Hvad er det der gør nogle kunstnere bedre end andre?
Er god kunst ikke kunst, som man kan lide at kigge på? Skal et museum ikke tilgodese alle??? Hvorfor er der et "kodeks" der siger hvem der må hænge side om side med hvem???
Og igen hvem bestemmer hvad der er god kunst??
Fandt dette på Seoghors hjemmeside:
###########################

DRONNING MARGRETHE: MALERISK MAKVÆRK
I al stilhed har dronning Margrethe fået tre malerier op at hænge side om side med de store berømte maleres værker på Statens Museum for Kunst.
Det er nået ud til offentligheden, at Dronningen har fået nogle af sine ”værker” op på noget af den mest eksklusive vægplads der findes for kunst i Danmark, og kunstkritikeren Knud Romer forstår godt, at man ikke oprindeligt har råbt op om det.
- Det er fint, at hun har en fredelig syssel med at male akvareller i stedet for at rende rundt og skyde med en AK’er, men hendes kunst er sofakunst og klatmaleri, der ikke hører hjemme dér, siger han.
Læs mere om sagen i denne uges blad.
Tekst: Karina Harrestrup

################################
Er han godkendt til at udtale sig på befolkningens vegne, eller er det bare endnu en lille kunstner der ikke slog igennem, og nu ernærer sig som kritiker af andres kunst???

Kan man diskutere hvad der er kunst og hvad der ikke er kunst? nej mener jeg.
Det der er kunst for mig behøver jo ikke være kunst for andre, derfor kan det ikke diskuteres på den måde kritikkerne gør, smag og behag er jo forskelligt.
Det må jo aldrig komme derhen, at det er kunstnerens navn der alene afgør om det er kunst eller ej, endnu en gang smag og behag er jo forskellig, derfor lad den enkelte selv afgøre hvad der kunst for ham eller hende.
Man kunne jo heller ikke finde på at købe og ophænge et såkaldt kunstnerprodukt man ikke selv kan lide, bare for at kunstneren er kendt

består i, at malerne kan sælge deres makværk!!!
Nå - ikke alt maleri er makværk - men jeg synes, det er kunst, når noget virkeligt smaddermaleri kan sælges til forrykte priser! *gg*

De kalder det finkultur. Alene det, at de mener sig bedrevidende afslører deres hang til at profilere sig, fordi de selv indeholder en stor tomhed. Denne tomhed, anhedoni, er smertefuld.

... hvis kunstneren er kendt. Og så kan man prale med det. Nogen kunstnere bliver kendt fordi de er på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og så køber folk deres kunst fordi de gerne vil høre med til "de rigtiges gruppe". Det er det trendsettere lever af.
Du og jeg vil ikke købe for navnet, men det er der mange der gør. Det er derfor et vidt begreb hvad kunst er.

.... men så er det jo ikke maleriet der er kunst, men det at "ta' røven" på folk.
Det jeg er ude efter, er HVEM bestemmer hvad der er kunst. Alt kan sælges til de "tomhjernede" medløbere i tidens trend. Og noget kan sælges hvis prisen er rigtig.
Men SKAL kunst kunne sælges for at være kunst?

Når en mand som pakker den tyske forbundsdag ind i stof, Christo, kan kalde det kunst, så falder den forargelse Margrethes malerier vækker - rigtigt langt ude.
Jeg har set eksempler på såkaldt kunst, som gør at Margrethes malerier virker fantastisk flotte og nærmer sig det barnligt naive.
Det er de ikke. Vores dronning afslører meget mere af sit eget indre end vi betragtere fortjener at vide.
For mig er spørgsmålet ikke om dronningens malerier er kunst eller ej. For mig handler det meget mere om vi forstår at sætte pris på det hun giver os, eller ej.
Ja, jeg brugte "for mig" ret meget. Kunst er "for mig" så individuelt at INGEN kritiker, INGEN soldebattør og ingen journalist skal afgøre om jeg kigger på kunst, eller bare et smøreri.
Dronningens malerier er fremragende kunst!!!!!
K

... nu har jeg ikke den samme indsigt i det psykoligiske, jeg ser mere hverdagsagtigt på det.
Hvem er det du kalder de kulturradikale, er det kunstkritikerne? Og er det dem der bestemmer hvad der er kunst, lidt på samme måde som vi så kulturkanonen blive sammensat?

du bestemmer sgu da selv hvad der er kunst... smør en lort ud på et stykke papir og det er kunst!
Ha ha ha glemmer ikke den konkurrence der var for nogle år siden.. en mand lod sin 2 årige dreng klatte lidt på et lærred og han VANDT!!!
Jeg behøver vel ikke sige at dommerne ikke viste det var lavet af en 2 årig.. det viser vel med al tydelighed.. hvad kunst er
kald det kunst og det er kunst

Kunst er for den individuelle beskuer.
Hvorfor er det så at der er folk der tjener penge på at sidde og fortælle os hvad kunst er?
Er det fordi vi er så bange for at falde uden for flertallet, at det er nødvendigt for os at have nogen til at fortælle os hvad vi skal tro og mene?

Mange har travlt med at købe sig - se mig - hør mig.
Hvad skal man med et samtalekøkken, når man ikke har tid - til at bruge dette?
Også en form for kunst!

Vi er absolut enige. Jeg vil selv have lov til at bestemme hvad jeg synes er kunst. For mig er god kunst det jeg har hængende på væggen i mine stuer.
Alligevel er der nogen der i det offentlige rum fortæller mig hvad der er god og dårlig kunst. Og er jeg ikke enig i hvad de siger, har jeg en dårlig smag.
Vil du ikke give mig ret i det?
Jeg kunne aldrig få mig selv til at sige noget er kunst hvis jeg ikke mener det.
Det med den lille drengs bæ'er, kan ganske givet have været kunst, hvis aftrykkene fra ovennævnte havde lavet en spændende form og farve.

Så er lykken reddet!
Bare en dum kommentar fra mig *g*
Nu mangler jeg lige den sidste status trend?
.....................
Et udekøkken!!!!

Malerier består af mange forskellige dele og hver enkel del, skal vel vurderes før man samlet kan vurdere om der er tale om "kunst" eller "klat".
Først selvfølgelig kunstneren selv...forudsætninger, udtryksform, teknik og budskab.
Så er der billedets fysiske kondition: materialer og beskaffenhed.
Billedets indhold: Komposition, tema og motiv.
Derudover har billeder altid en historie, der af kulturel betydning. Feks. om det repræsenterer sin tid...Guldladermalerne feks. skildrede en side af Danmarkshistorien som ikke var at læse i bøgerne.
Det er klart at hver enkel kunstner ikke har den samme mængde værdi at udfylde de nævnte delelementer med, så et billeds kunstneriske værdi, skal altid ses individuelt. Der er mange flere delelementer at tage hensyn til når man vurderer kunst, som jeg ikke lige kan komme i tanker om nu...Men det er bare for at beskrive at et billede, kun er det færdige resultat af et stort antal processer.
En ting som forbrugerne af kunstnen tror, kunst bliver vurderet på, betyder faktisk ikke ret meget...og det er om det er et "smukt" billede. Hvis de ovenfor nævnte elementer er varetaget opfyldt i en relativ høj grad, så vil billedet for de fleste fremstå som tiltalende.
Dronningen er meget klar over delelementernes betydning for billedernes kvalitet. Og hun føler sig bestemt heller ikke hævet over de kunstnere, som er meget dygtigere end hende...
Men lige i denne her sammenhæng giver det her mening i en retning ingen af de andre kan komme i betragting som.
Hun er dronning og hun udstiller sine malerier ved siden af andre kunstnere! Det har både historisk og kulturel værdi, og fortæller os, at uanset om vi er royalister eller ej, så har hun enormt meget respekt for sine kunsnterkolleger. For hun kunne ligeså godt have valgt at lave en udstilling helt alene for sig selv! Det kan hun jo...og hun kan tilmed være sikker på at folk kommer og ser på hendes billeder....i modsætning til de andre kunsntere....
De ville måske ikke en gang blive set, hvis ikke dronningens billeder også hang der.
Jeg synes det er et fantastisk initiativ og ham der udtaler sig om dronningens klatmaleri...tjah...han er vist ikke så stor så han kan se værdierne og sammenhængen.
Jeg synes det er genialt, og jeg klapper i hænderne over at vi har en dronning som på den måde aktivt bidrager til at danskernes historie bevidner vores tolerance!

Nu ved jeg ikke så meget om lige netop Dronningens malerier, men med mindre de har et kunstnerisk niveua der svarer til de professionelle, så mener jeg, de bør fjernes fra Museet.
Findes der virkelig ingen kunstdebat, hvor spørgsmålet "hvad er god kunst?" ikke indgår?! Jeg forstår udmærket hvorfor spørgsmålet så ofte stilles, men jeg mener bestemt ikke det er noget problem at svare på.
Kunst bedømmes (traditionel vis og entydigt autoritært set)ud fra de kompositoriske værdier. Selvom man ikke kan være objektiv, hvad kunst angår, så kan man sagtens være subjektiv, og de sande værdier kommer nok specielt til udtryk i det øjeblik, man rent faktisk forstår det pågældende værk...
Det korte og det lange er, at kunst er langt mere håndgribeligt og konkret end de fleste tror, og spørgsmålet: "hvad er kunst?" synes jeg i virkeligheden er ligeså let som: "Hvad er 10 plus 5?"
Mikkel

... men er vel ikke helt så simpelt. først skriver du, at det hele afgøres ud fra nogle helt objektive fastsatte kompositionsmæssige kriterier og så at det alligevel er subjektivt, når man vurderer kunst - jeg er forvirret.
gad dog godt at have det som dig, at det blot var ligetil at vurdere god kunst fra dårlig kunst.
min egen indgangsvinkel for at vurdere kunst er helt klart subjektiv og bunder i den stemning billedet bringer mig i.
Jeg synes dog det er rart at blive guided ud i kunstens verden, hvorfor jeg også mener det er vigtigt vi kan stole på at ansette museer har "rigtig" kunst på væggen og ikke blot er flinke overfor enkelte kunstnere. Gallerier er et sjovt sted at kigge på alverdens ny kunst - det kan anbefales :-)

Dronningen er en dygtig maler. Hun har lært håndværket, og hun har også god forstand på selv at vurdere det. Dét hun laver er bestemt ikke bare noget hun lige har klasket op på et lærred. Det har været igennem en lang, arbejdsom og værdifuld proces, og jeg tror faktisk hun selv er sin egen hårdeste dommer.
Jeg maler selv som en meget habil maler, der kan håndværket og kender betingelserne. Jeg maler portrætter og andet på bestilling, men også abstrakte landskabsmotiver (som dronningen)og selvom jeg sælger rigtig mange billeder,vover jeg ikke at kalde mig kunstner af den grund. Men jeg ved, hvor svært det er, og hvad det kræver at male lys, skygger og landskabsformer, som dronningen har gjort det i de billeder, der nu kan ses på Statens Museum. Jeg ved også, at man aldrig når det optimale, og tror heller ikke dronningen selv opfatter sine malerier som den optimale kunst. Jeg tror i virkeligheden, hun er meget ydmyg omkring dem, og det er jo heller ikke hende selv, der har bedt om at få dem op at hænge blandt den ypperste kunst på Statens Museum.
Men jeg giver dig ret i, at hendes billeder hører hjemme dér, og at de gør det - ikke alene fordi, de faktisk er dygtigt malet og malet med "kunstnersjæl", men også fordi, de har historisk værdi.
Kunst - det er jo et underligt ord, der egentlig er afledt af ordet "kunstig". Måske er det derfor, man aldrig kan blive enige om, hvad der er kunst.
Masser af mennesker maler dejlige billeder, der er godt salg i - uden at at opnå at blive accepteret på en censureret udstilling nogensinde.
Andre kommer igennem nåleøjet uden nogensinde at få solgt en dyt!
Det er altså ikke kun "smag og behag" der bestemmer det, og det er heller ikke nødvendigvis penge.
Desuden er kunst-begrebet ret nyt (blandt andet derfor skrev H.C Andersen Kejserens nye Klæder).
I gamle dage, da malerne i den grad kunne deres håndværk, betegnede man dét, de lavede som bestillingsarbejder, og de blev betragtet som sådan. Jo dygtigere maleren var - des større efterspørgsel.
Fotografiets opdukken ødelagde dén forretning.
Malerne kunne ikke længere klare sig med at male som før, men måtte finde nye veje at gå.
Det kan vi jo kun være glade for, for så fik man mulighed for at se verden og tilværelsen på mange overraskende måder, men det er da tankevækkende at en maler som Van Gogh aldrig opnåede at sælge et maleri, når man tænker på, hvor mange, der siden har tjent tykt netop på hans malerier.
Sammenligner man dronningens malerier med Anne Linnet, der i den grad forsøger at slå mønt af sit navn, er det som nat og dag.
Dronningen ved, hvad hun har med at gøre. Hendes billeder har sjæl og kunstnerisk værdi.
Anne Linnets billeder i Rundetårn derimod er noget tomt og intetsigende makværk - desværre. Hende har jeg virkelig ondt af - male kan hun virkelig ikke, men til gengæld vil hun helt sikkert tjene godt på sine billeder.

Jeg er glad for dit indlæg, som siger dét jeg ville have sagt.
Jeg har dog en tilføjelse om film-kunst.
Hvis film-kritikerne taler dårligt om en film, er jeg helt sikker på, at den MÅ jeg se! For det viser sig som regel, at så kan JEG lide filmen.
Dét der irriterer mig mest ved debatten er, at den aldrig bliver færdig, for det er kun de "lærde", som ved hvad "rigtig" kunst er....!

Ja, det er da rigtigt, at det er de lærde, der bestemmer, hvad kunst er. Det er jo netop fordi, de har lært hvad kriterierne er for at bedømme, hvad der kunst, at de kan kalde sig "lærde". Derfor ved de mere om det, end vi andre.
Dét, der skaber forvirring (i mine øjne) er, når man begynder at kalkulere med kunst, som en (penge-)værdi i sig selv. Når man forsøger at investere i kunst og tjene på det.
Så er det, det går galt.
Enhver kan nok let forstå at en afdød, anerkendt malers malerier kan være værdifulde og uvurderlige, for de er jo uerstattelige, men når det drejer sig om en nulevende person, så er det, det bliver svært. For hvor meget har den pågældende held med at "sælge sig selv" eller lade andre promovere sig?
Og hvor væsentligt - i sig selv - er det kunstværk (=arbejde) han/hun har lavet?
Mange mennesker samler på autografer og er villige til at betale dyrt for en kendt persons underskrift - samme princip gælder, når det handler om en maler, der er blevet kendt.
Man må bare stole på, at "de lærde" nøjes med at benytte sig af dét, de har lært, når de bedømmer, så de kun går ud de faste kriterier, der skal være til stede for at udgøre en kunstnerisk værdi. Det er når "de lærde" bevæger sig uden for her og lytter til andre uvedkommende ting, de kommer til at træde i spinaten, som det desværre er sket nogle gange.
Og når man investerer i noget, man tror enten har eller får værdi, så kan man også tage gruelig fejl.
Men er det ikke dét, der er så fint ved kunsten? At den ikke kan beregnes - men godt bedømmes?

Fik lige byttet rundt før - undskyld!

Jeg kan godt forstå, hvis det er frustrerende når der er et kunstværk, man ikke forstår...
Men du har den opfattelse at kunst er noget individuelt, og at mere eller mindre matematiske forklaringer på et kunstværk enten er meningsløse eller bare ligegyldige...
Sådan ser jeg det ikke, og jeg tror at de fleste kunstnere og kunstteoretikere har det på samme måde. For i det øjeblik, noget er komplet individuelt, så er der intet andet end smag og behag i vurderingen af kunstværket, og man kan derfor ikke definere nogen form for fælles eller overordnet mening. Og så kan alt jo være kunst.
Hvad jeg mener med professionel kunst er blot den kompositorisk dominerede.
For at forstå hvad der ligger i ordet komposition, må man nok først have stor erfaring med kunstværker, og for mit vedkommende med musik. Det er utroligt svært at beskrive den uendelige skønhed man finder i komposition, ligesom det er svært at leve sig ind i forestillingen om, at der skulle være en meningsfuldhed i et kunstværk, hvis man ikke selv har erfaret det. Komposition går ud på at skabe noget værdifuldt, men værdifuldt i den forstand, at kunstværket er intentionen selv! Man kan jo altid sige, at et maleri også kunne være værdifuldt som redskab, når man skal skovle sne for eksempel, men kunstnerisk værdi er det rent kompositoriske...
Mikkel
Men jeg tror det er vigtigst at forstå, at kunst ikke er en slags underholdning men nærmere en virkelighed. Og derfor gør det ikke noget, hvis man får sved på panden af at kigge på et kunstmaleri.

Kunst er ikke underholdning.
Hvis kunstneren maler et billede, for at det skal sige andre noget, så har billedet svært ved at nå ud og op over at være andet end - et billede "der siger andre noget". Hvis du forstår, hvad jeg mener. Kunsten bevæger sig ad helt andre veje og er ikke sådan til at styre.
Personligt mener jeg ikke kunst kræver et manual, for at blive "forstået", men jeg kan godt se, at kunstneren, der har lavet det, måske har brug for at blive "forstået" rigtigt.
Kunst og mesterværker er i øvrigt to forskellige begreber, men bliver vist for det meste forvekslet. Mesterværker er der ikke så mange af.