Jeg elsker dig, fordi dit væsen blafrer
Imod mig som et tællelys i træk.
Jeg elsker dig, for når jeg tror, jeg har dig,
så blæser lyset ud og du er væk.
Jeg elsker dig. fordi du ikke vrøvler
om giftemål og ring og den slags ting,
En kærlighed som vor, så sød og flygtig,
Må ikke sluttes inde i en ring.
For jeg vil aldrig stoppe dine strømper
og se dig uredt og i morgensko,
og du skal ikke se mig træt og gnaven
opvarte i en fedtet kimono.
Nej, vi skal mødes i de sene timer,
og danse, danse hele natten hen,
og du skal ikke spørge, intet love
For løfter bryder vi blot igen.
Du ser mig kun ved aften klædt i silke,
I fest og farver vil mit minde stå.
Engang, når du får stunder til at tænke,
Skal du ha noget smukt at tænke på.
http://debat.amine.dk/showthread.php?s=d1ab15cbf037dd4d61313302646d686a&p=40782#post40782