et barns stille bøn:

Et barns stille bøn:

Jeg har så små hænder.
Det var ikke min mening at tabe mælken.
Mine ben er så korte.
Gå langsomt, så jeg kan følge med dig.
Slå mig ikke over fingrene,
Når jeg rør noget smukt – jeg forstår det ikke.
Se på mig, når jeg snakker med dig.
Så ved jeg, at du hører mig.
Jeg er følsom.
Skæld mig ikke ud.
Lad mig føle, når jeg laver noget forkert -
Uden at jeg føler mig dum.
Forvent ikke at billedet, jeg tegner
Eller sengen jeg reder, bliver fuldkommen.
ELSK MIG FOR AT PRØVE.
Husk at jeg er et barn, ikke et fuldkomment væsen.
Nogen gange forstår jeg ikke, hvad du siger.
JEG ELSKER DIG SÅ MEGET
ELSK MIG BARE FOR AT VÆRE MIG
OG IKKE KUN FOR DET JEG KAN

Desværre kan jeg ikke selv tage æren for ovenstående digt, men hold da k*ft hvor er det smukt! 🙂
Nogen som ved hvem der oprindelig har skrevet det? Rimeligt svært med kildeangivelse når man ikke ved det 😕

- den ramte lige en hjerteklap. [l]

- Små hænder? Ja, hvor mange skænd er der ikke givet for spildt mælk?
- Desværre... jeg kender ikke ophavsmanden, men vil gemme denne til et par stykker der trænger.

..for det er unægteligt svært med en så stor klump i halsen. Uha, hvor gør det ondt at få visse sandheder lige og usminket i ansigtet. Gad vide om der overhovedet findes nogen (forældre) som kan påstå at de er gået ram forbi?
Smukt, smukt og smukt
ZZ
PS: jeg mindes at jeg for mange mange år siden hørte en Betina Wegner, en tysk protest sangerinde, som havde noget lignende. Især noget omkring "..min rygrad er så spinkel, I kan knække den så nemt". Det er naturligvis ment i psykologisk betydning.

Kræn Bysted har æren for jeg holdt snolderaften altid i stedet for at rende på tummel fredagaften....😃
Jeg kunne bare ikke bære den sang.

Solen er så rød mor
nu blir gadelyset tændt
jeg har købt dit ugeblad mor
og din kryds og tværs er sendt
jeg løber nu er der noget jeg skal ta´
jeg kan tænde fjernsynet
så vi kan slappe af
Hvorfor er din hud lidt rynket mor
hvorfor er din hånd så rød
se hende her i vores blad
jeg tror hendes hud er blød
hun har hår der skinner
kinden er så bleg
tror du hendes pige
er lige så stor som mig
Solens stråler
farver aftentimen blå
hvad kan man tænke på
man kommer træt og grå
i sind og krop
hjem fra job
Er du altid helt alene mor
er I mange på dit job
er der ingen folk du kender
der har lyst til at kigge op
nu er det fredag aften
skal du gå
jeg vil så gerne med
men jeg ved godt jeg ikke må
Solens stråler…
Hvorfor ligger du så stille mor
hvorfor er du altid træt
og hvem var det du talte med
da du kom hjem i nat
vågn nu op mor
smil og le
jeg vil så gerne snakke
og jeg har noget du skal se.
Solens stråler…

- så kan det ikke gå helt galt. [l]
Selvfølgeligheder om børn:
Af hvemsomhelst

Et barn, som kritiseres, lærer at fordømme.
Et barn der får klø, lærer at slås.
Et barn, som hånes, bliver genert.
Et barn, som udsættes for ironi, får dårlig samvittighed.
- men et barn, som opmuntres, lærer selvtillid.
Et barn, som mødes med tolerance, lærer tålmodighed.
Et barn, som får ros, lærer at påskønne.
Et barn, som oplever fair play, lærer retfærdighed.
Et barn, som oplever venskab, lærer venlighed.
Et barn, som oplever tryghed, bliver tillidsfuldt.
Et barn, som er elsket og får knus, lærer at føle kærlighed i verden
Den kommer oprindeligt fra en italiensk børnehave.

"Hvis jeg kom ind i denne verden elsket og jeg går bort elsket, så kan jeg bærer alt hvad der er imellem!"
Citat Michael Jackson! 😉
Løvemor

Hej Dulkis
Jeg ved at der er flere af den slags. Og hver som én er de mægtigt tankevækkende.
Må sige at jeg også fik en klump i halsen, så skide blød man er, da jeg hørte Niels Hausgård synge en sang i lørdags om en lille dreng der så gerne ville have sin fars opmærksomhed, men far havde travlt med at tjene penge. Han ville først have tid til sønnen når han havde røven fuld af penge.
En meget meget tankevækkende sang om vores raseri efter materielle goder, medens vi overset at vi totalt tilsidesætter de vigtigste mennesker i vore liv.
ZZ

Meget vise ord, fra et menneske som blev berøvet sin barndom og måtte blive voksen i en fart som intet barn har fortjent.
ZZ

Og så kom jeg igen til at tænke på denne lille dreng. Hvor kunne de gøre det.

http://blog-dyn.tv2.dk/misse61/page3.html

Det minder om en tysk sang fra Bettina Wegner:

"Sind so kleine Haende, winz'ge Finger dran.
Darf man nicht drauf schlagen, sie zerbrechen dann.
Sind so kleine Fuesse mit so kleinen Zeh'n.
Darf man nie drauf treten, koennen sonst nicht geh'n.
Sind so kleine Ohren, scharf und ihr erlaubt.
Darf man nie zerbruellen, werden davon taub.
Sind so kleine Muender, sprechen alles aus.
Darf man nie verbieten, kommt sonst nichts mehr raus.
Sind so klare Augen, die noch alles seh'n.
Darf man nie verbinden, koennen sonst nichts versteh'n.
Sind so kleine Seelen, offen und ganz frei.
Darf man niemals quaelen, geh'n kaputt dabei.
Ist so'n kleines Rueckgrat, sieht man fast noch nicht.
Darf man niemals beugen, weil es sonst zerbricht.
Grade klare Menschen waer'n ein schoenes Ziel.
Leute ohne Rueckgrat hab'n wir schon zuviel."

Halløjsensdaosse
Det var præcist den jeg mente, da jeg skrev om Bettina Wegner i et tidligere indlæg. Det er da navnet, ikke?
Tak for gensynet med den sang. Den var meget, meget stor i 80erne. Eller måske endnu tidligere?
ZZ

Det var vist bare sådan han ønskede det.

Kan godt selv liiige få lidt (meget) dårlig smag i munden når jeg tænker på hvordan jeg kan være en rigtig conny mor nogle gange, og råbe af mine stakkels sageløse unger, tsk tsk 😖[:|][:*(]