er virkelig fortabr :´(

min mor sviner min fyr til helle tiden og idag blev det ham for meget han tog hjem pga hun blev ved og ved, og blev også mig for meget ville ha været med men hun truet med så ville hun ringe til politiet og få dem til og hente mig skal sige jeg er 17 fylder 18 til januar. men nu ber hun mig også vælge mellem familien og min kæreste, min far siger tager han med til jul kommer han ikke og flytter jeg over til ham har jeg ingen far længer,og min mor siger flytter jeg over til ham får hun nyt nr og så vil hun ikke ha kontakt med mig synes det så uretfairtit hvorfor ikke accepter han er den jeg elsker. hun har kun noget imod ham pga han har adhd🙁[:*(][:*(] sidder og græder pga af det så ples hjlælp

Vent til du bliver 20, hvis du stadig vil ham.

skal jeg vente med og flytte til jeg bliver 20, og vælge ikke og se min kæreste og lade mine forælder styre mit liv

for især dig

en andens nick? åhhh ja bedre end at svine vedkommende

og fremmest, så tvivler jeg på at politiet ville tage den sag alvorligt de har andre ting at give sig til, så med mindre du er kidnappet eller i dårligt selskab (eks. narko, kriminalitet osv.) så tvivler jeg stærkt på det er en sag politiet ville finde tid til.
Din mor ved tilsyneladene hvad der virker på dig og det lyder da til hun er desperat for at holde dig langt væk fra din kæreste.
Det lyder lidt som om der er noget dybere der ligger bag, jeg er helt uforstående for hvorfor din mor ville have sådan et had til din kæreste blot pga ADHD?
Selvfølgelig skal du høre efter dine forældre, men du er snart herre over dig selv.
Jeg synes at du skal prøve at få en snak med dem og bede om en mere sigende forklaring på, hvad de præcist har imod din kæreste. Og så må du fortælle dem at du snart er gammel nok til selv at træffe dine egne valg og dermed også hvem du har lyst til at leve sammen med.
Prøv at få dem til at gå på kompromis, sådan at de måske kan acceptere at du ser ham fordi du elsker ham, det snart er dit valg og du har tænkt dig at gøre det alligevel med eller uden deres tilladelse og at så længe du bor hjemme kan i måske aftale at han ikke er der hele tiden eller ja hvad ved jeg.
Dine forældre er nok bekymret for dig og ønsker du skal have det godt hos ham du vælger at være sammen med og måske føler de at han ikke kan "passe på dig" for dem når du ikke bor hjemme længere.
Uanset hvad, synes jeg ikke du skal lade dine forældre bestemme hvad du skal og ikke skal, og da slet ikke med den metode de bruger lige nu, det lyder dybt åndssvagt og umodent, men jeg synes du skal tage imod råd fra dem og lade dem vejlede dig men stadig lade det være op til dig selv i sidste ende.
Til sidst vil jeg sige, at jeg næppe tror, at dine forældre vil droppe kontakten til dig pga. din kæreste, de er ude på at skræmme dig tilstrækkeligt nok til at lade være fordi de ved den metode virker, og så længe at den gør det, ja så tror jeg ikke der er noget der ændre sig. Men lad være med at være nervøs for at de smider dig ud af deres liv, du er deres datter og det vil du altid være, selvfølgelig vil de ikke undvære dig for noget som helst, men lige nu virker det for dem at true med sådanne ting, fordi du lader dig påvirke kraftigt af det, og så synes jeg selvfølgelig også at du skal fortælle dem at de ingen ret har til at svine din kæreste til uanset om de bryder sig om ham eller ej, vi skal alle kunne være her. Jeg har selv haft en konflikt med min svigermor og har fået div. høvlere men vi har sidenhen fundet ud af at selvom vi ikke er bedste venner så kan vi stadig godt holde en ordentlig omgangstone og være høflig overfor hinanden.
Håber noget af det gav mening
Held og lykke med det hele

Hvis du vil ham, så flyt til Januar - velkommen til de voksnes rækker.

Mange forældre blander sig desværre i deres børns kærlighedsliv, også selv om deres børn er "voksne", altså langt ældre end dig. Men det retfærdiggør jo ikke dine forældres trusler, om at de ikke vil se dig og får hemmeligt nummer osv.
Det er måske en form for beskyttelse af deres "lille" pus, mod denne slemme fyr som i dine forældres øjne ikke tænker på andet end at bolle deres lille pige.
Trist for dig at de er så snæversynede, at de ikke under dig den lykke det ny engang er at være forelsket. Du må gøre op med dig selv, om du vil leve deres liv eller om du kan stå på egne ben, og kommer videre i livet.
Har selv haft den slags tæt inde på livet, da en pige jeg elskede ikke var stærk nok til at sige fra, over for hendes snæversynede familie, ja resten er desværre overgået til historiebøgerne, alt der er tilbage af den romance er mit knuste hjerte.
Held og lykke [l]