SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
7tilføjet af ftg
Et trossamfund eller en sekt?
Jehovas vidner er et trossamfund. Vi tror på at Bibelen taler sandt, og det er det vi vidner om.
Måske har du læst at Jesus sagde: "Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer." (Johannes 8:31-32) Når vi holder os til Bibelens ord bliver vi frigjort fra alle falske læresætninger.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af Ole SP
JV ER en sekt!
Man kan sagtens være en sekt og tro på at Bibelen taler sandt samtidig! Din argumentation er på lige linje med et barn fra orange stue.
Jehovas Vidner kalder sig for sande kristne; men det er de ikke. De benytter ikke den autoriserede Bibel, men derimod deres egen Ny Verden Oversættelsen, hvor centrale bibeltekster er blevet ændret, så den passer til sektens lære. Et markant træk i Jehovas Vidners lære er den skarpe afvisning af den kristne tro på Den treenige Gud. De skiller Faderen og Sønnen og tror dermed ikke på, at Jesus er Gud. Hele den bibelske forkyndelse af Helligånden som Guds personlige nærvær og kærlighed er borte hos dem. Deres ideer om "Gud" har fået et ikke kristent indhold. Jesus Kristus som den barmhjertige frelser er forsvundet ud af Vidnernes lære, og dermed er den kristne tro forsvundet. Loven, præstationerne og principperne indføres som grundlag for menneskets frelse.
Tilsyneladende bygger Vagttårnsselskabet sin lære på Bibelen, idet der henvises til skriftsteder i massevis, men i realiteten er Bibelen blevet gjort til en facitliste, der bekræfter Jehovas Vidners særlige religion. Hvert skriftsted er en knag, og Bibelen som helhed er en slags stumtjener, på hvilken Vagttårnsselskabet hænger sine læresætninger.
tilføjet af ftg
Kun et spørgsmål om ord.
Kan ikke se at det er så betydningsfuldt.
tilføjet af Ole SP
Selvmål
Det er vist et selvmål. Det betyder jo bare, at JV ikke skal tages seriøst, idet det der skriver ikke er betydningsfuldt.
tilføjet af ftg
Kald det hvad du vil,
men jeg synes ikke der er nogen grund til at diskutere med dig, bare fordi du bruger ordet sekt, selvom det er et trossamfund. Jeg tror såmend ikke engang du ved hvad ordet sekt betyder, men du kan jo kan jo prøve om du kan forklare det.
Venlig hilsen, ftg
tilføjet af Jens P.
måske mere korrekt..
..at kalde det: Falsk religion !
VT-selskabets fortolkning af Bibelen er fyldt med vranglære og menneskeskabte teorier der klart strider mod ånden i Guds ord.
mvh JensP.
tilføjet af Ole SP
Den forklaring har du fået
Jehovas Vidner er en sekt! Jeg har netop begrundet mit svar, som jeg ikke synes kan udvides yderligere uden også at skulle gentage mig selv. Se indlæg ovenover. For resten, enhver, der muligvis ikke vidste hvad "sekt" betyder, kan frit uden vederlag slå det op via Google, så svært er det ikke at tilegne sig viden.
tilføjet af Hackman
Jv er kun en pengemaskine
JV's religion tjener kun det enkle formål at sørge for at deres gratisarbejdende zombier bliver i sekten. De stakkels indfangede mennesker får nemlig indprentet et had mod alle der er udenfor sekten og bliver samtidig indbildt at det er folk UDENFOR sekten som hader dem der er INDENFOR.
Derudover bliver de indbildt at de får et 'evigt liv på jorden' hvis de vil arbejde gratis for sekten indtil Harmageddon. Denne 'betaling' ved sektens ledelse godt at de aldrig skal indløse - for Harmageddon er jo kun en fantasi skabt af den pengegriske ledelse. Hvis sektens ledelse SELV troede på Harmageddon ville de jo ikke sætte milliarder af dollars i fast ejendom hvert eneste år.
Altså kan man udlede - medlemmerne i bunden af pyramiden er til grin for deres egne penge - og ledelsen griner hele vejen til banken.
Utroligt at alle ikke kan gennemskue svindlerierne.
Hackman