SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
3tilføjet af sidse-
Fader Vor
Står "Fader Vor" i Bibelen? Hvis ja, hvor står den så?
tilføjet af hader kebab
hvor står den så?
biblen står på reolen.
tilføjet af ftg
Ja, det gør den.
Fadervor udgør en mønsterbøn som Jesus Kristus lærte os. I sin berømte bjergprædiken sagde han: „I skal derfor bede således.“ (Mattæus 6:9) Mange beder fadervor som en remse og siger de samme ord igen og igen, men det er også vigtigt at forstå hvad det er man beder om. Derfor er det godt at tænke over ordene i denne bøn. Du finder ordene i Mattæus evangeliet kapitel 6 vers 9-13.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af sebl
Ja, den gør
I "Bjergprædiken" står Fadervor. Nærmere bestemt lyder Fadervor:
"Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
v10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
v11 giv os i dag vort daglige brød,
v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
v13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen." Mattæus Evangeliet 6:9-13
Den mest berømte bøn i de første kristnes skrifter er måske Jesu ypperstepræstelige bøn (Johannes Evangeliet kapitel 17). Også Stefanus bøn på sit dødsleje bør nævnes (Apostlenes Gerninger kapitel 7:59-60)
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« v60 Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen."
Mange har bemærket, at den ligner Jesu sidste bøn på korset: "Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han." Lukas Evangeliet 23:46
Endelig fortalte Jesus en vigtig historie om bøn, som er værd at fremhæve:
"Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: v10 »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. v11 Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér.
v12 Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. v13 Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! v14 Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« " Lukas Evangeliet 18:9-14