Hvilken identitet har jeg?

Jeg kender ikke mig selv....
I 3 1/2 år har jeg løjet for alle. Systemet, min familie, mine venner og aller værst mig selv.
Jeg har fået diagnosen skizofren, og har haft den i ca 3 1/2 år. Jeg fik den diagnose fordi jeg selv ønskede det. Jeg har haft et hårdt liv med mobberier i skolen igennem 9 år. Forældre der ikke så mig, venner der ikke kunne lide mig for den jeg var, men for den de ville have at jeg skulle være... kortsagt, jeg var alene.
Jeg har altid ønsket mig en sygdom, så jeg kunne få opmærksomhed, så jeg var noget.
Som 13 årig begyndte jeg at drikke, og endte utallige gange på sygehuset. Som 14 årig erklærede sygeplejerskerne mig for alkoholiker.
Jeg blev smidt ud af min far som 14 årig. jeg havde valget mellem efterskole eller plejefamilie. det blev efterskole, og der blev jeg 'syg' jeg opbyggede min sygdom via oplysninger fra nettet og min fantasi. et halvt år senere blev jeg indlagt på psyk. Jeg fik den diagnose som jeg havde stilet efter skizofren.
Jeg fik opmærksomhed, omsorg og ikke mindst mine forældre begyndte at vise at de elskede mig!
efter et års tid med ud og ind af afd. kom jeg i opholdssted, og har nu boet her i 2 1/2 år. og har levet mig så meget ind i min sygdom at jeg faktisk har troet at jeg var syg.Jeg har levet på en løgn, jeg har terroriseret mit eget liv i 3 1/2 år, levet i et vågent mareridt....bare for opmærksomhed, omsorg og kærlighed. Det værste er at det har virket!
Og nu er jeg endelig på vej ud af mit livs største løgn. Jeg skal leve med at jeg har løjet for alle.
Nu ved jeg bare ikke hvem jeg er? for i så lang tid har jeg ændret min personlighed.... Hvordan finder man sig selv? er den gamle mig der stadigvæk? jeg håber at jeg bliver hel igen, og kan leve med det jeg har gjort....det stempel!
Min meget triste historie, mit liv....
Knus fra Sus

meget, se at komme i gang med dit liv.
Sagen er, at du har haft nogle problemer, og så har du prøvet at løse dem på din måde.
Iøvrigt ved vi ikke, om du er rask, eftersom det at simulere syg er en sygdom i sig selv. Psykiske sygdome kan give de mærkeligeste udslag.
Men tilbage til det vigtigeste:
Studer, lær noget eller få dig et arbejde
Find dig en kæreste, hvis du ikke har nogen
Gå i byen og mor dig.
osv

Du er ikke den eneste der har stilet efter en sygdom. Mit højeste ønske var engang, at jeg ville blive indlagt på psyk. Hvad ville være mere fantastisk, end at kunne sige, "Hey, jeg er noget i ikke er!"
Og jeg blev indlagt. Ikke med skizofreni, men med depression, for det var det eneste, jeg kunne hitte på. Man får en masse fed opmærksomhed, når man pludselig er lille, hjælpeløs og syg. Ens forældre ser én, hele verden ser én. De ser én på en hel ny måde.
Min depression var skam ægte nok, men på den anden side, var den? Det er jeg stadid ikke klar over. Jeg var langt nede, men jeg gjorde samtidig så meget, for at få diagnosen, at jeg ikke ved hvor den blev til. Grundlaget er total forsvundet. For jeg er jo ikke min sygdom, er jeg?
Og til sidst mister man sig selv. For den man gjorde sig til, for ikke at være det, de andre ville have, at man var, var jo heller ikke det rigtige. Og det tager lang tid, at finde tilbage til hvor man startede engang - hvis der var en start, og derfor lige så svært at finde en ny. For når man ikke har noget grundlag, hvad har man så?

At stæbe efter opmærksomhed kan være noget farligt noget at søge, du gik så en del længere end de fleste.
Jeg har ikke tænkt mig at prædke eller holde noget langt fordrag om hvad der vil være bedst for dig og den mest ideele måde at finde dig selv på, for når alt kommer til alt så er der kun én af dig her på jorden, og det gør jo dig til noget ganske specielt.
Jeg vil sige at det er flot at du er kommet ud af din sygdom (ikk skizo'en). Det kan godt være at du ikk vidste det, men tvangstanker er også en sygdom, som er mindst lige så farlig.

Håber alt ordner sig for dig
Carsten

Hej Sus,
Jeg skriver til for at høre, om jeg eventuelt må bruge din historie, da jeg arbejder i en patient bevægelse.
Da jeg ville kunne bruge din historie til undervisning på uddannelseinstitioner om hvad folk gør for at blive hørt i dagens Danmark. Jeg er medlem af LAP en landsforening af nuværende og tidliger bruger af psykiatrien hvor jeg er aktiv i Vejle Amt.
Mvh. Claes Pedersen

Hej Claes.
Du må meget gerne bruge min historie. Jeg vil meget gerne have at andre høre om min historie, for det er tankevækkende det jeg har gjort....at jeg har gået så langt for at få opmærksomhed.
Jeg synes at det er spændende at du vil bruge min historie. Men du siger bare til så kan du få historien uddybet.
MVH Sus

Hej Sus.
Jeg har læst dit indlæg med dyb medfølelse.
Jeg har selv haft en ikke så rar barndom og opvækst og kan godt forstå dig....synes jeg selv ihvertfald.
Identiten kan du kun selv finde. Men livet skal som sagt gå videre og det vigtigste er hvordan du kommer videre med dit liv.
Jeg har i svære tider brugt at stille mig selv en række spørgsmål:
Hvad kunne jeg godt tænke mig at gøre. ( hobby, arbejde, studere, i fritiden )
Hvilke mennesker kunne jeg godt tænke mig at have som omgangskreds.
Hvilke typer mennesker vil jeg helst undgå.
Hvor vil jeg helst bo.
Hvordan vil jeg helst have mit hjem.
Hvad kunne være rare oplevelser for mig.
På den måde stille mig selv en række spørgsmål som ikke nødvendigvis skal besvares med det samme.
Jeg brugte de spørgsmål til at finde mig selv og finde ud af hvad jeg gerne ville med livet og også hvad jeg kunne bidrage med her i verden.
For et og andet sted så er du et menneske på lige vilkår som alle andre der bare søger fred og lykke og tryghed. Min erfaring er at fred, lykke og tryghed kommer indefra og skal findes der. Du er....
Du behøver ikke at sætte en mærkat på.....bare simpelt....du er....du er her....du er tilstede.
Sikkert ikke den bedste hjælp, men jeg håber alligevel at du kan bruge det til et og andet.
Må alt godt og lykke forfølge dig til evig tid.
De hjerteligste hilsner, Eyas.

Du skal nok finde dig selv, for som du selv så tydeligt har bevist så er vi med til forme vores personlighed.
Den lærestreg vil du aldrig glemme, men hel det bliver du igen bare du tager dig lidt sammen og viser at du er selvstændig.
Det er noget helt andet med din familie, den kommer måske aldrig over det, den bliver måske aldrig en familie igen, og det er nok den største synd i det her drama.

han viser i sine reaktioner en klar adfærd karakteristik for psykopater
Svinger lige fra det sentimentale, og fremstiller sig selv som noget så følsom.
Iskold og upåvirkelig for indføling med andre.
Rå og nedgørende for dem der "sætter skovlen" under ham. Enten er man med ham eller også er man et 0, eller også skal man tværes ud.
Forstår at lefle, snakke efter munden de rette steder, virke begavet, endog virke "sympatisk". Socialt tillærte færdigheder uden bund i den ægte medfølelse og respekt for andre.
Meget selvgod, selvtilfreds, selvforherligende, selvretfærdig og ... "alvidende".
Og "selvfølsom", nærtagende, kan blive noget så sårede hvis andre er "uretfærdige".
Men "Verden er hans"
Vi andre er bare "objekter" som han kan dømme, fordømme, give "sympati" osv. Alt efter hans lune. Aldrig efter vedkommendes behov.
Alt sammen dybt karakteristiske træk for det der kaldes en pskopat. (som i øvrigt ofter er fagligt meget dygtige og intelligente. De ejer bare ikke indfølingsevne og respekt for andre.)

Nu stopper du fanme!
Uanset hvad, har han da ret!
Og hun skal sgu nok blive tilgivet af familien, og så lever alle ulykkeligt til deres dages ende.
Er du ikke lidt hooked på den soulmate-profil dér, hva?
Get over it!

Og et kys, naturellement!

Hej Sus,
Jeg vil gerne have din historie uddybet, hvis du stadig vil, svare du mig bare kort, da jeg gerne vil have, du sender den til mig pr mail hvis du vil.
Mvh.

Jeg vil nødig såre nogen, men tænk på alle de falske anklager om voldtægt som piger nu om dage fyrer af!
Det er også for at være noget, for at være i centrum, for at blive HØRT...
-Jamen hvis man så gerne vil være HØRT, så må man da også finde sig i at HØRE:
-Begge dele her er FOR ynkeligt!!!
(Tænk at der findes så egoistiske mennesker som ville træde så meget på sine omgivelser, bare fordi de tænker på sig selv, sig selv og sig selv!!!!!!!!¤%/#¤%&"##¤"

-Nogle mennesker er dømt til at modtage deres dom allerede mens de lever: Lev med det nu, TAG DEN!
-Du fortjæner det simpelt.....

Men begge ting har noget med opmæksomhed at gøre, men anklage for falskvoldtægt mod en person, har så bare et offer.
Men det historie Sus fortæller, handler om hun ikke har fået nogen indre opmærksomhed, derfor påtager hun sig en sygdom hun ikke har for få at få den.
Dette er da søgeligt og menneskeligt trakisk, at nogle køre sig selv, så langt ud for at blive set og hørt.
Som du har nogle fustrationer inde i dig, som du ikke kan komme ud med. Men skriv din historie, så får du nok noget positivt responds på den.
Mvh

Hej Claes. Jeg beklager at jeg ikke har svaret. Hvis du stadig er intereseret i at få det uddybet så sig til. hvis ikke, er det også i orden...¨
MVH Sus

Hej Sus.
Jeg trukket mig fra at være aktiv i en patient bevægelse, så jeg har ikke PT. brug for din historie, men jeg tror ikke din historie er specielt atypisk, og det handler om du har det svært i dit liv, og efter som det til tider kan være svært at finde ord og modtager for sin indre smerte i livet, og så kan man begynde at sige, eller gøre ting mod sig selv for at få opmærksomhed.
Ellers håber jeg dig alt vel, og du er på vej til finde dig selv.
Mvh