Er ualmindeligt angst for døden.

Jeg har en uudholdelig døgnkørende angst for døden og hvad der lurer bag den.Jeg KAN ikke slippe tanken, det er noget der er opstået her inden for den sidste måned. Siden det startede har tanken luret i mit baghoved, 24 timer i døgnet. Det første jeg tænker på hver morgen: Jeg skal dø en dag .. altså det er totalt langt ude! Det ødelægger mit liv, og det hæmmer mig fuldstændigt i at se noget godt i nogen ting overhovedet. Jeg kan ikke finde ud af at slappe af, hygge mig, feste eller i det hele taget nyde noget som helst uden den tanke begrænser hyggen og efter et par minutter fuldstændig ødelægger situationen for mig. Hver dag, hver time, hver gang der sker noget i det hele taget! Jeg kan ikke holde det ud, og ved ikke hvordan jeg igen kan skubbe tanken væk og leve normalt og være den glade pige med masser af humor og gode ideer som jeg var før.. Jeg savner at leve normalt som alle andre, vil bare havde de forfærdelige tanker ud af mit hoved. Ved godt dette indlæg er et år gammelt, men det fangede mig bare. For det er beskrevet FULDSTÆNDIG sådan som jeg har det. Og jeg gik og troede at det kun var mig der havde sådan en klam, underlig tankegang.. Er glad for at se jeg ikke er alene med tanken, men daaamn, det er ubehageligt. Og det er nærmest en pinsel at vågne hver morgen, og vide at det er en ny dag hvor man kan gå i seng om aftenen , fuldstændig udmattet.. Udmattet af de ødelæggende tanker vel at mærke, for jeg er ikke i stand til at lave noget som helst for tiden. De tanker har medført en total ugidelighed hos mig, bare sådan generelt. Siger stort set nej til alting. Det er vildt deprimerende.. Okay tror i har forstået mit budskab, men har virkelig brug for noget hjælp med de her tanker, ville gerne have psykolog hjælp men jeg er 18 år gammel og har desværre ikke råd til det. Kommunen vil ikke hjælpe mig med at betale for det da de allerede har smidt mange penge i nakken på mig i mine tidlige teenage år.. Så jeg prøver at se om et dabatforum med ganske almindelige mennesker måske kan hjælpe mig på bedre tanker. Håbefulde Knus fra Københavnertøsen her

Dårlig søvn er årsagen til mange lidelser.

Jeg vil sige at jeg har fået søvnproblemer pga af tankerne ikke vil forsvinde. Inden det var der ingen problemer. Så.. Det svar hjalp mig ikke :/

Køb en lysterapi lampe til 500 kr, der
giver en lysstyrke på 10.000 lux. Søg
på google efter en forhandler. Effekten
viser sig efter nogle dages brug.
Årsagen til dit problem:
Du har et for lavt serotonin niveau i din hjerne, fordi
du ikke har fået nok lys i vinterperioden. Dette
kan modvirkes ved at gå lange turer i naturen i
vinterperioden, og på dage hvor solen skinner.
At det lige er døden du er bange for, er kun en
tilfældighed. Fordi du kunne være bange for mange
andre ting, pga. din nuværende tilstand.
Held og lykke [f][s][l]

Men du skal leve først. Vi skal alle dø, det er da ikke noget nyt, men du skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge og ikke mindst tage problemerne i den rigtige rækkefølge. For at dø...skal man have levet, så se at komme i gang med det, så kan du skrive igen når tid er til det andet. Det er virkelig noget du skal erkende,,,sådan ER det bare og sikkert godt for det, ellers var kloden fyldt med gamle fjolser.
Hvad bruger du hverdagen på??

Hej🙂mange tak for dit svar.. Det med mit serotonin niveau har jeg tænkt på før, og er bange for det er fuldstændig ødelagt fordi jeg før i tiden har taget rigtig meget Amphetamine og Kokain . Så er bekymret for det ikke er noget jeg kan få tilbage igen. Er virkelig bare bange for det hele😕det er forfærdeligt at have det sådan.

Jajajaja .. ved godt at man SKAL osv, og der ikke er noget man kan gøre ved det. Men jeg simpelthen så bange og kan VIRKELIG ikke slippe tanken.. Den er der selv når jeg sover om natten, og som sagt det er det første der falder mig ind om morgenen. Det er uudholdeligt, og det har ødelagt min hverdag. Så laver ikke andet end at være "zoombie" som folk kalder mig😕og det har stået på en måned eller mere. Har lige været i Tyrkiet på en uges ferie med min kæreste, og tro det eller ej, der kunne jeg ikke engang koble af. Ligemeget hvad fuck jeg foretager mig, også i dette sekund, vil tanken ikke slippe mig. Det er rent ud sagt, pisse irriterende og ubehageligt. Det svækker min lyst til livet mere og mere hver dag .. Kan ikke klare tanken om at alle de ting jeg opnår, de mennesker jeg møder osv bare skal gå til grunde og forsvinde når jeg dør.. Uh KULDEGYYS. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af ´mig selv og hvor jeg skal placere tankerne. Hvordan jeg skal tænke.. UUH, du kan godt høre det plager mig ikke? shit.. altså virkelig, hvad fanden skal jeg gøre :(

lave nogle mellemrum, når du skriver. Så kunne man bedre læse det.

Jeg laver da mellemrum du mener
sådan her ??
Hmm.. det er da kun folk der har problemer med øjenene der har svært ved at læse det. Unskyld, det havde jeg ikke lige taget højde for :)

Jeg vved at du kan komme ud af den her angst, men det kræver, at du arbejder med dig selv. Da jeg var på din alder (nu er jeg 20 år ældre)gik jeg rundt med angst for krig! Ja, det er sandelig ikke noget at grine ad, men det var faktisk ganske forfærdeligt. Glæden forsvandt, og jeg lignede en zombie, fordi jeg gik og tænkte på, at livet ikke var værd at leve. En dag mødte jeg en sød fyr, som gik i pinsekirken. Han lokkede mig med til et møde, og der mødte jeg en masse glade mennesker, glade på trods af, at de også kunne blive ramt af krig, ulykker og hvad ved jeg. Det var misundelsesværdig at se, hvor glade de var. Som kristen tror man jo, at der er et liv efter det her liv, der er håb, hvis man tror på Gud.
Nu skal du ikke tro, jeg prøver på at lokke dig til en bevægelse, for jeg gik der kort stykke tid, indtil jeg genfandt glæden ved livet og jeg er ikke medlem af nogen bevægelser idag. For mig var det vare en stor hjælp at finde håbet i, at der er noget håb, at det ikke bare slutter lige her, lige nu.
Jeg håber du finder glæden i dit liv, det er jeg faktisk sikker på at du gør, men du har brug for at tale ud om det her, og det behøver ikke at være en psykolog, det kan lige så gerne være en sød og rar præst.
Tanker og knuz
panik-tøsen

Nu spurgte jeg til din hverdag.....fordi jeg fornemmer en del modløshed, som sikkert er opstået pga andre omstændighedeer i dit liv. Det kan så yderligere udvikle sig. Du skal i behandling for at undgå en langvarig tilstand, og det er lægen der sætter dig i behandling og ikke kommunen, så snak med din læge og kom vidre derfra.
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/ocd.htm
Held og lykke![f][s][f]

Jeg ved også at jeg godt kan komme ud af angsten.. Altså kan ikke forklare det, jeg føler ikke angst som sådan, altså får ikke paniske anfald, det gjorde jeg da tanken opstod. Nu er det bare en rutinetanke der ikke vil slippe mig, overhovedet. Kan ikke forstå hvorfor den er i mit baghoved, ligegyldigt hvad, kan ikke forstå hvorfor jeg ikke kan slippe den, for jeg prøver!! Og hver gang jeg så får tankerne over på noget andet, så popper den frem igen som sådan en reminder "husk nu du skal dø en dag, så det hele kan være lige meget, det hele slutter en dag så lad vær at vær glad" hvis du forstår hvad jeg mener. Det er slet ikke til at holde ud at tænke på jeg kan simpelthen ikke tåle det. Tanken har kørt i døgndrift i over en måned nu! det var helt tilfældigt, tanken om døden strejfede mig en dag jeg sad og kiggede på min kæreste og lige siden har jeg ikke kunne slippe den, overhovedet. Selv når jeg sover, er mine drømme præcis som min hverdag, jeg hader det :'( :'( Folk siger konstant jeg er fjern, underlig, zoombie, gået under jorden osv ..😕ved ikke hvordan jeg skal gøre, og tro mig jeg har snakket med rigtig mange . Og de fleste siger bare "lad vær med at tænke på det, hvorfor tænker du på det, og det ´var da en underlig tanke at ha" osv .. Kan ikk se det gode ved livet når alt bliver taget fra en igen :(

Ja nu vil jeg helst undgå lægehjælp.. men hvis det er min eneste vej frem så skal jeg nok begynde at overveje det.. har tidligere taget lykkepiller, jeg har haft et meget turbulent liv. I manges øjne bliver de helt vildt forargede når de hører om de ting jeg har været igennem. Min "angst" eller hvad man skal kalde det, kan sikkert spores tilbage til min tidligebarndom og mit vilde teenageliv. Men alligevel, det er noget der går mig meget på, og seriøst, tanken vil SLET ikke give slip. Har haft lignende tanker, det var bare ikke om så slemme ting. Så det her er bestemt mega ubehageligt.🙁men tak for støtten og hjælpen det er jeg glad for. Der er nemlig mange der griner af det....

Jeg underkender ikke at man kan lide af dødsangst. Det gør vi alle mere eller mindre en gang imellem. Men hør her:
Vi skal jo alle den vej engang. Både træer, buske, dyr og mennesker. Prøv at opfatte døden som et gardin, som vi skal igennem. Når vi er kommet igennem mødes vi igen i en anden verden/dimension. Det tror jeg på.
Indianerne sagde: Intet lever evigt på jorden. Kun havet, græsset og de høje bjerge.
Ja, så enkelt er det.

Jeg kan ikke finde noget om at amfetamin og kokain
ødelægger serotonin receptorerne, som det er tilfældet
med ecstasy. Så du kan stadigvæk øge dit serotonin
niveau ved påvirkning med en lysterapi lampe.

Ja det tænker jeg osse selv at jeg tror på, men jeg kan stadigvæk ikke være sikker så derfor er jeg rigtig rigtig bange. Er ligeglad med om alle skal, bare JEG ikke skal.. ikke egoistisk ment eller noget, jeg er bare vildt bange og kan ikke acceptere det.😕Ved sku ikke hvad der kan berolige mig. Ikke engang når jeg har læst "beviser" på reinkarnation for en side af mig , er stadig skeptisk.

Det er svært at læse, når det står for tæt sammen. Og ja, jeg bruger briller.
Når jeg har læst det første stykke løber det sammen. Jeg vil tro mange har problemet. 🙂

Nå, jeg kan se du forsætter med at skrive uden mellemrum. Du gjorde måske nar, da du skrev om øjne.
Det er også ligegyldigt. Jeg kunne måske have givet dig et råd, da jeg kender lidt til det, men opgav at læse hele dit indlæg.
Du må have det godt.

Følelse af angst og man føler ingen kan hjælpe. Men hvis nu alle man kender familie og venner var gået bort med tiden, ja så var det kun de yngre nye generationer tilbage og hvad så, tror livet til sidst bliver mindre sjovt også det at forstå udviklingen og passe ind i det hele. Ja ved jo ikke og er også selv stadig bange for døden alligevel. Man må jo bare slå tankerne væk og tænke på noget andet samt lave noget.

Det er nok svært at finde almindelige mennesker herinde! 😃
Du bor (her) i København, hvor det at færdes på gaden i myldretiden er lidt af en nær døden oplevelse.
Har du spekulationer om himmel og helvede, evt. frygter at blive evig straffet for dårlig opførsel i Helvede? Desværre kan man ikke agitere for religiøse trossamfund incl. Folkekirken herinde, men du skulle måske overveje at snakke med en (ikke for dømmesyg, de findes desværre) præst, hvis du har tillid til ham/hende. Hvis man lægehenvises skulle det vist nok være gratis at konsultere en psykiater, der ikke altid er lige nemme at snakke med, og dette med medicin vil jeg ikke ind på, så længe det er i SOLen, hvor nogen har sat mig på plads, men vær lige obs. på bivirkninger. Du får måske allerede psykofarmaka.
Et andet bud er, at du kunne kontakte en psykiatrisk skadestue eller en angstklinik, som findes i København, hvis du er ved at flippe helt ud. Det ser ud til, at psykolog ikke kan betales af kommunen, som om psykologer kun er luksus for de velhavende, især hvis du skulle være på kontanthjælp eller SU. eller kun kunne tjene ganske lidt på det arbejde du måske alligevel magter. Prøv om du kunne overkomme moderat motion, hvis du kan tåle det i din tilstand.
Jeg var da lige ved at være plaget af den slags tanker, også om, hvorfor jeg overhovedet skulle være født, om jeg kun skulle være en ”levemaskine” da jeg under et studieforløb blev udsat for store præstationskrav og dobbelt-eksamination og min hjerne ikke kunne klare mere, men kom over det ved egen hjælp, det tog blot sin tid, men skulle lige lidt væk fra byen, meget heldigt, da mit arbejde siden hen krævede ”pletfri helbredsattest”!!!
Men held og lykke og kom videre i dit liv!

For mig at se lyder det lidt hen ad OCD, men din læge burde henvise dig til psykolog, så du kan få tilskud til behandlingen. Når du har det så slemt som du har det burde det ikke være noget problem.
Jeg er slet ikke angst for døden, jeg har gennem mit liv haft en del psykiske problemer og er nu så ensom at jeg egentligt kun kender folk inden for *systemet". Jeg er blevet en tom skal der egentligt bare venter på at hjertet giver op og jeg kan få den fred jeg ønsker. For mig er døden den ultimative befrielse fra det her liv, jeg aldrig har kunnet håndtere.

KUN gennem TV og radio ved jeg, at der er noget der hedder generaliseret angst, dvs. en angsttilstand man ikke kan sætte navn på som ikke er eksempelvis eksamensangst, der ofte bunder i, at man frygter for at blive frasorteret som "affald", eller at en lang og svær uddnnelse skulle blive spildt, så man får lavere socialstatus end "ufaglært".
Det er let at misforstå diagnoser. Jeg troede engang, at den udmarvende træthed medførende nedsat indlæringsevne, man kunne rammes af i teenage-alderen var det, der hed ungdomssløvsind, da jeg var uvidende om hvad skizofreni var for en størrelse.

Jeg går også rundt løbet af sådan en dag og tænker over hvad døden er for en størrelse. og har gjort det i ca. 4år nu. Men mine døds tanker kom mere efter en bil ulykke.
Men ved ikke om dine tænker går på, hvad der sker når man dør. eller om det mere er over man ender henne. 😕 om det er det der gør dig nervøs???
Men hvis det er spørgsmålet om det ukendte. Kan du jo spøger dig selv om, hvad du var før du blev født?!?!?! 🙂 (Hvem/Hvad/Hvor)
M.V.H
MJ

Kun lige et generelt spørgsmål: Ved du om en læge kan henvise til psykolog på samme måde som man kan henvises til f.eks. psykiater?
Og kan man så herefter få kommunalt tilslud, hvis man ikke magter betalingen?

Men kun hvis han, altså lægen, skønner at det er strengt nødvendigt. Der er visse forhold der skal være opfyldt, men personer der har været udsat for nedenstående hændelser opfylder som oftest disse betingelser.
røveri-, volds- og voldtægtsofre.
personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb.
trafik- og ulykkesofre
pårørende til alvorligt psykisk syge personer
personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
pårørende ved dødsfald
personer, der har forsøgt selvmord
kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år.. !
Det var vist det hele...
Dog skal det være en af sygesikringen anderkendt psykolog. 😉