Et smil?
Den gamle bil havde snart ikke mere benzin, så jeg kørte ind ved Statoil-tanken for at fylde på.
Da man kan holde på begge sider af standerne, er der fire holdepladser til benzinpåfyldning.
De tre var optaget af andre biler, så jeg kørte ind på sidste plads.
Jeg måtte vente, da kunden på den anden side af standeren var i gang med med den påfyldningsslange, der skal bruges på begge sider.
I ventetiden blev jeg grebet af huslighed og ordenssans, så vinduerne fik en tur med servicestationens sæbevand og gummiskraber.
Da jeg var ved at være færdig med disse gøremål, var alle andre kunder kørt, så der var tre ledige pladser.
Ikke desto mindre kørte den næste kunde ind bag mig, så vi nu udgjorde en kø på to biler.
Manden, der kørte bilen, virkede meget utålmodig.
Han gloede olmt på mig og dyttede endda efter få sekunder.
Kvinden ved hans side syntes at ville dæmpe ham ned med nogle ord, jeg ikke kunne høre.
Men han signalerede alligevel med hænderne, at jeg skulle skrubbe af.
Måske var manden et vanedyr, der plejede at holde nøjagtigt der, når han fyldte benzin på?
Jeg havde taget hans plads?
Eller han var simpelthen en dominerende type, der så en mulighed for at jage mig væk, da han sikkert troede, at jeg skulle til at køre og derfor var nødt til at føje ham?
Jeg blev irriteret.
Det indrømmer jeg.
Og han havde fejlbedømt status, da jeg endnu ikke havde fyldt på.
Men det begyndte jeg så på.
Servicestationens automat til betaling med kort besluttede jeg ikke at bruge.
Og påfyldningen tog sin tid.
Jeg overså fuldstændigt mandens lamslåede blik og stigende raseri.
Den for mig lydløse udveksling af meninger mellem manden og kvinden i bilen blev mere hidsig.
Da tanken var fuld, skruede jeg omhyggeligt dækslet på og gik roligt ind for at betale ved kassen.
Indenfor i butikken fangedes min opmærksomhed af nogle aviser og blade, som jeg kiggede lidt i.
Men de er jo hurtigt læste og ret dyre.
Så tilsidst betalte jeg bare hos damen ved skranken.
Da jeg kom ud igen, var sceneriet noget forandret.
Bilen bagved mig var kørt om på den anden side af standeren, så der var adgang til slangen.
Kvinden stod og fyldte på med en sammenbidt mine.
Manden sad inde i bilen og så ned.
Hans ansigtsfarve var foruroligende.
Da jeg kørte ud fra tanken, smilede jeg vist.
Jeg så da efter i bakspejlet og konstaterede, at mine tænder var mere synlige, end de ellers er.
Da man kan holde på begge sider af standerne, er der fire holdepladser til benzinpåfyldning.
De tre var optaget af andre biler, så jeg kørte ind på sidste plads.
Jeg måtte vente, da kunden på den anden side af standeren var i gang med med den påfyldningsslange, der skal bruges på begge sider.
I ventetiden blev jeg grebet af huslighed og ordenssans, så vinduerne fik en tur med servicestationens sæbevand og gummiskraber.
Da jeg var ved at være færdig med disse gøremål, var alle andre kunder kørt, så der var tre ledige pladser.
Ikke desto mindre kørte den næste kunde ind bag mig, så vi nu udgjorde en kø på to biler.
Manden, der kørte bilen, virkede meget utålmodig.
Han gloede olmt på mig og dyttede endda efter få sekunder.
Kvinden ved hans side syntes at ville dæmpe ham ned med nogle ord, jeg ikke kunne høre.
Men han signalerede alligevel med hænderne, at jeg skulle skrubbe af.
Måske var manden et vanedyr, der plejede at holde nøjagtigt der, når han fyldte benzin på?
Jeg havde taget hans plads?
Eller han var simpelthen en dominerende type, der så en mulighed for at jage mig væk, da han sikkert troede, at jeg skulle til at køre og derfor var nødt til at føje ham?
Jeg blev irriteret.
Det indrømmer jeg.
Og han havde fejlbedømt status, da jeg endnu ikke havde fyldt på.
Men det begyndte jeg så på.
Servicestationens automat til betaling med kort besluttede jeg ikke at bruge.
Og påfyldningen tog sin tid.
Jeg overså fuldstændigt mandens lamslåede blik og stigende raseri.
Den for mig lydløse udveksling af meninger mellem manden og kvinden i bilen blev mere hidsig.
Da tanken var fuld, skruede jeg omhyggeligt dækslet på og gik roligt ind for at betale ved kassen.
Indenfor i butikken fangedes min opmærksomhed af nogle aviser og blade, som jeg kiggede lidt i.
Men de er jo hurtigt læste og ret dyre.
Så tilsidst betalte jeg bare hos damen ved skranken.
Da jeg kom ud igen, var sceneriet noget forandret.
Bilen bagved mig var kørt om på den anden side af standeren, så der var adgang til slangen.
Kvinden stod og fyldte på med en sammenbidt mine.
Manden sad inde i bilen og så ned.
Hans ansigtsfarve var foruroligende.
Da jeg kørte ud fra tanken, smilede jeg vist.
Jeg så da efter i bakspejlet og konstaterede, at mine tænder var mere synlige, end de ellers er.