27tilføjet af

EU vil forbyde vold i spil

http://www.pcadvisor.co.uk/news/index.cfm?newsid=8122
EU vil nu til at forbyde voldelige computerspil, har jeg lige opdaget. Godt nok en 4 dage gammel nyhed, men stadig en nyhed.
Jeg synes det er fuldstændigt forrykt, at EU skal blande sig på den måde! Folk skal da have lov til, at spille de spil de har lyst til!
tilføjet af

Lad os nu se...

Det kommer aldrig til at ske.
De forbyder jo heller ikke film der er for voldelige. (Saw 1,2,3? Etc.)
Så det kommer nok aldrig til at ske i Danmark at de forbyder voldelige computerspil. Der bliver sikkert højest sat en aldersgrænse på 16-18 år alt efter hvor voldelige de måtte være, og det er vel i grunden fint nok.
tilføjet af

Jeps

Og hvis computerspil er så slemme til at påvirke folk ville vi have en hel masse mennesker fra 80´erne der rendte rundt og åd piller mens de sagde monotome lyde ;-)
tilføjet af

I orden for de unge kan ikke skelne mellem spil og virkelighed

og det kan føre til de rene katastrofer.
tilføjet af

Fornuftig begrænsning.

Det burde være muligt at forbyde voldelige spil...
Eller ihvertfald begrænse det lidt!
Mennesker er jo desværre svært påvirkelige, også igennem disse medier!
Skrækscenariet må vel være at mennesker begyndte at opfatte spillenes temaer som virkelighed!
Så ville der pludselig være våben alle steder og ingen fortænkte sig på at bruge dem!
Pludselig blev folk skudt ned for det mindste, ure, smykker og der var ingen som forholdte sig til hvad et liv egentligt er værd!
tilføjet af

Måske skulle man undersøge...

..., hvor meget unge mennesker egentligt bliver påvirket af disse medier (Det er der sikkert allerede nogle der er i gang med). Vi kan jo ikke se uden om, at der rent faktisk sker en påvirkning. Men hvor meget betyder den?
Jeg går ikke selv indenfor, at man forbyder spil, film og andet, for jeg mener ikke, at der sker en relevant påvirkning af de unge.
tilføjet af

Overdrivelse fremmer forståelse?

Er dette et eksempel på "overdrivelse fremmer forståelse" eller tror du rent faktisk på, at dette ville ske? Er menneskers sind så svage? Vi skal jo huske at skelne mellem "normale" mennesker og sindsforvirrede mennesker.
tilføjet af

Det er jo op til dig...

Og andre debattører iøvrigt selv at vurdere...
Et eller andet sted må DK's måske mest kendte urmager have fået "Dirty Harry"-ideen fra...
Et spil er vel egentligt at sammenligne med en interaktiv film...
Så ja, jeg tror faktisk på at en del er så svage at de falder for glorifiseringen i film og spil...
tilføjet af

Jeg tror

Det kunne jo også være, at han havde brug for en form for beskyttelse.
Ligesom når man hænger en kæde på døren selv om man ved, at indbrudstyven nok alligevel skal komme ind, hvis personen har lyst. Det giver en tryghedsfølelse.
tilføjet af

Ironi?

Hvis du mener det der seriøst, så skulle du tage at kigge på din egen generation. Unge har i meget høj grad en evne til at skelne mellem fiktion og virkelighed, i forhold til tidligere generationer. Forklaringen er ganske enkelt at de i højere grad er opvokset med vold både på tv og i computerspil, og kan derfor bedre stille sig kritiske til hvad de ser. Din påstand er det rene vrøvl.
tilføjet af

Men er det sådan?

Tv-vold har altså efterhånden eksisteret i rigtig mange år. Hvis vi virkelig var så påvirkelige som du siger, tror du så ikke selv at det var gået galt for længe siden??
tilføjet af

Ja - hvad er det for noget?

Det er da helt ude i hampen, at EU skal blande sig, hvordan vi forlyster os.
Venlig hilsen
Lupus Wollsman
Eksamineret voldsmand og hærværksinstruktør
tilføjet af

Eksemplet med urmageren..

Hvorfor skal vold i fjernsynet og i spil have skylden for at en urmager forsøger at beskytte sig med våben? Ville det ikke være mere nærliggende at det faktisk er virkeligheden der har skylden? Kunne det ikke tænkes at manden har taget et kig på hvordan tingene er i USA, og der ud fra har truffet sit valg?
tilføjet af

Hollywood...

Er vist der hvor han fandt inspirationen...
Et illegalt våben og pladen med korrekt udtalelse af "go ahead, punk... Make my day!"
En meget billig løsning!
Havde han istedet kikket imod Italien, så havde han fundet ud af hvordan at man sikrer sig så godt imod kriminelle bander at forsikringsselskaber udbetaler optil 100% af tab!
Men næ nej, på trods af bedre vidende, og jeg forudsætter her at han som alle andre i branchen er blevet tæppebombet med præventive løsninger, Så vælger fjolset at sætte sit personale og forbipasserendes liv på spil!
Heldigvis ramte vådeskuddet den rigtige, denne gang!
tilføjet af

Helt ærligt...

Er det da ikke allerede gået galt?
Hvorfor fortsætte af en blind vej?
tilføjet af

Der var på program 1

en udsendelse om Modificering" af film, så vi ikke tager skade af at se dem.
Før i tiden var:
En mand der ryger cigaret = Bad guy.
En mand der ryger pibe = En tænksom type som har brug for at koncentrere sig.
En mand der ryger cigar = En mand der har noget at skjule.
Kvinder der ryger = En vamp eller en femme fatale, en som kun bringer ballade.
De sidste nye tiltag fra Hollywood, eller rettere fra de amerikanske myndigheder, er at man digitalt redigerer de gamle film, hvor folk ryger.
Så næste gang du ser Marlene Dietricht på film, er det ikke en cigaret hun pulser på, men et suge rør eller en slikkepind.
Der var tale om at film hvor der er scener af folk der ryger, skulle markeres som forbudte for personer under 18. Men det var godt nok også over there, på den anden side af dammen.
De undersøgelser jeg har skimmet, ikke læst da jeg ikke interesserer mig overvældende meget for den slags, siger alle at børn og unge ganske udemærket kan se forskel på vold i film/tv, og IRL vold. Men der er jo selvfølgelig altid den der siodste promille, som intet fatter, og de bliver måske måske ikke påvirket. Tvivler på nogen kan bevise hvad der får det til at gå galt for nogle få.
tilføjet af

Men hvorfor??

Jeg kan stadig ikke se hvorfor du bilder dig ind at det er på grund af film.. Han kan lige så godt have leget røver og soldater som barn... så skal alle legetøjsvåben også fjernes fra hylderne eller hvad?
tilføjet af

HVAD er gået galt

Grunden til at nogle folk benytter sig af vold er da fordi de har muligheden for det. Sig mig dog hvad grundlag du har for at tro det skulle komme fra fjernsynet, når man hver eneste dag hører om terror, massakrer på amerikanske skoler, happy slapping mv. Så ville en ide jo f.eks. også være at forbyde nyheder der omhandler vold?? Som jeg allerede har spurgt om før, ville det så ikke være mere sandsynligt at man påvirkes af virkeligheden?? Unge og børn har en meget god evne til at skelne mellem fiktion og virkelighed, så hvorfor skal de dog lide under at få folk der føler sig bedrevidende, mener det stik modsatte??
tilføjet af

Psykologerne påstår det!

Da jeg ikke er psykolog, så må jeg være dig svar skyldig...
tilføjet af

Dit eksempel det bedste...

Happy slapping...
Det beviser hvor let påvirkelige at de unge egentligt er!
Vis det en enkelt gang i fjernsynet og øjeblikkelig breder det sig som ringe i vandet!
Ja, det bedste er helt at lade være med at vise nogetsomhelst!
Det næstbedste er at begrænse skaden mest muligt...
Når man ligefrem sælger vold som underholdning, så kan jeg da godt forstå at nogle har problemer med at skældne...
tilføjet af

Er de/vi gode til at skelne?

Imellem fiktion og non?
Der kører en serie på Discovery iøjeblikket...
Denne serie handler om myter som film har skabt og som bliver regnet for almen viden idag, men uden at der er det mindste gran sandt i dem...
Jeg tror for eksempel at 99% af alle børn i DK vil påstå at man vil drunke hvis man træder ud i kviksand!
Det er en lodret løgn, made in Hollywood!
Faktisk er det det mindst sandsynlige...
Og sådan tager de et nyt tema op hver gang...
Hvorfor mon at alle disse myter er opstået i hovederne overalt i verden hvis vi var så gode til at skelne?
Faktisk chokerer det mig at alle kan falde for en hollywoodfantasi...
tilføjet af

Ja netop..

DU tror at 99 % af alle børn.. Det er imidlertid ikke noget du ved noget om.
Desuden er der forskel på en faktuel fejl, og skelnen mellem fiktion og faktion. Her har du åbenbart selv svært ved at skelne.
Hvor er det lige du har hørt at alle kan falde for en hollywoodfantasi?? Er det igen noget DU tror?
tilføjet af

Du har slet ikke fanget pointen

Happy slapping.. hvordan er det nu lige det er med det?? Det er jo ikke ligefrem kommet op fordi der er nogen der har set en film. Happy slapping er virkelighed, og derfor har det så stor en påvirkelig effekt. Den eneste jeg i øjeblikket kan se har svært ved at skelne, er dig selv.
tilføjet af

Hvilken psykolog

Der er måske nogle få amerikanske psykologer der har samme holdning som dig. Derfor betyder det ikke at det er almenmeningen blandt psykologer. Find en række psykologer der mener at unge og børn ikke kan skelne, og jeg vil tro på dig. Man er meget uenige på det punkt, og at slynge uholdbare påstande ud i luften får jeg ikke noget ud af
tilføjet af

Det forholder sig omvendt!

Der er måske en enkelt psykolog som ikke finder noget problem med voldelige spil, men hovedparten gør altså!
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/news/article.jsp?articleIdent=dk.depression.facts.news.dk_depression_article_16129
Her er der beskrevet hvad den almindelige opfattelse er... Og så er der også nævnt den enlige med din holdning... Du vil altså tro mig nu?
tilføjet af

Overhovedet ikke

Ligegyldigt hvor mange links du finder får du mig ikke overbevist, eftersom der ikke er noget der er bevist. Artiklen er af ensidig og subjektiv art, som du udelukkende har fundet for at underbygge din egen påstand. Du kan ikke bare påstå at det er den gængse holdning, og hvis det endelig er, så er psykologer jo ikke verdens orakler. De arbejder lige så meget med teorier som med fakta. Den dag der kommer et entydigt bevis for at du har ret, da vil jeg tro på dig, men efter hvad jeg ved, så er der altså ikke kommet mere vold siden fjernsynet og computeren kom til verden. Ergo kan man ikke sige at den vold der er nu, skyldes vold i disse medier. Der er altid mennesker som af natur, svær social opvækst ol. vil agere voldeligt.
Selvom vi fjernede vold i videospil og i film, så vil der jo stadig være vold i tv i form af nyheder og lignende programmer. Jeg tror i virkeligheden at det er her den største påvirkning ligger. Jo mere virkeligt det man ser er, jo mere påvirkelig bliver man. Hvorfor så tage glæden fra de mange som gerne vil spille et godt skydespil?? Flere undersøgelser har faktisk vist at sådanne spil også har gode egenskaber, såsom at det øger evnen hos spilleren til at tænke hurtigt, samt reaktionsevnen. Jeg har selv spillet meget computer, og jeg vil da ikke mene at jeg er blevet psykisk syg. Det er altså det absolutte fåtal der fører volden ud i livet, og de ville højst sandsynligt alligevel have gjort det, uden at have set vold i tv.
tilføjet af

Du giver absolut ingen mening

Jeg kan slet ikke se hvor du vil hen med alle dine eksempler. Du har igen svært ved at skelne. MANIPULATION er et ord der bliver brugt bl.a. i tv, for at få folk til at tro noget bestemt. Det har altså intet med vold at gøre. Du kan også fortælle en løgn i en bog og folk vil tro på det. Vil du nu kalde kviksand for vold i tv? Eller månelandingen?? Det klip skulle måske helt have været censureret bort??
Det jeg prøver at sige er, at det intet har at gøre med hvor påvirkeligt mennesket er.
Til det sidste kan jeg kun bevise at volden ikke er taget til i takt med mediernes indtog. Til gengæld kan du ikke bevise det modsatte.
tilføjet af

Så er du kun varm luft...

Du skrev i tidligere indlæg.
Citat:
Find en række psykologer der mener at unge og børn ikke kan skelne, og jeg vil tro på dig.
Citat slut.
Jeg fandt det til dig!
Og det var ikke dine omtalte "få amerikanske"...
Netdoktor består af flere end 100 af Danmarks mest fremtrædende læger, speciallæger og andre eksperter!
Så kan det godt være at du fejltolker enighed for at være ensidighed og subjektivt, men det må stå for din regning...
Så hvis du ikke vil anerkende uden at komme med et eneste modeksempel fra et bredt ekspertpanel som siger det modsatte, så er det vel bare "varm luft"
Du har da helt retten til din egen holdning, men vi er vist enige om at den ikke kan ændres, selvom at jeg opfyldte kravet for dette!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.