Et spørgsmål om to mænd?
Jeg har to mandlige venner som også kender hinanden indbyrdes.
Den ene har jeg haft lidt følelser for, men har lukket den. Jeg vil ikke miste nogen af dem og jeg føler at det er bedst at holde det for mig selv for det vil jo gå over.
De dater begge en del og det er jo helt legalt for de er ikke bundne og de er unge og glade for livet i almindelighed. Jeg har dog anbefalet dem begge at sætte tempoet lidt ned, fordi de indimellem begge to kommer og hælder vand ud af ørerne omkring deres dame-problemer. Det har jeg det fint med, holder jo af dem og giver gerne gode råd til gode venner.
Men, men, men... vi betror os meget til hinanden indbyrdes og de har så begge to, individuelt, betroet mig at de synes den anden ville være et godt match for mig, fordi de hver især synes at jeg er en dejlig kvinde. Jeg er single og lige p.t. ønsker jeg ikke et forhold, medmindre jeg virkelig føler noget og det gør jeg ikke for nogen mere, fordi jeg som sagt har lukket det der var med mig selv.
Det er sært... jeg står lidt i en mærkelig situation og ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det.
Jeg har intet haft og har ingen planer om at få noget intimt med nogen af dem, men er lidt nervøs for om deres opfattelse af tingene med tiden kan gøre det lidt akavet at være sammen alle tre. Det er tydeligt at de ikke har talt med hinanden om deres anskuelse - men jeg kan ikke lade være med at tænke på om en kunne finde på at forsøge at føre mig sammen med den anden, fordi de ikke er klar over hvordan de hver især ser det. Især den ene, som er lidt mere frembrusende end den anden har antydet at man da godt kunne prøve at fikse noget op og hvad ved jeg, men det er bare for sært for mig.
Kan nogen mon råde mig til hvordan jeg takler den? Skal jeg bare tage tyren ved hornene og sige som det er at jeg ved de tænker ens, men at jeg faktisk ikke er interesseret i nogle af deres forslag? Eller skal jeg lade den ligge og få styr på min uro og så se hvad der sker?
Den ene har jeg haft lidt følelser for, men har lukket den. Jeg vil ikke miste nogen af dem og jeg føler at det er bedst at holde det for mig selv for det vil jo gå over.
De dater begge en del og det er jo helt legalt for de er ikke bundne og de er unge og glade for livet i almindelighed. Jeg har dog anbefalet dem begge at sætte tempoet lidt ned, fordi de indimellem begge to kommer og hælder vand ud af ørerne omkring deres dame-problemer. Det har jeg det fint med, holder jo af dem og giver gerne gode råd til gode venner.
Men, men, men... vi betror os meget til hinanden indbyrdes og de har så begge to, individuelt, betroet mig at de synes den anden ville være et godt match for mig, fordi de hver især synes at jeg er en dejlig kvinde. Jeg er single og lige p.t. ønsker jeg ikke et forhold, medmindre jeg virkelig føler noget og det gør jeg ikke for nogen mere, fordi jeg som sagt har lukket det der var med mig selv.
Det er sært... jeg står lidt i en mærkelig situation og ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det.
Jeg har intet haft og har ingen planer om at få noget intimt med nogen af dem, men er lidt nervøs for om deres opfattelse af tingene med tiden kan gøre det lidt akavet at være sammen alle tre. Det er tydeligt at de ikke har talt med hinanden om deres anskuelse - men jeg kan ikke lade være med at tænke på om en kunne finde på at forsøge at føre mig sammen med den anden, fordi de ikke er klar over hvordan de hver især ser det. Især den ene, som er lidt mere frembrusende end den anden har antydet at man da godt kunne prøve at fikse noget op og hvad ved jeg, men det er bare for sært for mig.
Kan nogen mon råde mig til hvordan jeg takler den? Skal jeg bare tage tyren ved hornene og sige som det er at jeg ved de tænker ens, men at jeg faktisk ikke er interesseret i nogle af deres forslag? Eller skal jeg lade den ligge og få styr på min uro og så se hvad der sker?